»Det interessante ved EVA’s rapport er, at den kobler de studerendes følelser med risikoen for frafald. Studenterrådgivningen er sat i verden for at bekæmpe frafald, og som psykologer arbejder vi jo meget med følelser, så det er vand på vores mølle« forklarer Jesper Madsen. Han er psykolog og programleder i Studenterrådgivningen, der behandler studerende, der kæmper med svære psykiske vanskeligheder, stress, angst, depression.
Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har for nyligt udgivet en rapport om de studerendes såkaldt studierelaterede følelser. Den viser blandt andet, at hver tredje studerende på landets videregående uddannelser ofte er anspændt og nervøs på grund af studierne. Og hver fjerde studerende føler sig ofte flov over ikke at kunne tilegne sig simpelt stof på uddannelsen.
I forlængelse af udgivelsen sætter EVA fokus på de studerendes trivsel med en række gå hjem-møder. Her deltager Studenterrådgivningen også, og Jesper Madsen finder samarbejdet frugtbart og meningsfyldt.
»Jeg blev rigtigt glad, da jeg læste EVA’s rapport. Resultaterne bekræfter jo de oplevelser, vi har, når vi møder de studerende«, siger han.
Angst og skam
De følelser, som EVA har spurgt til i sin undersøgelse, er på den positive side glæde, stolthed og håb og vrede, angst og skam på den negative side.
Jesper Madsen møder dagligt disse følelser i sit arbejde på Studenterrådgivningen. De studerende henvender sig særligt med angst: præstationsangst, angst for at dumpe, angst i forbindelse med overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse og fra uddannelse til job, og angst for ikke at slå til. Og så føler flere og flere studerende skam.
Hver fjerde studerende føler sig, ifølge EVA’s rapport, ofte flov over sin egen faglighed. Og netop skam er en følelse, som Jesper Madsen oplever har stor betydning for de studerendes trivsel.
»Skammen er en overbygning på angsten. Mange af de studerende føler skam over at være angste, skam over ikke at kunne tilegne sig viden, skam over ikke at slå til, skam over at være ensomme, skam over at have brug for hjælp,« fortæller Jesper Madsen fra Studenterrådgivningen.
Brugbart redskab
EVA’s undersøgelse er baseret på to enkle skalaer for de følelser, de studerende har i forbindelse med deres studie. Hver skala består af tre enkle spørgsmål, og de kan derfor nemt anvendes til at evaluere forskellige trivselsindsatser.
Studenterrådgivningen arbejder både med terapeutiske samtaleforløb og med forebyggende indsatser. Og Jesper Madsen ser frem til at anvende det nye redskab i sit arbejde.
»Vi mangler i høj grad effektstudier af de forebyggede indsatser. De skalaer, EVA har udviklet, er lette at bruge og vil forhåbentlig gøre os meget klogere på, hvad der virker«, fortæller han.
Når psykologerne indleder terapeutiske forløb, bruger de validerede mål for velbefindende. I fremtiden vil de forsøgsvis føje EVA’s spørgsmål til disse forundersøgelser, da disse spørgsmål har særligt fokus på den trivsel, der har relation til studielivet.
Men redskabet er ikke kun godt til at måle effekten af samtaler og forebyggende indsatser, det kan også bruges som terapeutisk redskab, fortæller Jesper Madsen.
»Svarene ville potentielt også kunne bruges til at åbne en samtale. Jeg kan fx sige til en studerende, at jeg kan se, at vedkommende ofte er flov over ikke at kunne tilegne sig stoffet, og så kan vi begynde vores snak derfra. Det er meget brugbart«, afslutter han.