Karaktergivning i gymnasiet har afgørende betydning for elevers videre uddannelsesforløb. En ny undersøgelse fra EVA sætter spot på den interne karaktergivning på de gymnasiale uddannelser. Dvs. den karaktergivning, som sker i forbindelse med standpunktskarakterer, årskarakterer og løbende i forbindelse med afleveringer, test, fremlæggelser o.l.
I opgaven med at give karakterer skal den enkelte lærer selv omsætte de overordnede og abstrakte faglige mål og kompetencer, der udgør grundlaget for karaktergivning, til egen undervisning. Kompleksiteten i karaktergivningen resulterer i, at det bliver ugennemsigtigt for elever, hvad de bliver bedømt på og hvornår de bliver bedømt:
”Manglende gennemsigtighed omkring hvornår elever bliver bedømt og ikke bedømt, kan efterlade elever i den tro, at de er under konstant bedømmelse og det kan betyde, at nogle elever får et ensidigt fokus på at markere det, de ved og i mindre grad på at forstå og lære det, de ikke ved” forklarer Camilla Hutters, områdechef for ungdomsuddannelserne hos EVA
3 karaktertilgange blandt elever
I undersøgelsen peger elever og lærere på tre typer af tilgange til karakterer blandt eleverne: den karakterorienterede, den karakterdistancerede og den interesseorienterede.
Det varierer fra skole til skole og klasse til klasse, hvor meget karakterer fylder, men flere af eleverne i undersøgelsen oplever, at et stort karakterfokus blandt klassekammeraterne og i undervisningen kombineret med uklarhed om, hvad eleverne bliver bedømt og ikke bedømt på, kan munde ud i, at karakterer kommer til at fylde for meget. Det er ifølge undersøgelsen især elever, som ellers har en interesseorienteret tilgang, der oplever at blive presset i retning af enten en mere karakterfokuseret eller karakterdistanceret tilgang.
4 anbefalinger til at styrke læringskulturen i et gymnasium med karakterer
Ifølge lærerne og eleverne i undersøgelsen kan et stort karakterfokus have en række uhensigtsmæssige virkninger for elevernes tilgang til læring. Men karakterer og læring er ikke hinandens modsætninger, pointerer Camilla Hutters:
”Karakterer er et godt pejlemærke for eleverne om, hvordan de klarer sig i deres fag, men karakterer kan ikke stå alene i forhold til elevernes læring. Det skyldes, at karakterer ikke peger på, hvordan elever kan rykke sig læringsmæssigt. Derfor skal karakterer følges op af andre typer af feedback. De anbefalinger, vi kommer med i rapporten, handler netop om at styrke samspillet mellem læring og karakterer”.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen bygger på data fra tre forskellige datakilder: 30 kvalitative interviews, 15 af dem med lærere og 15 med elever, seks fokusgruppeinterviews, tre af dem med lærere og tre med elever, samt en spørgeskemaundersøgelse blandt rektorerne på de treårige gymnasiale uddannelser stx, htx og hhx.