Hvordan står det egentlig til med elevdemokratiet på de gymnasiale uddannelser set med elevernes øjne? Det har vi sat repræsentanter for de tre elevorganisationer på de gymnasiale uddannelser i stævne for at tale om.
Alma Tynell, nu forhenværende forkvinde for DGS (stx-, hf- og IB-elever), Maria Bøge Blenstrup, nu forhenværende forkvinde for LH (hhx-elever), og Eskild Jansen, fungerende næstformand for EEO (htx-elever), er alle enige om, at det er et spørgsmål, der er svært at besvare entydigt:
“Det er så forskelligt fra gymnasium til gymnasium, hvor godt det fungerer. På nogle gymnasier er der en stor og stolt kultur for at prioritere elevdemokratiet og tage aktiv del i det, men på andre gymnasier er den kultur der slet ikke,” siger Alma Tynell.
Slår busreklamer
De tre elevrepræsentanter er dog enige om én ting: Elevdemokrati er en ressource, der kan hjælpe gymnasiernes ledelser og bestyrelser med at udvikle en skole, som eleverne er glade for at være en del af.
Derfor fremhæver de tre repræsentanter for elevorganisationerne også, at det er godt givet ud for et gymnasium, hvis ledelsen sætter ressourcer af til at styrke elevdemokratiet:
“Hvis du har en skole, hvor eleverne ikke oplever, at de har indflydelse på deres hverdag, så har eleverne heller ikke lyst til at være der. Og det er jo ikke kun forældrene, der hører om det – det er også din lillebror og dine gamle folkeskolekammerater. Så på den måde er det bedre for en skoles omdømme at investere i elevdemokratiet end i busreklamer,” siger Eskild Jansen fra EEO.
Alma Tynell fra DGS supplerer:
“Meget af det, som elevrådet og andre udvalg laver, er jo også at stå for en masse sociale arrangementer, der bidrager til, at der er et socialt sammenhold på ens gymnasium. Og det er jo i sidste ende et helt grundlæggende trivselsspørgsmål, om man oplever, at der er et godt fællesskab på ens skole.”
Eleverne skal selv trække læsset
At ledelsen skal prioritere og sætte ressourcer af til elevdemokratiet, er dog ikke ensbetydende med, at de skal diktere, hvordan eleverne skal arbejde, og hvad de skal arbejde med.
Ifølge Alma Tynell, Maria Bøge Blenstrup og Eskild Jansen er det vigtigt, at ledelse og koordinatorer skaber en struktur for elevdemokratiet, fx i form af lokaler til udvalgene, et økonomisk råderum og muligheden for at få godskrevet fravær ved deltagelse. Samtid skal ledelse og koordinatorer dog også kunne trække sig og overlade ansvaret til eleverne inden for de fastlagte rammer:
“Det er vigtigt, at de overordnede rammer er til stede, men elevdemokratiet skal komme nedefra – ellers bliver det svært at motivere eleverne. Når man skal lære et barn at cykle, så holder man også i stangen, indtil barnet selv er kommet i gang, og så giver man slip,” siger Alma Tynell fra DGS, og Eskild Jansen fra EEO tilføjer:
“Ledere og koordinatorer skal skubbe bagpå – ikke trække læsset foran.”
Demokratisk selvtillid starter i det små
De tre repræsentanter for elevorganisationerne er enige om, at det med at overlade rorpinden til eleverne er helt afgørende for at opbygge deres demokratiske selvtillid. For demokratisk selvtillid starter i det små:
“Det er svært at tro på, at man kan få indflydelse på studie- og ordensreglerne, hvis man fx ikke kan få lov til at købe et bordfodboldbord, der ikke koster det store,” forklarer Maria Bøge Blenstrup fra LH, og Alma Tynell fra DGS fortsætter:
“Hvis man ikke engang har troen på de mindste sejre i elevdemokratiet ude på skolerne, så kan det også være svært at tro på, at man kan påvirke de større dagsordener i samfundet. Men hvis man omvendt ser, at man kan få indflydelse på sin hverdag i gymnasiet, så giver det et boost til ens demokratiske selvtillid, og man får mere mod på at engagere sig i samfundet omkring en.”
Covid-19 var et tilbageslag for elevdemokrati
Ifølge Alma Tynell, Maria Bøge Blenstrup og Eskild Jansen er et stærkt elevdemokrati altså et gode og et vigtigt middel til at skabe et attraktivt gymnasium, som eleverne er glade for at gå på. De fremhæver desuden, at det måske er vigtigere i dag end nogensinde, at lederne på de gymnasiale uddannelser prioriterer elevdemokratiet og har fokus på at hjælpe det i gang igen. For nedlukningsperioderne under covid-19-pandemien har nemlig medført store udfordringer for elevdemokratiet:
De tre repræsentanter for elevorganisationer fremhæver desuden, at de lange perioder uden fysisk fremmøde og begrænset interaktion på tværs af klasser har gjort det svært at engagere elever fra nye årgange, fordi man ikke har kunnet synliggøre elevdemokratiets arbejde, og hvorfor det er spændende at tage del i.
Skal elevdemokratiet genstartes ude på gymnasierne, kræver det derfor en konstruktiv ledelse, som er villig til at tage elevernes input seriøst:
“Det er enormt vigtigt, at man har en ledelse, som opfordrer til, at der er et elevråd, og som møder eleverne med en konstruktiv tilgang, når de kommer med forslag. Det betyder ikke, at man skal sige ja til alle idéer, eleverne kommer med, men ledelsen skal være åbne over for at indgå i dialog med og inddrage eleverne,” siger Maria Bøge Blenstrup fra LH.
Interviewet blev gennemført i juni 2022, mens Alma Tynell og Maria Bøge Blenstrup stadig var repræsentanter for henholdsvis DGS og LH.