Slut med zoom? Vi skal holde fast i de nye digitale muligheder for at udvide undervisningen

Vi bør tage vores nye erfaringer med at bruge digitale teknologier til at støtte elevernes deltagelsesmuligheder i undervisningen med os ud af pandemien.

Det mener lektor og ph.d. fra Aarhus Universitet Christian Dalsgaard, der sammen med seniorkonsulent Anne Katrine Kamstrup fra EVA har nærlæst interviewene med fire forskellige gymnasielærere, som du kan i magasinet Virtuel undervisning i gymnasiet.

I artiklerne fortæller lærerne hver deres personlige historie om, hvordan nedlukningsperioderne har set ud fra deres perspektiv. Og selvom historierne ofte er præget af de udfordringer, der har været ved at flytte undervisningen ind i det virtuelle rum, er der i lærernes fortællinger også gevinster ved den digitale undervisningsform.

Det er ikke et enten-eller

For Christian Dalsgaard, der forsker i, hvordan it og digitale medier kan understøtte læring, er dét en vigtig erfaring i sig selv; at vi ikke skal vælge mellem den fysiske kontra den virtu­elle undervisningsform, men at vi i højere grad skal tage det bedste fra begge verdner.

”Vi skal passe på med at sammenligne virtuel og fysisk undervisning, det har måske været en af de store udfordringer i det her år. Jeg tror, at vi bør fokusere mere på, hvad de virtuelle og fysiske rum er velegnede til hver især. Det ene skal jo ikke erstatte det andet, for det er forskellige kommunikations- og interaktionsformer. Men det handler om at stille spørgsmålet: ’Hvad er de forskellige former velegnede til, og hvordan supplerer de ikke mindst hinanden?’,” siger Christian Dalsgaard.

Anne Katrine Kamstrup har som seniorkon­sulent hos EVA gennemført flere undersøgelser af gymnasielæreres erfaringer med virtuel undervisning – bl.a. EVA’s store erfa­ringsopsamling af lærernes oplevelser under første nedlukning.

Hun er enig i, at de to undervisningsfor­mer ikke skal sammenlignes direkte, og hun påpeger, at det også var en erfaring lærerne gjorde sig under nedlukningsperioderne:

”Lærerne har jo skullet omlægge alt til virtuel undervisning på meget kort tid, så det er klart, at de – i hvert fald i starten – har været nødt til at køre videre, som de plejer. Der var mange lærere, der i starten af første nedlukningsperiode mere eller mindre satte strøm til det normale skema og undervis­ningsformer. Men de fire læreres fortællinger viser os, at lærerne hen ad vejen blev kloge­re på, hvad der fungerede godt og mindre godt i den virtuelle undervisning.”

Svært med klassiske læreroplæg 

Lærerne har gjort sig erfaringer med, hvad der er særlig svært i den virtuelle undervis­ning, og Christian Dalsgaard peger på, at traditionelle læreroplæg faktisk ikke egner sig særlig godt til det virtu­elle format:

”Igennem lærernes fortællinger bliver det tydeligt, at virtuel undervisning faktisk ikke egner sig særlig godt til traditionel klas­seundervisning, hvor lærerne holder længere oplæg. Det her med, at der sidder en masse ansigter og kigger, og det er svært få en for­nemmelse af, hvad de får med fra undervisnin­gen.”

Virtuel undervisning egner sig faktisk ikke sig særlig godt til traditionel klas­seundervisning, hvor lærerne holder længere oplæg.

Stor bekymring for lærerne

Netop fornemmel­sen for elevernes læring har været udfordret i den virtuelle undervisning. Anne Katrine Kamstrup peger på, at dette har været en stor bekymring for lærerne:

”På tværs af de fire læreres fortællinger kan vi se, at en af deres største bekymringer har været, at de ikke har haft føling med ele­vernes læring i løbet af undervisningen. De har alle været bekymrede for, om eleverne lærte det, de skulle, fordi lærerne normalt får en fornemmelse af dette i det fysiske klasserum.”

”Derfor har lærerne også oplevet det som særligt udfordrende at undervise eleverne i svært fagligt stof. I den type undervisning har lærerne især brug for at have en føling med eleverne undervejs for at være sikre på, at de forstår, hvad læreren formidler til dem. Både at få en føling med elevernes læring og undervisning i svært fagligt stof er jo noget, som det fysiske klas­seværelse egner sig rigtig godt til, og der kan vi se, at den virtuelle undervisning virkelig har været et stort benspænd.”

Læreren kan komme helt tæt på elevernes faglige arbejde

Det ser dog også ud til, at den virtuelle under­visning har nogle fordele, fortæller både Anne Katrine Kamstup og Christian Dalsgaard. Anne Katrine Kamstrup fremhæver:

”Både i de fire lære­res fortællinger og andre undersøgelser om nedlukningsperio­derne kan vi se, at den virtuelle undervisning kan være god til fx at facilitere arbejdet i min­dre grupper og til at syn­liggøre elevernes faglige arbejde. I lærernes fortællinger bliver det tydeligt, at flere af dem har erfaring med, at hvis man bevæger sig ud i de små virtuelle rum, kan man få en mere fokuse­ret samtale med elever­ne om et fagligt emne og synliggøre elevernes arbejde meget mere.”

Christian Dalsgaard supplerer dette per­spektiv med et konkret eksempel:

”Den virtuelle undervisning kan fungere godt, når læreren og en lille gruppe elever arbej­der med en tekst sam­men. Det kan være, at læreren og eleverne læser et tekststykke op sammen, men det kan også være, at læreren går ind i det samme dokument, hvor elever­ne fx har skrevet noget, og kigger med og taler om det. Her er der mulighed for at lave noget, som faktisk kan blive meget fokuseret, fordi man kigger på det sammen, og man kan samtidig i fælles­skab skrive til og rette i teksten.”

