Artikel

Gruppearbejde er en meget populær studieform i Danmark

20-04-2022
Artikel Videregående uddannelse

Gruppearbejde er en meget udbredt arbejdsform på de videregående uddannelser, men organiseringen af gruppearbejde og holddannelse kunne have godt af et stærkere strategisk fundament, viser undersøgelse fra EVA.

Alle, der har gået på en videregående uddannelse, har stiftet bekendtskab med gruppearbejde, og mange har erfaret, at det både kan være forbundet med glæder og sorger. For en studiegruppe kan både bane vejen for, at man finder sig socialt og fagligt til rette på studiet, men den kan også være en kilde til stor frustration, fx hvis samarbejdet i gruppen går skævt.

Nu bekræfter en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), at gruppearbejde er en meget populær arbejdsform på danske videregående uddannelserne:

Mellem 80-90 % af førsteårsstuderende på alle videregående uddannelser indgår i en form for studie- eller projektgruppe i løbet af det første år, viser undersøgelsen, hvor over 11.000 førsteårsstuderende har beskrevet deres erfaringer med gruppearbejde som arbejdsform. Cirka 70 % af de studerende fortæller, at de indgår i en fast gruppe, som de arbejder fast sammen med på tværs af fag etc., og 30 % har skiftende grupper hen over semestret.

”Gruppearbejdet er en fast del af dna’et på de fleste videregående uddannelser, og det at være i stand til at deltage i gruppearbejdet er meget vigtigt for at kunne gennemføre sin uddannelse,” siger chefkonsulent Bella Marckmann, der står bag kortlægningen.

Vidste du, at:

En OECD-undersøgelse tidligere har vist, at Danmark er et af de lande, hvor eleverne i grundskolen oftest arbejder i grupper? EVA’s undersøgelse dokumenterer, at gruppearbejdet også er meget udbredt på de videregående uddannelser.

Uddannelserne mangler klare forventninger til gruppearbejdet

I EVA’s undersøgelse indgår der også interview med uddannelsesledere om, hvordan de forskellige uddannelser arbejder med to aspekter ved gruppearbejdet, nemlig gruppedannelsen og selve understøttelse af gruppearbejdet.

”Uddannelserne betragter gruppearbejdet som meget vigtigt både for de studerende faglige udvikling og sociale trivsel, og man er generelt bevidste om, at man skal understøtte de studerende i gruppearbejdet,” siger Bella Marckmann.

Men undersøgelsen dokumenterer også, at der på tværs af uddannelserne er store forskelle på, hvordan man tilrettelægger gruppearbejdet. På nogle studier er det fx studievejlerne, der har ansvaret for gruppedannelserne, på andre tutorerne, nogle steder står de studerende selv for det, andre steder igen nedsættes grupperne efter et tilfældighedsprincip eller på baggrund af personlighedsprofiler.

”Vi kan se, at selvom man vægter gruppearbejdet højt, så er det ikke alle uddannelser, der har gennemtænkt, hvordan tilrettelæggelsen af gruppearbejdet og holddannelse i det hele taget kan understøtte de mål, man har med uddannelsen – fx høj trivsel, at mange gennemfører uddannelsen, etc.,” siger Bella Marckmann.

”Det kan godt tyde på, at selvom gruppearbejdet er populært, er det mange steder overladt til den enkelte underviser at udforme det i praksis, og man risikerer, at de studerende føler sig ladt i stikken, hvis gruppearbejdet ikke fungerer. Man kunne måske godt være mere skarp på at formulere, hvilke pædagogiske formål der er med de forskellige former for med gruppedannelser, og hvordan man som uddannelse faciliterer, at de studerende får kompetencer til at klare sig godt i gruppearbejdet,” siger Bella Marckmann.

Refleksionsspørgsmål til videregående uddannelser om hold- og gruppedannelse

  • Hvordan arbejder vi med at styrke tilhørsforhold og fællesskaber, når vi inddeler de studerende i hold og grupper?
    • Holddeling: Hvordan inddeles de studerende i hold? Danner vi hold, som er stabile på tværs af fag og semestre, eller dannes der jævnligt nye hold? I hvilken grad oplever vi, at den måde, vi danner hold på, fremmer samarbejde og social tilknytning mellem studerende?
    • Studiegrupper: Hvad forventer vi, at de studerende bruger deres grupper til, i og uden for undervisningen og til eksamen? Hvor ligger ansvaret for at danne grupper? Hvordan understøtter vi, at de studerende kan tilegne sig gruppearbejdskompetencer? Hvor afhængige er de studerende af deres grupper for at gennemføre uddannelsen, og hvor kan de få hjælp til at få gruppearbejdet til at fungere? Hvad er vores holdning til studerende, som af den ene eller anden grund ikke er i en gruppe?
    • Især for store udbudssteder: Hvordan understøtter vi opbygningen af mindre fællesskaber i den store studentergruppe?

Relateret indhold

Bella Marckmann
Chefkonsulent
Videregående uddannelse

Læs materialet bag artiklen