Konference

Faglig FEST: Hvordan styrker vi det faglige udbytte, trivsel og øger gennemførelse på universitetet?

23mar

EVA inviterer til konference om undervisningens og studiemiljøers betydning for studerendes faglige præstationer, trivsel og gennemførelse på danske universiteter.

Der er nu lukket for tilmelding til begge konferencer.

Vi holder to parallelle konferencer. I Aarhus i samarbejde med og på Aarhus Universitet og i København på Arbejdermuseet.

Med støtte fra Novo Nordisk Fonden har EVA i et flerårigt omfattende projekt og med tæt involvering af samtlige universiteter i Danmark undersøgt betydningen af undervisning og studiemiljø for studerendes faglige udbytte, trivsel og gennemførelse på universitetsuddannelser i Danmark.

På de to konferencer fremlægger og drøfter vi de vigtige og spændende resultater med centrale interessenter fra universitetsverdenen.

På baggrund af projektet har vi identificeret 4 vigtige faktorer, der har stærk sammenhæng med godt fagligt udbytte, gennemførelse og trivsel. Faktorerne kalder vi for F E S T (Fagligt engagement, self-Efficacy, Samarbejde med andre studerende og oplevelsen af Tilhør på studiet) .

På konferencerne vil vi også drøfte, hvordan man som underviser, studieleder, universitetsledelse, politiker og interessent kan arbejde med at fremme disse FEST-faktorer, fx gennem greb i undervisning, i organiseringen, det sociale miljø på studierne eller rammerne for uddannelserne.

Foreløbigt program for konferencerne:

Dørene åbner kl. 12.30 og der serveres en sandwich

Kl. 13.00 starter det faglige program:

Velkomst

Oplæg ved Bjarke Tarpgaard Hartkopf, områdechef på EVA: Intro til FEST-faktorerne: Hvad fremmer fagligt udbytte, trivsel og gennemførelse på universiteterne?

Samtale med studenterende: Hvad kræver det at få en faglig FEST på universitetet?

Interview med undervisere fra universiteter: Hvad kendetegner god undervisning?

Pause

Oplæg ved Bella Marckmann, chefkonsulent på EVA: Hvordan kan universiteterne arbejde med undervisning og studiemiljøer, der fremmer FEST-faktorerne?

Debatter med ledere og ordførere: Er universiteterne gearet til FEST?

Fælles refleksion: Hvad kan vi skrue på i morgen?

Afrunding

Kl. 16.00 slutter det faglige program og der vil herefter være mulighed for at få et glas bobler og tale videre sammen

Kl. 17.00 tak for i dag!

 

Der er lukket for tilmelding til de to konferencer, som finder sted:

Mandag den 23. marts 2026 på Aarhus Universitet kl. 13.00-16.00.

Tirsdag den 24. marts 2026 på Arbejdermuseet kl. 13.00-16.00.

Relateret indhold