”Lige præcis den aktivitet, synes jeg, kan noget andet, end man måske ville kunne i et fysisk rum. I de her virtuelle grupper kan læreren være med helt inde i elevernes arbejde og få et ret godt indblik i deres fag­lige processer. I mit forskningsarbejde kan jeg se, at når elever oplever at få kommen­tarer inde i deres proces – altså i det konkre­te dokument, de arbejder i – føler de virkelig, at læreren er meget tæt på det, de laver, og de føler sig set af læreren. Det er ikke sikkert, at lærerne kommer tæt på eleverne som personer, men de kommer tæt på deres fag­lige arbejde,” siger Christian Dalsgaard.

Den virtuelle undervisning har lært os noget om deltagelsesformer

Men hvad kan man som lærer helt overordnet trække ud som erfaringer fra tiden med vir­tuel undervisning og bygge videre på i den fysiske undervisning? Ifølge Christian Dals­gaard peger både interviewene med de fire lærere og den forskning, han selv står bag, på, at den virtuelle undervisning indbyder til nogle andre deltagelsesmuligheder for eleverne:

”Det kommer rigtig godt til udtryk i Lisas fortælling (se side 8). Hun oplever jo, at ele­ver, som normalt er tilbageholdende i det fysiske klasserum, er langt mere deltagende mundtligt i det virtuelle. Nogle elever er bare mere trygge ved at komme på banen, når de sidder derhjemme i vante omgivelser. Og så er der andre elever igen, som måske ikke er så hurtige til at komme på banen mundtligt, men det kan være, at de kan gøre det på skrift, og de har så kunnet bidrage ude i chatten.”

Det er ifølge Christian Dalsgaard noget, man godt kan overføre til den fysiske undervisning:

”Med digitale tekno­logier kan man gøre det muligt at deltage skrift­ligt i den fysiske under­visning ved fx at have en padlet åben, som er et program, hvor eleverne kan skrive spørgsmål og kommentarer undervejs i undervisningen. Det kan også være, at nogle elever er gode til at del­tage i asynkron diskussi­on på skrift, og som der­for har brug for at sidde derhjemme og tænke over det og så poste det i en fælles digital gruppe eller lægge en lille lydfil eller video op, hvis det skal være mundtligt.”

”Idealet om at deltage i undervisningen er, at man rækker hånden op og siger noget, men det er bare én måde at deltage på. Peri­oden med virtuel undervisning har vist os, at der er mange flere deltagelsesformer, og dem kan lærere med fordel afprøve og indarbejde i undervisning for at se, hvilke elever der kommer på banen.”

Hjemmeundervisning gav bedre humør

Anne Katrine Kamstrup er enig i Christian Dalsgaards observationer og supplerer med viden om elevernes trivsel fra EVA’s undersøgelse om den første nedlukningsperiode:

”I EVA’s kortlægning af erfaringer med nødundervisning fra før­ste nedlukningsperiode kan vi se, at hver femte af gymnasieeleverne svarer, at de var i bedre humør, da de fik under­visning hjemmefra.”

”Ud fra undersøgel­sen kan det ikke præcis siges, hvorfor de var i bedre humør, men lede­re og lærere fra gymna­sierne vurderer, at det handler om elever, som kan have svært ved det sociale spil i klassen. Det kunne sagtens tæn­kes, at forskellige typer af deltagelsesformer kan imødekomme, at flere elever føler sig trygge i det fysiske klasseværelse og vil være gladere for at komme i skole. At det fx kan dreje sig om elever, som finder det svært at leve op til idealet om mundtlig deltagelse i undervisningen.”

Hvordan får vi læringen med videre?

I de fire læreres fortællinger bliver det tydeligt, at de alle er trætte af den virtuelle undervis­ning og har set frem til at komme tilbage til den fysiske undervisning. De er også skeptiske i forhold til, hvad deres erfaringer fra den vir­tuelle undervisning egentlig kan bidrage med fremadrettet. Anne Katrine Kamstrup siger:

”Det har været svært at være lærer det seneste år. Lærerne har både haft vanskeligt ved at gennemskue, hvad kravene har været til deres undervisning, og samtidig har de været bekymrede for elevernes læring og trivsel.”

”Men selvom man som lærer kan have svært ved at se perspektiver i erfaringerne, er det stadig væsentligt at holde fast i dem. De erfaringer, som skoler lærere og elever har fået med digitalisering i løbet af det seneste år, rummer nogle potentialer ift. den fysiske undervisning. Det er et dilemma, hvordan skolerne fremadrettet både respekterer lærernes træthed og samtidig sætter fokus på den læring, som det sidste år har medført, så de vellykkede erfaringer kan blive trukket med ind i den fysiske undervisning på en god måde.”

Christian Dalsgaard supplerer: ”Vi skal måske ikke indføre mere undervisning på Zoom, men vi kan godt pege på digitale muligheder for aktiviteter, som kan udvide undervisningen i det fysiske rum. For mig handler det meget om, at nogle af de digita­le teknologier kan gøre undervisningen mere elevcentreret og få dem mere på banen og være med på forskellige måder. Det er nok det, jeg ville pege på som et tema, som kan være godt at tage udgangspunkt i, når sko­lerne skal drøfte, hvordan deres erfaringer fra den virtuelle undervisning kan bidrage til undervisningen fremadrettet.”