Artikel

Studenter på erhvervsuddannelserne fortryder ikke studenterhuen

03-05-2024
Artikel Ungdomsuddannelse

Studenter på erhvervsuddannelserne oplever, at gymnasiet har været et skridt på vejen mod valg af job og uddannelse, og at tiden i gymnasiet ikke har været spildt. Det er tendensen i en ny undersøgelse blandt unge, der efter studentereksamen vælger at tage en erhvervsuddannelse.

Mere end hver tiende student går videre på en erhvervsuddannelse efter gymnasiet. Det er en stor gruppe, og det er en politisk diskussion, om det er spild af ressourcer og de unges tid, eller om det er et nødvendigt trin for de unge på vejen mod at vælge job og uddannelse.

Nu kaster en ny undersøgelse fra EVA lys over, hvordan de unge selv oplever det. Det er perspektiver, som er særligt interessante i lyset af den reform af ungdomsuddannelsesområdet, der er på vej.

Vi har talt med 21 unge på erhvervsuddannelser, som tidligere har gået i gymnasiet, om, hvorfor de har valgt, som de gjorde. De unge, EVA har interviewet, er alle i gang med en uddannelse til enten kontorassistent, elektriker, SOSU-assistent eller pædagogisk assistent.

Fortryder generelt ikke studenterhuen

Undersøgelsen viser, at de unge selv sjældent fortryder, at de har gået på gymnasiet inden erhvervsuddannelse.

Det er et dominerende perspektiv blandt de unge, at de oplever, at deres tid i gymnasiet har givet dem gode sociale oplevelser og en faglig ballast, som de kan bruge i fremtiden, fx i deres nuværende uddannelse. Nogle af de studenter, der har haft det svært fagligt i gymnasiet, fortæller dog, at de ville være startet direkte på deres erhvervsuddannelse, hvis de kunne tage valget om.

”For de unge er vejen mod erhvervsuddannelserne langstrakt, og hvad man kan kalde erfaringsbaseret. Mens nogle allerede har overvejet en erhvervsuddannelse i grundskolen, er det for andre en beslutning, som bygger på flere års erfaringer fra anden uddannelse og ufaglært arbejde efter gymnasiet,” siger seniorkonsulent Marie Seliger, der står bag undersøgelsen.

De fem vigtigste grunde til erhvervsuddannelse

EVA’s analyse viser, at der overordnet er fem grunde til, at studenterne vælger en erhvervsuddannelse i årene efter gymnasiet:

1

Der er en faglig interesse for en branche

Nogle unge begynder på en erhvervsuddannelse, fordi de har en faglig interesse for den branche den uddanner til, eller fordi de oplever, at uddannelsen fokuserer på nogle færdigheder, som de mestrer.

2

Vekslen mellem skole og praksis er tiltrækkende

Nogle elever vægter det højt, at erhvervsuddannelsen er tilrettelagt som vekseluddannelse, hvor man har mest tid ude på lærepladsen. Derudover fremhæver de, at der er tale om korte uddannelser, og at der er løn under uddannelse.

3

Den konkrete uddannelse åbner døre

Nogle unge vælger eud, fordi deres erhvervsuddannelse giver mulighed for på sigt at avancere, specialisere eller videreuddanne sig i en bestemt branche.

4

Bedre løn og arbejdsvilkår trækker

Nogle af de studenter, som i forvejen arbejder ufaglært i en specifik branche, ønsker sig papir på deres kompetencer, så de på længere sigt kan opnå bedre løn og arbejdsvilkår.

5

Man kom ikke ind på en videregående uddannelse

Nogle unge, som ikke opnår det nødvendige karaktersnit til en specifik videregående uddannelse, vælger en erhvervsuddannelse som et alternativ.

Ufaglært arbejde er rekrutteringsvej

Undersøgelsens resultater understreger, at studenter får inspiration til at begynde på en erhvervsuddannelsen når de gør sig konkrete erfaringer med arbejdslivet, fx gennem ufaglærte jobs i sabbatåret efter gymnasiet.

”Mange unge skal igennem en lidt længere proces for at blive klar til at vælge en erhvervsuddannelse, hvor de gør sig erfaringer med jobmarkedet, og bliver klogere på, hvad de selv vil, og hvad de trives i. Unge i ufaglærte jobs kan udgøre en vigtig rekrutteringsvej til erhvervsuddannelserne, hvis de vel at mærke får en positiv oplevelse af faget og branchen,” siger Marie Seliger.

”Samtidig kaster undersøgelsen lys over, at de unge har behov for løbende vejledning, både i og efter gymnasiet, hvor der er fokus på at vejlede åbent og bredt til mange forskellige uddannelser – herunder erhvervsuddannelserne. Der er desuden potentiale i at styrke vejledningen af studenter, der arbejder ufaglært efter gymnasiet og derfor ikke møder vejledning, medmindre de selv opsøger den”, siger Marie Seliger.

Fakta: Tre typer studenter på erhvervsuddannelserne

Undersøgelsen viser, at der overordnet er tre typer blandt de unge, der vælger erhvervsuddannelserne efter gymnasiet: De afsøgende, sporskifterne og de frarådede.

De afsøgende

De afsøgende er grundlæggende uafklarede med, hvad de vil efter grundskolen, og de bruger gymnasiet og den efterfølgende tid på at finde ud af, hvad der interesserer og motiverer dem.

Sporskifterne

Sporskifterne havde oprindeligt planer om videregående uddannelse, men kommer efterfølgende i tvivl om deres beslutning og må derfor gentænke deres planer, hvilket fører dem i retning af en erhvervsuddannelse.

De frarådede

De frarådede har i grundskolen et ønske om at påbegynde en erhvervsuddannelse, men bliver talt fra det af vejledere, lærere og forældre. Gymnasiet er med til at bekræfte, at de ikke skal en boglig vej, og de oplever at have argumenterne til at vælge en erhvervsuddannelse, som oprindeligt tænkt.

Fakta: Sådan har vi gjort

Undersøgelsen bygger på interview med 21 studenter, som er i gang med en uddannelse til kontorassistent, elektriker, SOSU-assistent eller pædagogisk assistent. Vi har talt med de unge i efteråret 2023, mens de går på hovedforløbet af deres erhvervsuddannelse. Analysen beskæftiger sig således ikke med de personer, som falder fra deres gymnasiale uddannelse og efterfølgende påbegynder en erhvervsuddannelse

Relateret indhold

Marie Seliger
Seniorkonsulent
Ungdomsuddannelse