Gymnasiet er i stigende grad et trækplaster for unge. Næsten tre ud af fire unge søger ind på en gymnasial uddannelse, og det giver en bred flok unge i klasseværelserne.
Men det er ikke spredningen i elevernes faglige forudsætninger, der ifølge lærerne er den største udfordring, viser EVAs undersøgelse Gymnasieelevers baggrund og forskellighed:
”Det faglige spænd i elevgruppen er ikke det, der fylder mest i lærernes fortællinger om klassen. Når lærerne beskriver den største udfordring, er det, at eleverne deltager så forskelligt og har forskellige indstillinger til at gå i gymnasiet,” siger Thea Nørgaard Dupont, evalueringskonsulent og projektleder af undersøgelsen.
Hvordan eleverne deltager, hænger ikke nødvendigvis sammen med elevernes faglige niveau, for ifølge gymnasielærerne i undersøgelsen er der ikke et entydigt mønster i, hvordan eleverne deltager. De elever, der begynder i gymnasiet med høje karakterer, er ikke automatisk dem, der er mest aktive i undervisningen.
”Vi kan ikke sige, det er elever fra uddannelsesfremmede hjem eller elever, der er fagligt udfordrede, der ikke deltager i undervisningen. I lærernes beskrivelser fremgår det, at der blandt de fagligt stærke elever også er stor forskel på, hvordan de deltager,” siger Thea Nørgaard Dupont.
Idealet: den aktive elev
I undersøgelsen er det tydeligt, at der blandt lærerne hersker et idealbillede af ”den gode, aktive elev”. Det er en elev, der er engageret, markerer i timerne og er mundtligt med i klassediskussioner – og udadvendt.
”Lærerne er meget opmærksomme på at tilrettelægge en undervisning, der får eleverne til at blive aktive. Den gode time er ifølge lærerne, når alle elever får sagt noget,” siger Thea Nørgaard Dupont.
Deltagelse er ikke lig med læring
Det store fokus på elevdeltagelse hænger sammen med et fremherskende læringssyn blandt lærerne om, at ’den, der er aktiv, er den, der lærer’. Deltagelse er imidlertid ikke i sig selv ensbetydende med læring.
”Logikken om, at aktive elever også er lærende elever, kan føre til, at lærerne har så stort et fokus på at skabe aktiv deltagelse, at det kan komme til at overskygge et fokus på læring. Det er vigtigt, at lærernes overvejelser og anstrengelser ikke kun går på at skabe aktive elever, men at de også overvejer, hvordan og med hvad eleverne skal være aktive for at få det største udbytte af undervisningen,” siger Thea Nørgaard Dupont.
3 udfordrende elevtyper: De stille, de sårbare og de ufokuserede
Ud over ”den aktive elev” fortæller lærerne om tre deltagelsesformer, som er svære at håndtere i undervisningen:
De ”stille piger”:
De ”stille piger” står i kontrast til den udadvendte elev. Den introverte elev er lyttende og tager noter, men elevdeltagelsen kan være svær at få øje på for lærerne.
”Den stille deltagelsesform er vanskelig for lærerne. Men lærerne er opmærksomme på, at den deltagelsesform skal være ligeså legitim som at sidde med fingeren oppe hele tiden, for de stille elever kan have et lige så stort læringsudbytte,” siger Thea Nørgaard Dupont.
De sårbare elever:
Det er elever, der på forskellige måder er i ”udsatte” positioner. Eleverne er usikre og sårbare over for kritik og modstand. For nogle af de elever betyder sårbarheden, at de trækker sig fra undervisningen og deltager i mindre grad.
De ufokuserede elever:
En mere diffus gruppe af elever er dem, der har vanskeligt ved at koncentrere sig i længere tid og derfor har svært ved at holde fokus i undervisningen. Det gør det svært for lærerne at tilrettelægge undervisningen. Det er fx sociale medier og computerspil, der tager elevernes opmærksomhed.
”En lærer fortæller, at i gamle dage kiggede eleverne bare ud af vinduet. I dag kan de nye medier være en ’fokus-røver’,” siger Thea Nørgaard Dupont.
Det går igen i lærernes fortællinger, at ikke alle elever kan arbejde med det samme i lang tid af gangen, og det imødekommer lærerne ved at tilrettelægge en undervisning med mange skift.
”Lærerne laver skift for at holde eleverne i gang og undgå, at eleverne døser hen. En lærer har fx erfaret, at på et modul på 2 X 45 minutter fungerer det godt i hans klasse med 6 skift i aktiviteter. Men det er et dilemma for lærerne. For det betyder også, at det er svært at lære eleverne fordybelse og på den måde gøre dem studieparate,” siger Thea Nørgaard Dupont.