Omfattende elevdemokrati giver mange forskellige elevtyper lyst til at engagere sig

06-09-2022
Artikel Ungdomsuddannelse

Aalborg Handelsgymnasium har et omfattende elevdemokrati, hvor eleverne fx kan melde sig til ad hoc-udvalg og en række faste udvalg. Det har fået flere forskellige elevtyper til at deltage i udvalgsarbejdet og de sociale aktiviteter. For eleverne har det medført personlig udvikling og mere motivation for at gå i skole.

Det summer svagt i det store, åbne fællesområde på Aalborg Handelsgymnasiums afdeling i Turøgade en tirsdag morgen i december. En gruppe elever vender ugens begivenheder i områdets afskærmede sofagrupper. En anden gruppe elever trækker sedler med julegaveønsker for socialt udsatte børn i lokalområdet ned fra juletræet, der står placeret i fællesområdets midte. Samtidig tiltager lyden af en venskabelig rivalisering i baggrunden mellem to elever, der når en kort bordtenniskamp inden første lektion.

Fællesnævneren for de tre aktiviteter, der sparker ugen i gang i fællesområdet, er, at de alle er konkrete resultater af arbejdet i skolens elevdemokrati. For både bordtennisbordet, julegavebistanden til socialt udsatte børn og rummets indretning med hyggelige sofagrupper er kommet til skolen på baggrund af elevernes ønsker.

Det var netop elevernes ønske om et stærkere socialt fællesskab, der i sin tid fik skolen til at prioritere og satse strategisk på elevdemokratiet:

“Vi kunne se i vores elevtrivselsundersøgelser, at eleverne savnede et stærkere socialt fællesskab på skolen, så et af mine opdrag tilbage i 00’erne var at sætte gang i nogle indsatser, der kunne styrke det sociale miljø – både i forhold til sociale arrangementer og elevdemokratiet. I dag er det blevet en del af kulturen på skolen,” fortæller Peder Overgaard Pedersen, der er uddannelseschef på Aalborg Handelsgymnasium.

Han understreger samtidig, at det har taget mange år at opbygge den kultur, og at det kræver en langsigtet indsats.

Kristian Quistgaard Steensen
Seniorkonsulent
Ungdomsuddannelse

50 elever fra hver årgang er med

Noget af det, der er lykkedes godt på Aalborg Handelsgymnasium, er at skabe en organiseringsform for elevinddragelse, der får mange forskellige elevtyper til at involvere sig. Det skyldes bl.a., at eleverne ikke melder sig direkte til elevrådet eller bestemte udvalg, men til skolens elevdemokrati. Strukturen for elevdemokratiet på Aalborg Handelsgymnasium er illustreret i figur på foregående side.

Som det fremgår af figuren, kan eleverne, der melder sig til skolens elevdemokrati, deltage i forskellige aktiviteter eller udvalg, alt efter hvor deres interesse og energi ligger. De kan fx være ansvarlige for afholdelse af morgensamlingerne, sidde med i fest-, sports- eller klimaudvalget eller melde sig til forskellige ad hoc-udvalg.

Elevrådet fungerer som elevdemokratiets styregruppe, og gruppen har samme ansvarsområder og rettigheder som et klassisk elevråd. Styregruppen kan nedsætte nye udvalg og bliver løbende inddraget af skolens ledelse i udviklingen af skolen. Det kan fx være i forbindelse med alt fra undervisningsevalueringer og lektiepolitik til rammerne for tobaksfri skole.

Genstart elevdemokrati med demokratihjælpere

På Aalborg Handelsgymnasium har man valgt at genstarte elevdemokratiet oven på de to lange covid-19-relaterede nedlukningsperioder i 2020 og 2021 ved at ansætte tre elevdemokratihjælpere, som skal bidrage til at videreføre den elevdemokratikultur, der eksisterede inden nedlukningerne.
Elevdemokratihjælperne har selv været aktive medlemmer af skolens elevdemokrati. De giver sparring til medlemmerne af det nuværende elevdemokrati og hjælper med praktiske opgaver.

Elevdemokratiet på Aalborg Handelsgymnasium rummer ca. 40-50 aktive elever pr. årgang og understøttes af skolemiljøkoordinatorer, der hjælper eleverne, hvis de har spørgsmål eller brug for hjælp til at komme videre med et initiativ.

“Ledelsen er gode til at lade os ytre vores holdninger til, hvad der kan gøres bedre, hver gang de sætter noget nyt i gang. Det, at de inddrager os så meget, gør, at jeg virkelig føler mig hørt,” forklarer et styregruppemedlem fra 3. g.

