Artikel

Samarbejdsmodel i Herning vil tættere på pædagogisk praksis

19-01-2023
Artikel Dagtilbud for børn

Faste tværprofessionelle møder, hvor forældrene også er med, skal sikre, at samarbejdet om børn i udsatte positioner har fokus på børnenes hverdag og det pædagogiske arbejde med børnefællesskabet. Indtil videre er erfaringen, at de faste møder skaber tillid og gør det lettere at bringe forskellige fagligheder i spil, lyder det fra dagtilbudsleder i Galaxen, Susanne Kondrup.

Siden august 2022 har dagtilbudsleder Susanne Kondrup, børnehuset Galaxen i Herning, haft månedlige såkaldte samarbejdsmøder i kalenderen. Samarbejdsmøderne tæller ud over Susanne Kondrup selv eller en pædagogisk leder, en stuepædagog, institutionens AKT-pædagog, en PPR-psykolog, en sundhedsplejerske, en pædagogisk vejleder og evt. andre støttepersoner, plus forældrene til et konkret barn. Møderne er en del af kommunens nye model for tværprofessionelt samarbejde, der blandt andet har til formål at øge fokus på trivsel i børnefællesskabet og på det praksisnære pædagogiske arbejde i børnenes læringsmiljø.

Fast mødestruktur opbygger tillid

Samarbejdsformen med den faste mødestruktur er stadig ny for Susanne Kondrup og hendes personale, men hun vurderer, at den kan komme til at fungere godt, fordi man møder de samme fagpersoner hver gang og lærer hinanden at kende på tværs. Det skaber en tryghed, som giver plads til at lytte til hinanden og blive klogere undervejs.

”Man opbygger tryghed ved at have de samme samarbejdsrelationer i en lang periode. Trygheden gør, at man tør at blotte sig selv ved at sige, at noget er svært, og også at man tør at stå fast på sin faglighed. Vi er i øvefasen med relationerne. Men jeg oplever, at der er stor tillid i arbejdet, og vi kan give hinanden konstruktiv kritik og følge op på, hvad der fungerer, og hvad der kan blive bedre næste gang,” siger Susanne Kondrup.

 

Laura Detlefsen
Seniorkonsulent
Dagtilbud for børn

Forældrene inddrages fra start

Samarbejdsmøderne suppleres af jævnlige koordinationsmøder, som afholdes uden forældre, og hvor fokus først og fremmest er på trivselsfremmende tiltag i børnegrupperne samt status og justering af formen på det tværprofessionelle samarbejde. Dertil kommer netværksmøder, hvor man håndterer større bekymringer. Deltagerne her er ud over dagtilbudsledelse og forældre også en socialrådgiver samt evt. relevante ressourcepersoner som fx PPR eller pædagogisk vejleder. Det kræver lidt kalendergymnastik, når alle møder skal lægges fast, erkender Susanne Kondrup. Til gengæld betyder den nye samarbejdsmodel, at der ikke er ventetid på at komme i kontakt med PPR-psykologer og andre støttefunktioner. Den betyder også, at forældrene bliver inddraget med det samme, når der opstår bekymring for et barn. Og det er en særskilt pointe, fortæller Mette Wemmelund, leder af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR):

”Vi tager forældrenes perspektiver lige så alvorligt som dagtilbuddets eller PPR’s, hvilket giver os en bredere forståelse af problemstillingen fra start. Det kan godt være, at et barn skal testes, men vi holder fast i også at fokusere på barnets pædagogiske læringsmiljø i hverdagen. Vi får flere blikke på, hvordan vi kan hjælpe, og vi får begge barnets arenaer med fra start – hjemmet og dagtilbuddet,” siger Mette Wemmelund.

Samarbejdsmodel

Samarbejdsmodellen er en videreudvikling af den såkaldte Herningmodel, der har som mål at sikre børn og unge det bedst mulige liv nu og i fremtiden ved at arbejde forebyggende, sundhedsfremmende, vidensdelende og inkluderende. Samarbejdsmodellen skal styrke det tværprofessionelle samarbejde ud fra fire målsætninger:

Illustrationen viser en samarbejdsmodel bestående af fire målsætninger: 1. Fokus på trivsel både i børnefællesskabet og hos det enkelte barn. 2. Øget fokus på det praksisnære pædagogiske arbejde i pædagogiske læringsmiljøer tæt på børnene. 3. Øget inddragelse og involvering af børn og forældre. 4. Stærkere tværfagligt samarbejde (relationel kapacitet) og ændret mindset.

