Artikel

De fleste studerende er glade for at studere, men en tredjedel er i risiko for mistrivsel

07-05-2023
Artikel Videregående uddannelse

Førsteårsstuderende trives generelt, men en tredjedel er i risiko for mistrivsel, og særligt følelsen af stress er udbredt. Det øger risikoen for frafald.

7 ud af 10 førsteårsstuderende på de danske universiteter er optimistiske, stolte og glade i relation til deres studie, men 29 procent er i risiko for mistrivsel, for 10 procent er risikoen stor og 15 pct. føler sig ensomme.

Det viser den nye rapport ”Kortlægning af trivsel på universiteterne”, som EVA har lavet for DJØF.

I undersøgelsen anvendes forskellige validerede mål, herunder trivselsskalaen WHO-5, hvor den studerende blandt andet svarer på, om man er glad og i godt humør, føler sig aktiv og energisk og har en dagligdag fyldt med ting, der interesserer en.

”Det er positivt, at de fleste førsteårsstuderende forbinder det at studere med positive følelser, men det er også vigtigt, at universiteterne er opmærksomme på, hvordan de kan rumme og støtte den tredjedel af studerende, som er i risiko for mistrivsel, og især de 10 procent, der er i stor risiko og de 11 procent som i høj grad oplever at have negative følelser relateret til at studere. Vi ved, at de også er i højere risiko for at falde fra” siger Andreas Pihl Kjærsgård, seniorkonsulent i EVA og projektleder på undersøgelsen.

Stadig mange stressede studerende

I undersøgelsen kortlægges også de studerendes følelse af stress og ensomhed. Samtidig måles de studerendes positive eller negative studierettede følelser ved at undersøge deres enighed i udsagn som ”Det gør mig ofte frustreret at sidde og studere” og ”Jeg bliver ofte anspændt og nervøs, når jeg sidder og studerer”.

En del af:

Trivsel

Andreas Pihl Kjærsgård
Seniorkonsulent
Videregående uddannelse

Læs materialet bag artiklen

Her er det særligt værd at bemærke, at 25 procent af de førsteårsstuderende føler sig meget stressede. Det er højere end de 15 procent, der føler sig ensomme, og 11 procent, der i høj grad har negative studierelaterede følelser.

Mens andelen af ensomme, der toppede med 31 procent i 2021 under nedlukningerne i forbindelse med covid-19-epidemien, nu er halveret, så har andelen af stressede studerende ligget stabilt på omkring en fjerdedel.

”Det er positivt, at de særlige problemer med mistrivsel, som mange studerende oplevede under covid-19-epidemien ikke gør sig gældende for studerende, der er startet efter uddannelser og samfund er normaliseret igen. Undersøgelsen viser dog også, at der fortsat er store grupper af studerende, som oplever forskellige former for mistrivsel. Eksempelvis er der fortsat omkring en fjerdedel af de studerende, som føler sig stressede, og vi ved, at det også hænger sammen med deres risiko for at falde fra uddannelsen. Der er derfor flere grunde til at det påkalder sig opmærksomhed,” siger Andreas Pihl Kjærsgård.

WHO-5

WHO-5 er en skala fra 0-100, hvor 0 er lavest mulige trivsel, og 100 er højest. Skalaen er et valideret mål for trivsel, og scoren kan inddeles i tre trivselskategorier.

  • Stor risiko for mistrivsel (pointtal mellem 0-35): Der kan være stor risiko for depression eller stressbelastning.
  • Risiko for mistrivsel (pointtal mellem 36-50): Der kan være risiko for depression eller stressbelastning.
  • Ikke risiko for mistrivsel (pointtal over 50): Der er ikke umiddelbart risiko for depression eller stressbelastning.

Trivsel skal være muligt at følge

De senere år er der i stigende grad kommet fokus på unges og studerendes trivsel, men det er ikke altid nærmere defineret, hvad der egentlig menes, når trivslen vurderes. Med brugen af WHO-5-skalaen samt spørgsmål til stress, ensomhed og studierelaterede følelser giver undersøgelsen et udfoldet bud på forskellige delaspekter af trivsel samt validerede mål for dem. Det kan med fordel bruges til fx at følge udviklingen af over tid eller til at identificere grupper, der har særlige udfordringer.

”Trivsel er en svær størrelse at måle. Og flere er også bekymrede for selve italesættelsen af mistrivsel. Men med de forskellige delaspekter i undersøgelsen mener vi, at vi er kommet et godt stykke af vejen med et bredt billede af trivsel og mistrivsel set i en uddannelseskontekst. Det gør det muligt at følge udviklingen og give mere konkret viden til uddannelsesinstitutionerne om, hvor de særligt kan sætte ind og gøre en forskel,” siger Andreas Pihl Kjærsgård.

Resultater fra undersøgelsen

  • 29 % af de førsteårsstuderende er, på baggrund af besvarelserne om deres generelle trivsel, i risiko for mistrivsel, hvoraf 10 % er i stor risiko for mistrivsel.
  • 25 % af de førsteårsstuderende svarer ’Ja, meget’ på spørgsmålet ”Har du i løbet af den seneste måned følt dig stresset?”
  • 15 % af de førsteårsstuderende kan kategoriseres som ensomme.
  • 11 % af de førsteårsstuderende oplever i høj grad at have negative studierelaterede følelser, der bl.a. kan handle om at blive frustreret, flov eller anspændt, når de studerer

Relateret indhold