Siden 13. marts har elever på ungdomsuddannelserne rundt omkring i Danmark mødt ind til undervisningen på deres skærme om morgenen. Til Google Meet, Teams, Zoom eller andre programmer. Til Power Points, gruppearbejde og masser af skriftlige opgaver.
Men hvordan oplever de unge egentlig den virtuelle undervisning? Hvad fungerer godt og mindre godt? Og er der noget, man kan tage med tilbage, når gymnasier og erhvervsuddannelser åbner rigtigt op igen?
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har talt med fire unge og seniorkonsulent på EVA, Anne Katrine Kamstrup, der har stået bag en række undersøgelser om elevers motivation og brug af digitale midler i undervisningen.
Motivationen daler på nettet
Helt overordnet oplever de unge, som EVA har talt med, at den virtuelle undervisning er mindre motiverende for dem end normal klasseundervisning. Som Katrine, der læser til pædagogisk assistent på EUD i Østjylland, formulerer det.
”Det er svært at holde motivationen oppe. Alt bliver mere besværligt, når det er over nettet. Det er sværere at forstå opgaverne. Det er sværere at stille spørgsmål og få svar på spørgsmål. Og der er ikke nogen at sparre med.”
Kamille, der går i 3.G på Aurehøj Gymnasium, supplerer.
”Det er mindre fedt end almindelig undervisning, fordi meget ansvar er overladt til en selv.”
Aksel, der går i 1.G samme sted er enig:
”Det er svært at spørge folk om hjælp. Hvis man ikke forstår en opgave, skal man sende en besked i klasserummet. Det er også svært at give et godt indtryk af, at man er engageret.”
Elever har brug for at blive set og hørt
Elevernes oplevelser med virtuel undervisning stemmer overens med den viden, vi har fra forskning og undersøgelser, forklarer seniorkonsulent på EVA, Anne Katrine Kamstrup, og pointerer, at undervisningsformen udfordrer en vigtig motivationsfaktor for eleverne – nemlig relationen til læreren og de andre elever.
”Eleverne savner det sociale aspekt i at gå i skole. Og den uformelle måde, som man kan tage kontakt til lærere og medstuderende på i et klasserum. Og så er det sværere at blive set og hørt af sin lærer. Hvilket, vi ved, er super vigtigt for elevernes motivation,” siger Anne Katrine Kamstrup, der henviser til EVA’s undersøgelse IT som pædagogisk værktøj på erhvervsuddannelserne, som blandt andet viser, at digitale værktøjer i undervisningen bedst fungerer som pædagogisk værktøj, når ”eleverne ikke får lov til at gemme sig” bag en skærm, og at læreren ”udfordrer dem på deres aktuelle niveau”.
Den menneskelige relation mellem lærer og elev er altså vigtig at opretholde, selv om undervisningen digitaliseres, understreger Anne Katrine Kamstrup.
Godt, når læreren er til rådighed
Relationen mellem lærer og elever er selvsagt vanskeligere at opretholde i disse dage, når undervisningen foregår i hjemmet, og klassen ikke er fysisk sammen. Eleverne peger på, at det er godt, når læreren er til rådighed for dem på bestemte tidspunkter.
Sofus, der går på 2. år på EUX i Lyngby oplever generelt, at lærerne gør sig umage for at være engagerede og tage ansvar for alle, men at det kan være vanskeligt for dem at møde eleverne, hvor de er og give den hjælp, de har brug for. Særligt i et fag, der kræver flere forklaringer på tavlen.
”Det kan være svært at få det til at fungere fx i matematik, hvor jeg har brug for meget hjælp. Her giver skærmdeling ikke samme støtte som når læreren forklarer tingene i klassen,” siger Sofus, der til gengæld oplever, at det virker godt, når lærerne stiller sig til rådighed for spørgsmål undervejs i løsningen af en opgave.
”Fx når vi får forklaret en opgave samlet i starten af timen, og skal aflevere den i slutningen af timen og undervejs kan stille spørgsmål til læreren i et chatrum. Så du kan få god hjælp.”
Aksel er enig: ”Det fungerer godt, når der er et rum, hvor man kan spørge læreren til råds. Fx på Google meet, hvor vi først er der alle sammen, så går folk i grupper, men læreren bliver i rummet og er til rådighed, så man kan logge ind og stille spørgsmål, mens man er i gang med opgaverne.”
