Studerende med indvandrer- og efterkommerbaggrund udgør samlet set 11 procent af de studerende, der blev optaget på en videregående uddannelse i 2021. Andelen er størst på professionsbachelor- (13 procent) og erhvervsakademiuddannelser (12 procent) og mindst på universitetsuddannelser (9 procent) og maritime uddannelser (8 procent).
En ny undersøgelse fra EVA belyser, hvordan førsteårsstuderende med indvandrer- og efterkommerbaggrund oplever det at gå på en videregående uddannelse sammenlignet med studerende med dansk herkomst.
Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt førsteårsstuderende på de videregående uddannelser og på registerdata fra Danmarks Statistik.
Flere minoritetsstuderende overvejer at forlade deres uddannelse
Resultaterne viser, at overvejelser om at forlade uddannelsen er mest udbredte blandt studerende med indvandrer- og efterkommerbaggrund. Tendensen er tydeligst på uddannelser, hvor andelen af studerende med etnisk minoritetsbaggrund er mindre end 5 procent.
Her svarer 25 procent af de minoritetsstuderende, at de i høj eller meget høj grad overvejer at forlade uddannelsen. Til sammenligning gælder det kun 6 procent af de studerende med dansk herkomst.
”Et gennemgående mønster i undersøgelsen er, at minoritetsandelen på uddannelsen har betydning for etniske minoritetsstuderendes oplevelse af studielivet. På uddannelser, hvor de udgør under 5 procent, er forskellene mellem minoritetsstuderende og danske studerende størst, mens de bliver mindre, når andelen er højere,” siger områdechef Bjarke Tarpgaard Hartkopf.
Ensomhed og stress er mere udbredt blandt minoritetsstuderende
Studerende med indvandrer- og efterkommerbaggrund oplever også oftere negative studiefølelser og mistrivsel, når de udgør under 5 procent af de studerende.
Her angiver 25 procent af de minoritetsstuderende, at de i høj grad oplever negative studierelaterede følelser, mens det samme kun gælder 11 procent af de danske studerende på de samme uddannelser.
Samtidig er andelen med positive studierelaterede følelser lavere blandt minoritetsstuderende. Kun 42 procent oplever i høj grad positive studiefølelser, mens det samme gælder for 61 procent af de studerende med dansk herkomst.
Ensomhed og stress er også mere udbredt blandt minoritetsstuderende på uddannelser, hvor de udgør en meget lille del af studiemiljøet.
”Resultaterne tyder på, at det er vanskeligere at finde fagligt og socialt fodfæste i studiemiljøer, hvor minoritetsstuderende udgør et klart mindretal. Det hænger formentlig sammen med, at studerende med indvandrer- og efterkommerbaggrund her har højere risiko for at opleve, at de ikke hører til på uddannelsen” siger områdechef Bjarke Tarpgaard Hartkopf.
Generelt lavere fagligt engagement og motivation blandt studerende med anden etnisk baggrund
Det faglige engagement er væsentlig lavere blandt studerende med anden etnisk baggrund, når de udgør under 5 procent af de studerende på uddannelsen. Her ligger det faglige engagement på 6,4 mod 7,1 blandt studerende med dansk herkomst.
Også self-efficacy er lavere blandt studerende med indvandrer- og efterkommerbaggrund. Her falder self-efficacy fra 6,2 før studiestart til 5,4 efter et halvt år, mens niveauet blandt studerende med dansk herkomst kun falder svagt fra 6,3 til 6,1.
Et lignende mønster ses for motivation. Ved studiestart ligger motivationen nogenlunde ens for alle studerende, men efter et halvt år er faldet større blandt minoritetsstuderende (fra 9,1 til 7,2) end blandt deres danske medstuderende (fra 9,3 til 8,1).
”Et vedvarende og systematisk fokus på inkluderende studiemiljøer og undervisningspraksis – herunder bevidst tilrettelagte studiestartsaktiviteter, aktiv inddragelse i undervisningen og en målrettet indsats for at understøtte inkluderende faglige og sociale fællesskaber – kan være vigtige greb til at understøtte både trivsel, fagligt engagement og fastholdelse. Det er generelt vigtigt, men det ser ud til at være særligt vigtig for studerende med anden etnisk baggrund, som er i mindretal på deres uddannelse,” siger områdechef Bjarke Tarpgaard Hartkopf.
Familiens anerkendelse spiller en større rolle i studievalget
For studerende med etnisk minoritetsbaggrund spiller familiens anerkendelse generelt en større rolle i valget af uddannelse end for studerende med dansk herkomst.
Blandt studerende med efterkommer- og indvandrerbaggrund angiver henholdsvis 46 og 51 procent ”at gøre min familie glad og stolt”, som en begrundelse for studievalget, mens det kun gælder 18 procent blandt danske studerende.
Samtidig tillægger studerende med etnisk minoritetsbaggrund i højere grad gode beskæftigelsesmuligheder efter endt uddannelse betydning (63-68 procent) sammenlignet med danske studerende (54 procent).