Universitetsundervisere er engagerede i undervisningen – men udfordres bl.a. af manglende tid og stor faglig spredning hos de studerende

27-05-2026
Artikel Videregående uddannelse

Undervisere på universiteternes bacheloruddannelser er motiverede og engagerede, og de studerende oplever generelt undervisningen som god. Men mange undervisere mangler tid, anerkendelse og fælles løsninger på udfordringer i undervisningen.

Engagerede undervisere og motiverede studerende præger undervisningen på universiteternes bacheloruddannelser. Det viser en ny undersøgelse fra EVA om undervisning, studiemiljø og organisering på bacheloruddannelserne.

For eksempel angiver 82 % af de studerende, at de er helt eller overvejende enige i, at de er interesserede i det faglige indhold på uddannelsen, mens 83 % af underviserne angiver, at det i høj grad motiverer dem at opleve de studerendes faglige fremskridt i undervisningen.

Samtidig peger undersøgelsen på en række udfordringer, der risikerer at stå i vejen for kvaliteten i undervisningen – blandt andet manglende tid, stor faglig spredning blandt studerende og begrænset fokus på pædagogisk udvikling i undervisningen.

”Undervisernes motivation er stærkt knyttet til de studerendes faglige udvikling. Men mange oplever samtidig, at rammerne for undervisningen ikke matcher opgaven,” siger chefkonsulent Mette Pless, som er projektleder på undersøgelsen.

Undervisningsopgaver fylder i varierende grad i undervisernes samlede arbejdstid. En fjerdedel af underviserne bruger mere end halvdelen af deres arbejdstid på undervisning, og langt de fleste underviseres motivation er drevet af de studerendes faglige fremskridt. Alligevel oplever seks ud af ti undervisere, at de ofte må bruge mere tid på forberedelse, end normerne giver plads til. Samtidig mener mange ikke, at god undervisning i særlig høj grad bliver anerkendt eller belønnet i universitetsverdenen.

Stor faglig spredning udfordrer undervisningen

Både undervisere og studieledere peger på at stor spredning i de studerendes faglige forudsætninger er en af de største udfordringer i undervisningen. Halvdelen af underviserne vurderer, at det skaber vanskeligheder i undervisningen, mens det gælder for 76 % af studielederne.

Manglende faglige forudsætninger blandt de studerende fremhæves også som en udfordring, om end mindre udtalt. 30 % af underviserne angiver, at de i høj eller nogen grad oplever manglende faglige forudsætninger blandt de studerende som en udfordring, mens det gælder for 57 % af studielederne.

De studerende oplever dog ikke, at medstuderende med faglige udfordringer går ud over det faglige niveau. Samtidig beskriver mange studerende sig selv som fagligt engagerede og motiverede for deres uddannelse.

Sammenhængen på uddannelserne er ikke altid tydelig

Undersøgelsen viser også, at undervisere generelt oplever, at der er faglig sammenhæng på uddannelserne – men at det ikke nødvendigvis er tydeligt for de studerende.

Næsten halvdelen af underviserne vurderer, at der er god sammenhæng mellem fagene på uddannelsen, men kun tre ud af ti mener i høj grad, at de studerende nemt kan gennemskue denne sammenhæng.

”Der er meget samarbejde og koordinering blandt underviserne, men undersøgelsen peger på, at sammenhængen ikke altid bliver synlig for de studerende. Det er vigtigt, fordi oplevelsen af retning og progression har betydning for både læring og motivation,” siger chefkonsulent Mette Pless.


Samarbejdet mellem undervisere foregår desuden primært inden for samme fagmiljø, mens fælles løsninger på tværs af uddannelser og institutioner fylder mindre.

Begrænset fokus på pædagogisk udvikling af undervisere

Undersøgelsen peger også på et spænd mellem undervisernes egen vurdering af deres kompetencer og de studerendes oplevelser.
Halvdelen af underviserne vurderer, at de ikke har behov for yderligere pædagogisk eller didaktisk kompetenceudvikling. Samtidig oplever over en tredjedel af de studerende, at det kun er nogle undervisere der formår at skabe tydelig undervisning.


Underviserne henter især inspiration til undervisningen fra egen forskning og kollegial sparring, mens universiteternes pædagogiske centre spiller en mindre rolle. Samtidig vurderer kun omkring en tredjedel, at der er gode muligheder for universitetspædagogisk kompetenceudvikling.


Også studieledere peger på begrænsede muligheder for at arbejde strategisk med undervisningskvalitet og kompetenceudvikling. Mange oplever, at de har ansvar for undervisningskvaliteten, men ikke nødvendigvis tilstrækkeligt handlerum til at påvirke rammerne eller undervisningen.


Undersøgelsen peger samlet set på, at der er et stærkt engagement i undervisningen på universiteterne – men også et behov for at styrke de strukturer og rammer, der kan understøtte kvalitet i undervisningen, herunder også bedre muligheder for pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere.

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen bygger på spørgeskemabesvarelser fra undervisere, studerende og studieledere på universiteternes bacheloruddannelser. Den belyser blandt andet undervisningspraksis, studerendes deltagelse, studiemiljø, samarbejde mellem undervisere og arbejdet med undervisningskvalitet og pædagogisk udvikling. Undersøgelsen er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Relateret indhold

En del af:

Studieliv

Bjarke Tarpgaard Hartkopf
Områdechef
Videregående uddannelse