Også Katrine peger på, at det virker, når læreren bliver i opkaldet, efter opgaven er forklaret.
”Så spilder man ikke de andres tid, men kan få svar på alle sine spørgsmål, inden man går i gang.”
Skriftlighed favoriseres
En anden væsentlig pointe er, at den virtuelle undervisning fører mere skriftlighed med sig. Sofus fortæller:
”Når du er i klassen, kan du gøre dig godt bemærket ved at deltage mundtligt. Men i øjeblikket skal vi aflevere det meste skriftligt. Det er ikke optimalt for mig. Jeg vil tro, at mine karakterer ikke kommer til at være lige så gode som sidste år.”
Katrine supplerer:
”Der er meget mere skriftligt arbejde end ellers. Når man er sammen, kan man være mere i dialog. Men her skal man skrive alt ned.”
Aksel peger på, at skriftligheden har givet en form for systematik, som han oplever, har været god.
”Jeg har formået at lære noget i matematik. Måske fordi, der har været skriftlig aflevering i hver time?”
Anne Katrine Kamstrup påpeger, at det er vigtigt, at alle elever får mulighed for at komme på banen, selv om undervisningen er virtuel.
”Elevernes udsagn tyder på, at det er nemmere at begå sig i den virtuelle undervisning, hvis man er skriftligt stærk. Det er derfor væsentligt at være opmærksom på de elever, som har lettere ved at komme på banen mundtligt. Hvis den virtuelle undervisningsform kommer til at stå på i længere tid, vil det være relevant for lærerne at se på, hvordan forskellige måder at blive inddraget på i højere grad kan blive tænkt ind i undervisningen, så flere elever kan gøre sig gældende,” siger Anne Katrine Kamstrup.
Seniorkonsulenten pointerer, at lærerne landet over er blevet kastet ud i virtuel undervisning og har haft nok at gøre med overhovedet at få tingene til at hænge sammen. Men at de digitale værktøjer i sig selv giver nogle interessante muligheder for at tilpasse undervisningen til elevernes behov, hvilket måske kunne være relevant at fokusere på fremadrettet.
”Det er fuldt forståeligt, at man ikke har haft overskud til at fokusere på fx undervisningsdifferentiering i første omgang. Men det er måske relevant som et næste skridt?”
Mere variation, struktur og kommunikation
Spørger man eleverne, hvad de gerne ser mere af, handler det blandt andet om at blive mødt, hvor man er. Kamille fremhæver lærere, der har blik for relationen mellem lærer og elev.
”Man har brug for at have et godt forhold til sin lærer, for at man tør sige noget. De gode lærere har insisteret på kommunikation med os elever,” siger Kamille.
Katrine lægger vægt på, at læreren er klar på at samle op, så alle er med.
”Hvis læreren har lavet et oplæg, skal hun være tydelig om, hvad vi skal til sidst. Lave en opsamling, så det er helt konkret, hvad vi skal gøre.”
Aksel understreger, at undervisningen virker bedst, når der er variation.
”De kunne godt eksperimentere mere med undervisningsformerne. Så man veksler mellem Google Meet, afleveringer, sætte sig et andet rart sted hen, hvor læreren fortæller, synge morgensang, se film, osv. så det ikke bliver så monotont det hele.”
Det må gerne fortsætte
Men er der noget fra den virtuelle hjemmeundervisning, eleverne kunne tænke sig at tage med, når deres uddannelser engang åbner rigtigt op igen?
Sofus og Aksel kunne tænke sig at holde fast i at prioritere deres egen tid. For Sofus’ skyld kunne en del af undervisningen fortsat godt foregå virtuelt hjemme.
”For når du så har afleveret noget, og det er godt, er du fri til at lave noget andet,” siger han.
Katrine vil gerne holde fast i den løbende skriftlige feedback. Og Kamille i den omsorg, som lærerne har udvist for elevernes situation.
”Vi har fået meget sympati. Lærerne har fx sagt ind i mellem, at vi skal huske at gå en tur og få noget luft. Det ville de aldrig sige i skolen. Den omsorg må de godt fortsætte med.”