Skolemiljøkoordinator giver elever hjælp til selvhjælp

En af skolemiljøkoordinatorerne på Aalborg Handelsgymnasium hedder Henning Fischlein. Henning er lektor på skolen og får indlagt timer i sit skema, som han kan bruge til at hellige sig rollen som skolemiljøkoordinator. Ifølge både ledelse og elever spiller han en vigtig rolle ift. at få elevdemokratiet til at fungere. En elev fra 2. g fortæller:

“Henning hjælper os sindssygt meget, men han lader også os komme med idéer, som han måske kan hjælpe med at videreudvikle, fordi han har en insiderviden, vi ikke har. Han tager tit fat i os og spørger: ‘Hvad synes du om det her?’ Dét kan man mærke, han tænker meget over. Han engagerer sig mega meget, og det er rigtig dejligt.”

Som kontaktperson for elevdemokratiet hjælper Henning Fischlein eleverne med at føre deres beslutninger ud i livet, fx gennem hjælp til at udforme ansøgninger, bestille ordrer hjem og bevare overblikket over elevdemokratiets forslag.

Elevdemokratiets rygrad

En drejebog og årgangsmøder spiller også en vigtig rolle i Aalborg Handelsgymnasiums struktur for elevdemokratiet.

Drejebogen, der bliver opdateret årligt, beskriver elevdemokratiets indhold og formål og giver en oversigt over udvalgene og faste aktiviteter, fx årgangsmøderne, der rammesætter arbejdet i elevdemokratiet i begyndelsen af hvert skoleår.

Årgangsmøderne, der afholdes i september, faciliteres af en skolemiljøkoordinator, og lægger sporene ud for elevdemokratiets arbejde det pågældende år. Ved møderne deltager én repræsentant for hver af skolens klasser på en årgang. Her fortæller klasserepræsentanterne om de drøftelser, de har haft i deres egne klasser, fx om hvad eleverne synes, der skal forbedres ved skolens fysiske og sociale miljø, eller idéer til aktiviteter, der kunne arrangeres i løbet af skoleåret.

Lærer at sige fra og til

Eleverne på Aalborg Handelsgymnasium oplever, at de får et stort udbytte ud af deres engagement i elevdemokratiet. Eleverne fortæller eksempelvis, at det gør skoledagen mere varieret og motiverende, fordi de kan arbejde med opgaver, som ikke er forbundet med lektier og undervisning.

Nul tobak: Sådan hjalp elevdemokratiet Aalborg Handelsgymnasium med at blive tobaksfri

Elevdemokratiet har været involveret i at gøre Aalborg Handelsgymnasium tobaksfri. De har fx haft fokus på at gøre det mere attraktivt at være på skolens matrikler i frikvartererne og har været ansvarlige for at indkøbe sofagrupper, bordtennis- og fodboldborde. Elevdemokratiet har desuden haft indflydelse på, hvilke sanktioner der er, når tobaksforbuddet overskrides. Her har de fx lagt vægt på, at sanktionernes omfang skal afspejle, at det kan være svært at stoppe med tobakken fra den ene dag til den anden.

 Eleverne fremhæver desuden, at engagementet i elevdemokratiet har styrket deres personlige udvikling, så de fx får mod på at sige noget i større forsamlinger og oplever, at de kan gøre en forskel for sig selv og andre, hvis de engagerer sig.

Gør ledelsens beslutninger bedre

Når uddannelsescheferne på Aalborg Handelsgymnasium skal forklare, hvilket udbytte skolen får ud af den høje grad af elevinddragelse, som skolen har, fremhæver de, at eleverne ofte kan kvalificere ledelsens beslutninger og give nye perspektiver.

“Jeg synes, elevdemokratiet er med til at gøre vores beslutninger bedre. Eleverne ser jo nogle ting før os, som vi måske ikke lige har tænkt over i vores tilgang til tingene,” fortæller Lone Damgaard Knudsen, der er uddannelseschef på Aalborg Handelsgymnasium.

Hendes kollega, Peder Overgaard Pedersen, understreger samtidig, at det er vigtigt at give eleverne reel indflydelse, når man inddrager dem: “Eleverne skal have lov til at få indflydelse på de ting, som er vigtige for dem og ikke kun på forhold som menuen i kantinen, eller hvor fodboldbordet skal stå.”

Aalborg Handelsgymnasiums tips til at styrke elevdemokrati

  1. Læg en plan – både langsigtet og kortsigtet. Den langsigtede plan skal formulere, hvad man gerne vil opnå med elevdemokratiet over tid. Den kortsigtede plan skal udarbejdes for hvert skoleår, så man har en struktur og kan generere de nødvendige ressourcer til elevdemokratiet, der skal til fra år til år.
  2. Prioriter timer til én eller flere skolemiljøkoordinatorer, der kan understøtte elevdemokratiet og hjælpe eleverne med at komme fra idé til resultat.
  3. Tag elevdemokratiets input alvorligt, og involver dem for at få nye perspektiver på strategiske beslutninger, der vedrører eleverne.
  4. Beløn elevdemokratiets medlemmer for deres store engagement. På Aalborg Handelsgymnasium har de fx ‘VIP-arrangementer’ for medlemmer i elevdemokratiet, der kan bestå i en bowling- eller biograftur og i en årlig fejring af medlemmerne med middag på skolens regning.

Relateret indhold