Grøn omstilling motiverer elever til at tage ansvar for skolens udvikling

06-09-2022
Artikel Ungdomsuddannelse

Grøn omstilling er en af de store mærkesager for eleverne på Risskov Gymnasium, og skolen bakker op om elevernes engagement ved at give dem en høj grad af indflydelse og ansvar. Det giver eleverne en oplevelse af meningsfuldhed i skolehverdagen og en tro på, at de kan være med til at ændre noget.

En stor grøn græsplæne og velklippede buske omgiver de røde bygninger, der udgør Risskov Gymnasium. Nydeligt ser det ud, men det rolige udtryk kommer ikke til at vare ved: For området skal omdannes, så der kommer vilde blomster, hvor insekterne kan boltre sig, små borde, hvor eleverne kan lave gruppearbejde, og en stor trappe, hvor eleverne kan sidde.

Bag ved beslutningen står skolens miljøråd, som spiller en vigtig rolle i Risskov Gymnasiums elevdemokrati. Cirka 30 elever er aktive i miljørådet. Bæredygtighed er nemlig et tema, som eleverne på Risskov Gymnasium brænder særligt meget for.

Elever får rigtige opgaver

Det er en del af Risskov Gymnasiums profil, at eleverne har stor indflydelse. Det er en af grundene til, at eleverne vælger skolen, og derfor har skolen også et elevgrundlag, hvor mange elever har stærke demokratiske kompetencer, allerede når de starter.

Gymnasiet har derfor gode erfaringer med i vid udstrækning at give eleverne adgang til at sætte deres eget præg på skolen og lade eleverne selv definere, hvad de gerne vil ændre.

Alle på skolen skal med

Miljørådet samarbejder tæt med både skolens ledelse og elevrådet og har en styregruppe og en masse underudvalg. De mange mindre udvalg i miljørådet betyder, at eleverne kan melde sig til at arbejde med de temaer, de brænder mest for. Der er fx et kantineudvalg, et skraldeudvalg og et udvalg for skolens udearealer. Eleverne kan også arbejde på et mere generelt plan med bæredygtighed og har lavet en temauge om bæredygtighed i hverdagen.

Et vigtigt fokus i miljørådets arbejde med bæredygtighed er at få alle på skolen med: Det er ikke nok, at ledelsen og miljørådet er enige om, hvad der skal arbejdes med. Alle skolens personalegrupper skal inddrages, ellers er der risiko for, at miljørådets beslutninger ikke bliver ført ud i livet, eller at vigtige perspektiver fra fx kantinepersonale eller pedeller ikke tages med.

Risskov Gymnasiums tips til at styrke elevdemokrati

  1. Giv elevrepræsentanterne kompetenceudvikling. Lad fx de ældre elever undervise de yngre i, hvordan de repræsenterer andre, eller giv dem eksterne kurser i, hvordan de styrer et møde eller holder oplæg for andre.
  2. Understøt demokratiet gennem fleksible rammer. Hvis et udvalg får en god idé, kan det betyde meget arbejde i en periode for både elever og lærere. I forbindelse med bæredygtighedsdagen på gymnasiet fik en lærer allokeret timer til næsten at arbejde fuldtid med opgaven i en periode, og eleverne fik godskrevet fravær, når de deltog i møder.

Praktisk koordinering og uddannelsesdage

Det kræver meget praktisk koordinering at inddrage alle personalegrupper i arbejdet med bæredygtighed, og der skal sættes tid af til de jævnlige snakke i hverdagen mellem de lærere, der understøtter miljørådet, eleverne og skolens øvrige personale.

Et konkret greb, som skal hjælpe med at inddrage alle på skolen i arbejdet med bæredygtighed, er en uddannelsesdag, hvor der skal laves en handlingsplan for, hvordan gymnasiet kan få mere bæredygtighed ind i hverdagen. Forpersonen for miljø- og elevrådet fortæller om uddannelsesdagen:

“Vi laver handlingsplanen i grupper, som alle består af et medlem fra ledelsen, en elev, en repræsentant for et af udvalgene på skolen, en pedel og en fra kantinen. På den måde får vi alle vinkler dækket ind, og det er mega vigtigt, både for den sociale bæredygtighed og for arbejdet i det hele taget.”

