Sådan oplever lærere og ledere, at trivsel og faglighed blev påvirket af coronanedlukningerne på ungdomsuddannelserne

Eud-eleverne er bagud i tilegnelsen af praktiske kompetencer

Det faglige læringsudbytte har ifølge de adspurgte ledere og lærere været størst blandt de fagligt stærke elever, fordi de har haft lettere ved at strukturere deres hverdag og arbejde selvstændigt i fjernundervisningen.

Eleverne har dog samlet har haft et højere læringsudbytte i anden nedluknings- og genåbningsperiode sammenlignet med i første periode, hvilket ifølge lærere og ledere kan skyldes, at lærerne havde bedre forudsætninger for at gennemføre virtuel undervisning under anden nedlukning.

Dog vurderes det, at særligt elevernes praktiske kompetencer og personlige/sociale kompetencer er blevet dårligere som følge af nedlukningsperioden sammenlignet med elever fra tidligere år.

Tal fra undersøgelsen: 

• I alt 55 % af de adspurgte lærere vurderer, at niveauet på elevernes praktiske kompetencer er lidt lavere (32 %) eller meget lavere (23 %) sammenlignet med elever fra før 2020. Til gengæld vurderer i alt 55 % af lærerne, at elevernes teoretiske kompetencer er på samme niveau (39 %) eller bedre (16 %).
• I alt 37 % af de adspurgte lærere vurderer, at den samlede elevgruppes læringsudbytte var det samme i anden nedluknings- og genåbningsperiode sammenlignet med første periode. 24 % af lærerne vurderer, at elevernes læringsudbytte var lavere, mens 34 % vurderer, at det var højere.

Særligt anden nedluknings- og genåbningsperiode var udfordrende for elevernes trivsel

Elevernes trivsel er ifølge både ledere, lærere og elever blevet svækket - især i anden nedluknings- og genåbningsperiode.

Nødundervisningsperioden har samtidig haft forskellig betydning for forskellige elevgrupper, og vurderingen er, at forskellen mellem fagligt stærke og fagligt svage elever er blevet større - både når det gælder trivsel og faglighed.

Undersøgelsen viser imidlertid også, at skolernes mulighed for at igangsætte diverse indsatser og anvende de midlertidige frihedsgrader har været med til at mindske de negative konsekvenser af perioden for eleverne. Tilbuddet om nødundervisning på skolen under anden nedlukningsperiode har ifølge ledere og lærere også været et vigtigt redskab til at mindske mistrivsel blandt de elever, som havde det svært under nedlukningen.

Tal fra undersøgelsen: 

• 33 % af de adspurgte lærere vurderer, at elevernes trivsel ovenpå anden nedluknings- og genåbningsperiode er på samme niveau som hos elever fra før 2020. 35 % af lærerne vurderer, at elevernes trivsel er lavere, mens 25 % vurderer, at den er højere.
• 88 % af de adspurgte ledere angiver, at de har igangsat eller har planer om at igangsætte trivselsindsatser, som fx teambuildingaktiviteter, studieture mv. 78 % angiver, at de har igangsat eller har planer om at igangsætte tolærerordninger
• 63 % af de adspurgte ledere angiver, at de har gjort brug af de midlertidige frihedsgrader. Især muligheden for forlængelse af grundforløbets anden del (GF2) er blevet anvendt.

Størst læringsudbytte blandt de fagligt stærke gymnasieelever

Det faglige læringsudbytte har ifølge ledere og lærere været størst blandt de fagligt stærke elever, som bedst har kunnet fastholde motivationen og selvdisciplinen i hjemmeundervisningen i anden nedlukningsperiode.

Ledere og lærere peger også på, at forskellen mellem fagligt stærke og fagligt svagere elever er blevet mere tydelig i anden nedlukningsperiode.

Eksamensresultaterne fra denne periode ligger dog stabilt ift. tidligere år.

Tal fra undersøgelsen: 

• 72 % af de adspurgte ledere vurderer, at elevernes faglige kompetencer samlet set er lidt dårligere (68 %) eller meget dårligere (4 %) sammenlignet med elever fra før 2020. 22 % vurderer, at det er det samme.

Trivslen har særligt været påvirket under anden nedlukning

Elevernes trivsel er ifølge lederne generelt blevet svækket -  især under den langvarige nedlukning i vinteren 2020/2021. Særligt elevernes motivation har været udfordret i denne periode, hvilket er kommet til udtryk ved mangel på deltagelse i den virtuelle undervisning.

Nogle uddannelsesinstitutioner har desuden oplevet en stigning i antallet af elever med psykiske udfordringer i løbet af covid-19-pandemien – og især efter anden nedlukning. Flere gymnasier har inviteret elever med et særligt behov ind på skolen for at modtage undervisning. De vurderer, at det har bidraget positivt til elevernes trivsel.

Tal fra undersøgelsen: 

• I alt 76 % af de adspurgte ledere vurderer, at elevernes trivsel samlet set er lidt lavere (68 %) eller meget lavere (8 %) sammenlignet med elever fra før 2020. 22 % vurderer, at det er det samme og 1 % svarer bedre.
• 99 % af de adspurgte ledere angiver, at de har igangsat trivselsindsatser fx teambuildingaktiviteter, studieture mv. 84 % af de adspurgte ledere angiver, at de har igangsat eller har planer om at igangsætte ekstra undervisning i hold, mens 71 % har igangsat eller har planer om at igangsætte tolærerordninger.
• Størstedelen af de adspurgte ledere vurderer, at indsatserne har bidraget positivt til elevernes læringsudbytte oven på den langstrakte coronaperiode. Mangel på tid og personalemæssige ressourcer har dog begrænset gymnasiernes mulighed for at dække behovet for ekstra undervisning i alle fag. 
• 64 % af de adspurgte ledere angiver, at de har gjort brug af de midlertidige frihedsgrader. Der har især været fokus op at tilbyde ekstra undervisning i fag med en praktisk eller eksperimentel dimension. Det gælder blandt andet fag som fysik, der kræver særlige faciliteter og derfor ikke kan gennemføres virtuelt.