Mere fokus på pædagogisk faglighed

Herning har i udviklingen af samarbejdsmodellen ladet sig inspirere af forskningen, som netop viser, at det tværprofessionelle samarbejde ofte medfører en forskydning fra det pædagogiske blik på barnet i retning af et mere psykologisk blik. Mere konkret går man ofte fra at se på, hvordan man kan støtte barnet i børnefællesskabet og i det pædagogiske læringsmiljø, til at teste og lave handleplaner for det enkelte individuelle barn (se desuden artikel side 4-9). For at imødekomme dette har man ændret sammensætningen af deltagere på tværprofessionelle møder.

”Tidligere involverede vi socialrådgiverne i de indledende møder og samtaler om bred, forebyggende trivsel. Men det endte tit med, at vi kom til at tale om de børn, der havde det sværest. Nu involverer vi i stedet flere pædagogisk-didaktiske vejledere i de tværfaglige møder, der har fokus både på barnets trivsel og barnets trivsel i børnefællesskabet. Socialrådgiverne arbejder forebyggende, ved at de sidder i dagtilbuddene på faste tidspunkter. Hvor længe og hvor ofte afhænger af dagtilbuddets børnetal.”

PPR-psykologer opleves som medspillere

Socialrådgiverne giver råd og sparring til både medarbejdere og forældre om sagsgange, underretninger, ansøgninger om støtte osv. Susanne Kondrup tror på, at det kommer til at fungere godt, men at det kræver, at man sammen øver sig i at bruge det. Hun oplever også, at de psykologer, som er med på samarbejdsmøderne og også kommer i børnehuset, har en god forståelse af pædagogisk praksis.

”Psykologen er en god medspiller, også hvis der er brug for at få sparring på en børnegruppe. De kommer med andre øjne, men er gode til at forholde sig til vores virkelighed og lytte til det, vi oplever som pædagogisk personale. Andre psykologer fx fra psykiatrien taler i mindre grad ind i vores pædagogiske hverdag.”

Om Galaxen

Galaxen er en daginstitution med børn i alderen 0-6 år. Der er fire vuggestuegrupper, tre børnehavegrupper, én før-skolegruppe og to specialgrupper. Galaxen har fokus på små enheder, nærvær, overskuelighed og tryghed for børn og voksne.

Stærke relationer styrker samarbejdet

Mette Wemmelund understreger, at selv om samarbejdsmodellen umiddelbart fungerer efter hensigten, betyder det ikke, at det bare er let at fastholde det dobbelte blik på både barnet og barnet i det pædagogiske læringsmiljø.

”Det kræver et stærkt fagligt kompas. Vi kommer let i et krydspres. Ikke mindst fordi også forældrene er optaget af årsagen til, at barnet ikke trives, og ikke altid forstår, at løsningen ikke er en handling, men en proces. Der er et stort ydre pres, som handler om at give børn diagnoser – også fordi det er gennem diagnoser, at der kan bevilges midler til støtte,” siger Mette Wemmelund. Hun slutter, hvor Susanne Kondrup startede. Nemlig at det tværprofessionelle samarbejde især lykkes, når kendskabet og tilliden til hinanden er på plads.

”Vi bruger meget krudt på at opbygge relationel kapacitet. Det gør det lettere at arbejde sammen om at finde gode løsninger og i den proces være systematisk nysgerrige og lyttende over for hinandens perspektiver. Og på den måde er vi en heldig forvaltning. Vores medarbejdere sidder på rådhuset i de områder, de betjener. Socialrådgiverne, sundhedsplejen og PPR sidder på samme gang. Det betyder meget i forhold til at bygge bro og at opbygge tillid til hinanden, som understøtter videndeling om børn i dagtilbuddet og i sidste ende kommer børnene til gode.”