Skal kunne leve med kontroltab

Det bærende princip for elevdemokratiet på Risskov Gymnasium er, at elevernes demokratiske selvtillid skal vokse frem, ved at lærere og ledere viser, at de tror på, at eleverne kan løfte de opgaver, de engagerer sig i. Men det er ikke altid let at følge det princip, siger Anton Odgaard, der er lærer og forperson for skolens udviklingsudvalg. Han oplever, at eleverne er gode til at få idéer, men at de også har travlt med meget andet i deres liv. Derfor lægger han vægt på at få mange elever til at engagere sig i de opgaver, der skal løses, så det bliver mindre sårbart, hvis en elev trækker sig fra et møde eller en opgave.

“Man skal kunne leve med kontroltab i processer, hvor man egentlig har brug for meget kontrol. Det er ret paradoksalt. Så det kan være vildt nok at stå til nogle møder, hvor der kommer samarbejdspartnere fra et konsulentbureau, og de spørger: ‘Hvor mange kommer der?’ Og jeg så må svare: ‘Jeg ved det ikke – mellem 3 og 25’,” siger Anders Odgaard.

Men selvom det kan være udfordrerende som lærer at afgive kontrol, når man samarbejder med eleverne i skolens elevdemokrati, så er de involverede lærere ikke i tvivl om, at det er nødvendigt, hvis eleverne skal motiveres til at engagere sig og udvikle deres demokratiske selvtillid.

Alle udvalg har elevrepræsentanter

Det er ikke alle elever, der brænder for netop bæredygtighedsdagsordenen, så der er andre udvalg, eleverne kan engagere sig i. Nogle elever er mere optagede af at arrangere fester, arbejde med lighed eller noget helt tredje. På Risskov Gymnasium er det et princip, at eleverne skal være repræsenteret i alle skolens udvalg.

Ud over miljørådet og elevrådet kan eleverne fx melde sig til et skoleudviklingsudvalg eller som elevambassadører for deres klasse.

Elevambassadørerne spiller både en aktiv rolle ift. læringsmiljø og trivsel i den enkelte klasse og som repræsentanter for skolen. Elevambassadørerne kan eksempelvis tage initiativ til sociale aktiviteter i klassen, være talspersoner for resten af klassen, hvis der er konflikter mellem lærere og elever, eller tage imod nye elever og vise dem rundt på skolen. Elevambassadørerne klædes på til deres rolle gennem kompetenceudvikling, både via undervisning af ældre elever fra elevrådet og ture ud af huset.

Meningsfuldt at kunne sætte aftryk

Når eleverne skal sætte ord på, hvad de får ud af at være med i skolens mange udvalg, taler de om en oplevelse af meningsfuldhed ved at gå på en skole, hvor de kan sætte deres aftryk på meget af det, der sker omkring dem. Eleverne fremhæver også, at de lærer, at det er muligt at få forslag til ændringer gennemført, selvom der ofte skal et stort benarbejde til for at lykkes.

Selvom det ikke er altid, at elevernes ændringsforslag bliver til noget, oplever de stadig, at de lærer meget af processerne bag. Nogle af eleverne har derfor også en formodning om, at der ligger en større kamp og venter på dem efter gymnasiet.

“Jeg laver også aktivisme ved siden af mit arbejde her. Og jeg føler, at der er et meget større bureaukrati, som det er vigtigt at tage et opgør med. Vi har fx lige fundet ud af, at vi ikke rigtigt må have solceller på taget, fordi uddannelsesinstitutioner ikke må være selvforsynende med energi. Det er da en sygt underlig regel,” afslutter en repræsentant for elevrådet.

Eksempler: Grønt flag og dag om bæredygtighed

Miljørådets grønne flag

Miljørådet blev startet for ca. seks år siden, hvor Risskov Gymnasium meldte sig ind til en ordning under Friluftsrådet, hvor de hvert år skal opfylde en række forpligtelser for at få et ‘grønt flag’, som viser, at skolen arbejder med bæredygtighed og klima. Grønt flag-ordningen er med til at sikre, at der afsættes rammer og ressourcer til arbejdet med bæredygtighed, og er på den måde en hjælp for ledelse og lærere til at holde kursen.

Bæredygtighedsdag

Miljørådet har været med til at idéudvikle og arrangere en bæredygtighedsdag på skolen, hvor der blev inviteret eksterne gæster og afholdt en række workshops. Idéen var, at skolen i samarbejde med det omgivende samfund skulle udtænke idéer til styrket bæredygtighed. Eleverne styrede dagen i lige så høj grad som lærerne, og der var workshops om temaer så forskellige som ‘landbrug i Ghana’ til ‘studierejser’. Et eksternt firma samlede op på dagen gennem et idékatalog.

Relateret indhold

Kristian Quistgaard Steensen
Seniorkonsulent
Ungdomsuddannelse