Danmarks Evalueringsinstitut har i en ny undersøgelse bedt de studerende vurdere deres egne studiekompetencer. Ifølge dem selv er de nye studerende gode til at samarbejde, men har svært ved selvstudium, ved at disponere over deres tid og ved notatteknik.
Det er en af gymnasiets opgaver at forberede de unge til studielivet, derfor har vi spurgt formanden for Danske Gymnasier, hvad hun siger til resultaterne.
»Jeg synes faktisk, at resultaterne er meget lidt overraskende. Der har altid været – og vil altid være – et mærkbart skifte mellem gymnasiet og en videregående uddannelse. Gymnasiet er en bred ungdomsuddannelse med en masse fag. Det er nok det tidspunkt i livet, hvor man ved mest om flest ting. På en videregående uddannelse er der mere fokus på dybden, og der stilles større krav til selvstændighed«, siger Birgitte Vedersø.
Men føler du ikke, at I på gymnasierne har et ansvar for at gøre de unge klar til den overgang?
»Selvfølgelig er det vores opgave at forberede de unge. Og det er ærgerligt, hvis de ikke føler sig klar, men lidt provokerende kunne man måske også spørge: Bliver man nogensinde helt klar? Det at komme ud på dybt vand, hvor man skal lære at svømme, er også noget, man vokser af«, påpeger formanden.
De skriftlige opgaver får mere plads med ny reform
I 2016 indgik regeringen forlig med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om en gymnasiereform. Den betød blandt andet et farvel til faget ”almen studieforberedelse” eller AT, mens der fortsat stilles krav om samspil mellem fagene, ligesom eleverne fortsat skal lære at foretage faglige metodeovervejelser. Samtidig styrkes studieretningsprojektet, SRP, og nu skal eleverne til en mundtlig prøve i deres projekt.
Netop SRP’en er vigtig for studieforberedelsen, forklarer Birgitte Vedersø fra Danske Gymnasier:
»Noget af den allerbedste træning til at gå på en videregående uddannelse er arbejdet med de større skriftlige opgaver. Og det er også her, at de fleste elever møder udfordringer. Efter den seneste reform vil studieretningsprojektet blive grebet anderledes an. Nu er der ikke længere blot tale om en skriftlig aflevering, eleverne skal også forsvare opgaven mundtligt, og det forsvar skal indeholde metodiske overvejelser. Overvejelser, der tidligere knyttede sig til AT«.
Vi har endnu ikke set resultaterne af disse ændringer.
»De første elever under den nye reform går kun i 2.g, så vi ved endnu ikke, hvordan de vil opleve skiftet til de videregående uddannelser. Den nye struktur vil forhåbentlig gøre de unge mere klar. Det er i hvert fald intentionen bag reformen, og det er noget, der arbejdes meget seriøst med på skolerne i øjeblikket«, forklarer Birgitte Vedersø.
Selvstændighed er ikke det samme som færre konfrontationstimer
Hverdagen på en videregående uddannelse er meget anderledes end på gymnasiet: Der er langt flere timer alene på en læsesal og langt mindre kontakt med undervisere og vejledere. Men det vil gymnasierne ikke forberede de unge på.
»Vi vil meget nødigt vænne vores elever til mindre kontakt. De har brug for den. Det er et tegn på, at mange videregående uddannelser er pressede, at der er så få konfrontationstimer. Hvis jeg sagde, at vi ville skære ned på kontakten mellem elever og lærere, så ville jeg gå direkte i mod min egen overbevisning Der findes ingen pædagogiske grunde til at skære ned«, siger formanden for Danske Gymnasier.
Men det behøver ikke betyde, at man ikke kan øve sig i selvstændighed, forklarer hun.
»Man kan sagtens stille krav til selvstændighed, mens lærerne stadig er tilgængelige og kan give råde og vejledning. I løber af tre år i gymnasiet bevæger vi os fra meget lærestyret undervisning mod større og større selvstændiggørelse. Men selvstændigheden må aldrig blive en opfordring til mindre lærer- elev-kontakt«.