I rapporten Et nyt perspektiv på faglige og sociale aspekter af studielivet påviser Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), at der er stærk sammenhæng mellem fagligt engagement og social tilknytning på den ene side og de studerendes frafaldsrisiko på den anden side. Det er derfor relevant at interessere sig for disse begreber i arbejdet med fastholdelse og kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser. Som en del af undersøgelsen har EVA – med udgangspunkt i forskningslitteraturen på området – udviklet to skalaer for hhv. fagligt engagement og social tilknytning.
Det teoretiske perspektiv bag udviklingen af skalaerne er dels baseret på litteraturen om studerendes engagement og motivation, og dels på de valideringsanalyser, som er udført i undersøgelsen. I undersøgelsen anvendes spørgeskemadata indsamlet gennem EVA’s forløbsundersøgelse på de videregående uddannelser.
Hvad er fagligt engagement og social tilknytning?
Fagligt engagement betragtes i rapporten som et aspekt, der dækker over fire delaspekter, som er defineret hver for sig. Det samlede mål består af disse fire delaspekter: Interesse, brugbarhed, indsatsregulering og elaborering. Det vil sige, at fagligt engagement måles ved de studerendes vurdering af disse delaspekter. Skalaen for fagligt engagement er udviklet på baggrund af spørgeskemainstrumentet Motivated Strategies for Learning Questionnaire (MSLQ). Instrumentet refererer til uddannelsespsykologiske teorier om, hvad der motiverer studerende på deres uddannelse.
Social tilknytning betegner de studerendes oplevelse af at høre til eller være tilknyttet en gruppe af andre studerende på uddannelsen. Det vil bl.a. sige deres vurdering af, om deres medstuderende er imødekommende og om de kan få hjælp og støtte af deres medstuderende, når de har behov for det. Skalaen for social tilknytning er ligeledes udviklet med udgangspunkt i uddannelsespsykologiske teorier om, hvad der motiverer studerende.
Hvordan måles det?
I undersøgelsen er fagligt engagement blevet målt vha. seks spørgsmål, som danner en skala, der hænger stærkt sammen med frafald i løbet af de første to studieår. Hver af de fire medtagne aspekter (interesse, brugbarhed, indsatsregulering og elaborering) indgår med samme vægt i den samlede skala for fagligt engagement. Social tilknytning måles af en skala bestående af tre spørgsmål, som har næsten samme stærke sammenhæng med frafald.
Spørgsmålenes udformning
De studerende blev spurgt ind til, i hvilken grad de var enige i en række udsagn. De havde mulighed for at svare, at de i meget høj grad, i høj grad, nogen grad eller at slet ikke var enige. Udsagnene på tværs af fagligt engagement og social tilknytning var:
Fagligt engagement:
- Jeg er meget interesseret i det faglige indhold af uddannelsen (interesse)
- Jeg tror, at jeg kommer til at bruge det, jeg lærer i mine nuværende fag, når jeg har færdiggjort min uddannelse (brugbarhed)
- Når jeg læser til mine nuværende fag, forsøger jeg at relatere nyt stof til det, jeg i forvejen ved om emnet (elaborering)
- Jeg bruger den feedback, som jeg får, til at forbedre de ting, jeg laver (elaborering)
- Jeg sammenholder altid det, jeg læser med pointerne i undervisningen (elaborering)
- Selv når noget på uddannelsen er kedeligt og ikke interesserer mig, bliver jeg ved med at arbejde, indtil jeg er færdig med det, jeg skal (elaborering)
Social tilknytning:
- De andre studerende er generelt imødekommende
- Jeg føler mig velkommen på studiet
- Jeg kan få hjælp og støtte fra mine medstuderende, når jeg har brug for det
Valideringsanalyser
Undersøgelsen viser, at vores mål for samtlige aspekter af fagligt engagement hver især er gode til at forudsige de studerendes frafaldssandsynlighed, ligesom det også gør sig gældende med det samlede mål. Det samme gør sig gældende for skalaen for social tilknytning. Det betyder, at de udviklede skalaer har en stærk prædiktiv validitet, da samtlige aspekter hænger stærkt sammen med de studerendes sandsynlighed for at frafalde uddannelsen. Da vi i udgangspunktet havde en forventning om, at disse mål hænger sammen med frafald, underbygger de stærke sammenhænge, at de anvendte mål er valide.
Der er gennemført mere avancerede valideringsanalyser af delskalaen for elaborering samt skalaen for social tilknytning, som viser, at skalaerne kan bruges til at gennemføre valide målinger af disse to aspekter. De mere avancerede analyser viser, at disse skalaer kan bruges til at sammenligne studerende på tværs af hovedområder og baggrundsvariable såsom køn, alder og uddannelsesbaggrund. Det er desuden generelt muligt at sammenligne besvarelser på tværs af hovedområder inden for både erhvervsakademi-, professionshøjskole- og universitetssektoren, dog med enkelte undtagelser. Du kan læse mere om dette i den teoretiske baggrundsrapport, der ligger som bilag til rapporten. Rapporten samt bilag kan findes her.
Der er ligeledes gennemført valideringsanalyser for skalaer for aspekterne interesse, brugbarhed og indsatsregulering. Her er det dog ikke lykkedes at finde velfungerende skalaer, hvorfor der i stedet anvendes enkeltspørgsmål til at måle disse aspekter. Dette er med til at understrege, at målingen af de to begreber bør betragtes som et dynamisk arbejde, som kan videreudvikles og forbedres.