Artikel

Erhvervsuddannede videreuddanner sig ikke oftere end tidligere

22-06-2021
Artikel Ungdomsuddannelse

Lysten til at videreuddanne sig er stigende for sosu-assistenter og pædagogiske assistenter, mens fx blikkenslagere og tømrere i høj grad bliver inden for deres fag, hvor der for tiden er stor aktivitet på arbejdsmarkedet. Men samlet set er der ikke flere eud-elever, der videreuddanner sig.

Prognoser viser, at vi i fremtiden kommer til at mangle faglært arbejdskraft, og at der bliver rift om de unge smede, blikkenslagere, tømrere og SOSU-assistenter.

Samtidig er det en politisk ambition, at vejen til en videregående uddannelse skal være lettere for erhvervsuddannede – ikke mindst for at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. Bl.a. blev det med eud-reformen fra 2015 muligt at komme ind på alle erhvervsakademiuddannelser med en treårig erhvervsuddannelse.

I en ny analyse har EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, set nærmere på, hvor mange unge der videreuddanner sig, efter de har færdiggjort en erhvervsuddannelse, og hvordan udviklingen har været i perioden før og efter, man har udvidet mulighederne for videreuddannelse.

Her er de vigtigste fund i analysen:

1. Gennemsnitligt er der ikke flere eud-elever, der videreuddanner sig

Analysen viser, at der ikke er sket en stigning i, hvor mange erhvervsuddannede der fortsætter på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse. I 2010 var det i snit 5,7 % af de erhvervsuddannede, der videreuddannede sig inden for to år efter, de havde færdiggjort deres erhvervsuddannelse. I 2017 var det 5,8 %.

”Den politiske ambition har været at styrke mulighederne for videreuddannelse for de erhvervsuddannede og dermed sikre, at vi har et fleksibelt uddannelsessystem. Men initiativerne kan altså ikke ses i den overordnede udvikling endnu,” siger seniorkonsulent Mathias Tolstrup Wester, der står bag undersøgelsen.

2. Store forskelle på uddannelser

Den overordnede udvikling dækker over store forskelle mellem uddannelserne. På uddannelserne under hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik (uddannelserne til fx sosu-assistent eller pædagogiske assistent) ser vi fx en stigning fra 7,5 % i 2015 til 9,7 % i 2017, ift. hvor stor en andel af de erhvervsuddannede der påbegynder en videreuddannelse op til to år efter erhvervsuddannelsen.

Samtidig er det gået ned ad bakke med, hvor stor en andel af erhvervsuddannede fra hovedområdet Teknologi, byggeri og transport der har valgt at videreuddanne sig. Her er det gået fra 9,1 % i 2011, da andelen var højest, til 5,4 % i 2017.

”Der har de seneste år været tiltagende gang i økonomien, og dermed har det fx været nemt at finde beskæftigelse i byggeriet. Det kan forklare tilbagegangen i andelen fra disse uddannelser, som videreuddanner sig,” siger Mathias Tolstrup Wester.

3. Videreuddanner sig i faste "spor"

Analysen viser, at de erhvervsuddannede langt hen ad vejen følger de samme stier, når de læser videre.

Erhvervsuddannede fra hovedområdet Omsorg, sundhed og velfærd videreuddanner sig som hovedregel på en professionsbacheloruddannelse, fx læser en pædagogisk assistent ofte videre på pædagoguddannelsen, og mange sosu-assistenter læser videre på sygeplejerskeuddannelse. Og erhvervsuddannede fra Fødevarer, jordbrug og oplevelser læser som hovedregel videre på en erhvervsakademiuddannelse.

"Det en udfordring, hvis de erhvervsuddannede i for stor stil uddanner sig ud af fag og funktioner, hvor vi også mangler kvalificeret arbejdskraft – som fx når en sosu-assistent uddanner sig til sygeplejerske"

”Her ligger der et dilemma. På den ene side er det jo glædeligt, at der findes alternative uddannelsesmuligheder for de personer, for hvem den gymnasiale vej ikke er den rigtige. Det vidner om, at fleksibiliteten i systemet ’virker’. På den anden side er det en udfordring, hvis de erhvervsuddannede i for stor stil uddanner sig ud af fag og funktioner, hvor vi også mangler kvalificeret arbejdskraft – som fx når en sosu-assistent uddanner sig til sygeplejerske eller en pædagogisk assistent til pædagog,” kommenterer Mathias Wester Tolstrup.

4. Oftest de unge og dem med de høje karakterer, der videreuddanner sig

Hvem er det så, der kaster sig over en uddannelse efter deres erhvervsuddannelse?

EVA’s analyse viser, at det især er de unge og dem med høje karakterer fra grundskolen, der stempler ind på en ny uddannelse inden for to år efter deres erhvervsuddannelse.

Det er således 9 % af de 16-20-årige, men kun 2 % over 30 år, der læser videre. Desuden læser 15 % af de personer, der havde over 9 i karaktersnit dansk og matematik i grundskolen, videre, det samme gælder 7 % af dem, der havde et snit mellem 2 og 4.

”Det er forståeligt nok, at en videreuddannelse især virker tiltalende for unge mennesker, som endnu ikke er så etablerede, og som samtidig har de faglige forudsætninger for at møde kravene på en videregående uddannelse. Men det er også et dilemma, hvis tendensen er, at dem med de højeste karakterer efter kort tid på arbejdsmarkedet uddanner sig ud af fag eller brancher, hvor vi i den grad har brug for kvalificeret arbejdskraft,” siger Mathias Tolstrup Wester.

Interaktivt redskab: Se udviklingen i overgange

I vores interaktive redskab kan du selv finde mere nøjagtige tal for udviklingen i videreuddannelse af eud-uddannede.

Sådan har vi gjort

Undersøgelsen benytter registerdata fra Danmarks Statistik til at undersøge overgangene fra erhvervsuddannelser til erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler i perioden fra 2010-19.

Vi har valgt at se på overgange inden for de første to år fra færdiggørelse, da en relativt stor del af overgangen til videregående uddannelser foregår her. Derfor stammer det nyeste data fra de erhvervsuddannede, som færdiggjorde deres uddannelse i 2017.

Undersøgelsen beskæftiger sig kun med erhvervsuddannede, som ikke også har en gymnasial uddannelse. Af denne grund er erhvervsuddannede fra EUX ikke en del af undersøgelsen. I det virtuelle værktøj inkluderes overgange til maskinmesteruddannelsen, hvilket ikke gøres i rapporten. Der kan derfor opstå mindre forskelle mellem tallene i værktøjet og rapporten på denne baggrund.

Relateret indhold

Anne Breinhold Olsen
Chefkonsulent
Kommunikation og Ledelsesstøtte