Artikel

Vidste du det: 6 skarpe om talent og elite på de videregående uddannelser

27-04-2016
Artikel

Hvornår regnes man som et talent på de videregående uddannelser, og hvad lægger uddannelserne vægt på, når talentet vurderes?

Der er stor forskel på, hvornår man tilhører eliten på en videregående uddannelse.  Det viser en ny rapport fra EVA, som har kortlagt de elite- og talentprogrammer, som universiteter, professionshøjskoler og universiteter havde fra 2004 til 2015.

1.

Talent eller elite?

De seneste 10 år har vi i Europa haft et stort fokus på, hvordan vi kan udvikle uddannelser, der kan tiltrække og pleje de dygtigste studerende. I Danmark har vi været med på vognen tidligt, da der i årene 2006-2010 blev afsat særlige midler på finansloven til programmerne for de særligt dygtige studerende i det såkaldte elitetaxameter. Da den nye SFR-regering kom til i 2011, sløjfede den taxameteret, men gav institutionerne større mulighed for at designe forskellige programmer og belønne de studerende på eksamensbeviset. Terminologien blev også en anden: Mens VK-regeringen tidligere havde kaldte det for elitestuderende, var det de særligt talentfulde for SFR.

2.

Erhvervsspirer overhaler forskerspirer på universiteterne

På universiteterne var de fleste elite- og talentprogrammer frem til 2013 møntet på studerende, som kunne gøre sig håb om at gøre forskerkarriere og tage en ph.d. i universitetsverdenen – forskerspirerne, som EVA kalder dem i sin undersøgelse. Men i dag har programmer for erhvervsspirer overhalet forskerspireprogrammerne. Det er især CBS og SDU, der udbyder et stigende antal talent- og eliteprogrammer, der skal give udvalgte studerende mulighed for at gøre karriere i erhvervslivet.

For at blive optaget på et erhvervsspireprogram tæller CV og erhvervserfaring ofte lige så meget som karakterer, men for at blive optaget på et forskerspireprogram bliver det især honoreret, hvis man har høje cifre på karakterbladet, kan skrive gode motiverede ansøgninger og evt. er god i testsituationer.

3.

Professionshøjskoler og erhvervsakademier satser på erhvervsspirerne

Hovedparten af elite- og talentprogrammer på professionshøjskoler og erhvervsakademier er erhvervsspireprogrammer, selvom der er få forskerprogrammer på de sundhedsfaglige uddannelser på professionshøjskolerne. Det er typisk temaer som ledelse, samarbejde, innovation og iværksætteri, som erhvervsakademierne har programmer for.

4.

CV vægter højere end karakterer på professionshøjskoler og erhvervsakademier

På erhvervsakademier og professionshøjskoler lægger man vægt på en helhedsvurdering af den studerende, når man vælger, hvem der skal med på de særlige talentprogrammer. I stedet for gode karakterer, er det et fyldigt CV, erhvervserfaring og personlige egenskaber som drive, motivation og modenhed, der som regel batter mest på de praksisnære og erhvervsrettede professionshøjskoler og erhvervsakademier.

5.

Nogle universiteter har udfaset elite- og talentprogrammer helt

Det er ikke alle universiteter, der er fortsat med at oprette særlige programmer for talent/elite. Efter det særlige elitetaxameter blev udfaset efter regeringsskiftet i 2011, er der blevet markant færre af den slags programmer på Aalborg og Københavns universiteter. Imens har CBS, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet haft en stigning i antallet af programmer.

6.

Universiteterne havde forskellige profiler for deres elite- og talentprogrammer

I årene fra 2004 til 2015 havde universiteterne ret forskellige profiler for deres elite- og talentprogrammer: På Københavns Universitet har 47 % af programmerne været fx inden for naturvidenskab, på Aarhus Universitet har humaniora fyldt mest med 33 % af programmerne, Aalborg Universitet har satset mest på programmer om teknisk videnskab – se tallene nedenfor.

Relateret indhold

Bjarke Tarpgaard Hartkopf
Områdechef
Videregående uddannelse