Guide: 5 ting dit gymnasium kan gøre for at styrke 1.g'ernes trivsel

15-08-2019
Artikel Ungdomsuddannelse

Skolestart er en hektisk tid for de nye 1.g.’ere. Her får du EVA’s 5 bedste råd til, hvordan I fra starten skaber et undervisningsmiljø, hvor eleverne trives godt socialt og fagligt.

I disse dage er tusindvis af nye elever strømmet ind på landets gymnasier. Alt er nyt og kan virke overvældende – klassekammeraterne, lokalerne og de faglige krav.

Derfor kan det være en rigtig god investering, at I på jeres gymnasium allerede  gør en indsats for at skabe et læringsmiljø i 1.g, hvor eleverne trives. Trivsel er nemlig uløseligt forbundet med, at eleverne også kommer til at klare sig godt fagligt, viser forskning.

Her er 5 ting, som I som gymnasium kan gøre for fra starten at skabe et stærkt undervisningsmiljø, der ’vaccinerer’ eleverne mod dårlig trivsel.  Rådene er baseret på en rapport om god elev-trivsel, som EVA udgav tidligere i 2019. Find rapporten her.

Du kan også få flere input til arbejdet med trivsel i inspirationskataloget ”Inspiration til arbejde  med elevtrivsel”

1. Husk de sociale introaktiviteter - også når eleverne starter på deres studieretning

Det at starte på gymnasiet og igen senere, når eleven skal gå fra grundforløbs- til studieretningsklasse, er særligt sårbare perioder, hvor eleverne skal håndtere en masse nyt: arbejdsformer, vennerne, de fysiske rammer, kravene.

Derfor er det særligt vigtigt at understøtte fællesskaber og relationsdannelse ved opstart og overgange. Det kan I fx gøre ved at arbejde med makkerskabsgrupper, elevambassadører og teambuildingaktiviteter, når eleverne starter i en ny klasse.

Mange elever synes, det er svært at skifte fra grundforløbs- til studieretningsklassen, bl.a. fordi de sociale relationer i grundforløbsklasserne har vokset sig stærke, og de så oplever at skulle starte forfra i en ny klasse.  

Som en elev siger:

”Det er hårdt at blive splittet – megahårdt – når man lige er kommet tæt på hinanden. Jeg kom kun sammen med én anden fra grundforløbet, så man var bare helt alene”.

2. Lær eleverne studieteknikker og strategier til at strukturere og prioritere deres tid

Det kan være et meget stort skridt at starte på gymnasiet med de større faglige krav, som eleverne skal kunne honorere. Derfor er det en rigtig god investering i elevernes trivsel fra starten at lære dem studieteknikker, strategier til at prioritere deres tid, og hvordan de skal håndtere problemer, hvis de opstår. Det kan fx være gennem kontaktlærersamtaler, samtaler hos elevcoachen eller klassekurser i planlægning og studieteknik.

Det er også vigtigt at holde øje med de elever, der kommer bagud med afleveringer og virker til at sakke bagud. Der kan hurtigt opstå en ond cirkel, hvor eleverne bliver væk fra undervisningen, undlader at aflevere opgaver og til sidst risikerer at droppe helt ud.

3. Styrk de faglige og sociale fællesskaber i klassen

Det fremmer en god klasserumskultur - og dermed elevernes trivsel – at læreren er med til at opbygge de faglige og sociale fællesskaber i klassen. Det kan fx være, at læreren styrer, hvordan grupperne bliver dannet, at der veksles mellem par- og gruppearbejdet og lignende, så der opstår en god samarbejdskultur i klassen.

Derudover er det vigtigt for eleverne at opleve undervisningsrummet som et trygt sted, hvor der er plads til at fejle. Der er mange elever, som vil komme til at opleve præstationspres og fokusere meget på deres karakterer. Hvad kan I gøre for at afhjælpe betydningen af det?

Overvej fx, hvilke forskellige feedbackformer I har, og om I kan skabe et rum i undervisningen, hvor det føles trygt, at man øver sig og prøver sig frem. 

4.  Giv eleverne flere forskellige (og diskrete) støttemuligheder

Nogle elever får i løbet af deres gymnasietid brug for støtte af forskellig art – til lektier, håndtering af konflikter, psykiske vanskeligheder, ensomhed … Det er en god idé fra starten at gøre eleverne opmærksomme på de tilbud, I har – og hvordan de finder og bruger dem.

Det er en god idé, at I har forskellige indgange til tilbuddene, fordi eleverne er så forskellige. Nogle elever vil helst gå gennem deres lærere og få støtte og vejledning.

Andre elever har det måske svært ved at have brug for hjælp, og for dem er det vigtigt med diskretion, så deres klassekammeraterne fx ikke ved, at de ser en coach eller en psykolog. Derfor: Placer tilbuddene, så eleverne kan bruge dem, uden at det er synligt for de andre.

5. Særlig til ledere: Sæt trivsel på skemaet for hele skolen

Det er lærerne, der som regel har den bedste kontakt med eleverne, og som står i front, også når det handler om at opbygge trygge læringsmiljøer, stærke relationer etc. Men lærerne kan ikke gøre det uden et stærkt fokus og ressourcer fra skolens ledelse – det skal være en fælles indsats for hele skolen.

Gymnasieledere kan skabe forskellige rammer, der styrker hele organisationens arbejde med elevernes trivsel: Det kan være at sikre, at lærerne og studievejledere har tid og mulighed for at kommunikere med hinanden om eleverne.

Det er også at sørge for, at I har et system, der hurtigt fanger og hjælper de elever, der viser tegn på mistrivsel. Ligesom det er ledelsens opgave at arbejde mere strategisk med trivsel hos lige præcis jeres elever. Hvilke udfordringer gør sig gældende for jeres gymnasium, og hvilken retning vil I sætte for at løse dem?

Relateret indhold

Kristine Hecksher
Chefkonsulent
Ungdomsuddannelse