Forestil dig, at du er en gymnasielærer, der modtager en skriftlig opgave, som fremstår fejlfri og velargumenteret. Du står nu over for en udfordring: Er det elevens egen indsats, eller er opgaven et resultat af gode prompts i ChatGPT? Og hvordan skal du bedømme opgaven med det spørgsmål i baghovedet?
Denne problemstilling er blevet stadig mere aktuel i gymnasiet, hvor nye teknologier både udfordrer og revitaliserer traditionelle bedømmelsesmetoder, viser en ny undersøgelse, som EVA har lavet for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).
I rapporten kortlægger EVA erfaringerne med bedømmelsespraksis i lyset af generativ AI. Den bygger på interviews med gymnasieledere og -lærere samt en litteraturopsamling af danske og internationale studier og interviews med repræsentanter for syv universiteter, der har været med til at udvikle universiteternes retningslinjer for brug af AI til prøver.
Fører til mistillid
Rapporten viser, at generativ AI gør det vanskeligere for lærere, eksaminatorer og censorer at vurdere elevernes selvstændige faglige niveau. Det er især svært at bedømme skriftlige produkter, eftersom AI kan generere hele eller dele af besvarelserne, så det er uklart, hvor meget eleven selv har bidraget med.
Usikkerheden omkring AI-brug kan ifølge rapporten føre til mistillid i bedømmelsen, og det kan fx udmønte sig i, at nogle elever bliver mistænkt for snyd ved brug af AI, også selvom det hverken er rigtigt eller kan bevises.
”Gymnasielærerne bruger meget tid og energi på at vurdere, om eleverne har snydt i de skriftlige opgaver, og bare mistanken kan gå ud over dygtige og pligtopfyldende elever. Nogle elever vælger endda bevidst at lave fejl i deres opgaver for at undgå mistanke,” fortæller seniorkonsulent Kristian Quistgaard Steensen fra EVA, der har været projektleder for undersøgelsen.
”Det er en situation, som hverken lærere eller elever er glade for at stå i. Lærerne oplever derfor, at de traditionelle skriftlige hjemmeopgaver kan have svært ved at stå alene, hvis de skal have mulighed for at vurdere elevernes selvstændige faglige niveau,” siger Kristian Quistgaard Steensen.
Lærerne bedømmer både eleverne på velkendte og nye måder
For at sikre en mere retvisende vurdering af elevernes faglige niveau har mange gymnasielærere skruet op for nye såvel som velkendte bedømmelsesmetoder, viser EVA’s kortlægning.
Bedømmelsesmetoderne kan variere, alt efter hvilke kompetencer lærerne vil træne og bedømme hos eleverne og består i:
- Flere øvelser uden digitale hjælpemidler: Lærere bruger i højere grad skriveøvelser med pen og papir eller prøver uden digitale hjælpemidler for at bedømme elevernes grundfaglighed.
- Øget fokus på arbejdsprocesser: Elevernes arbejdsgange og interaktioner med AI bliver genstand for bedømmelse, når eleverne skal arbejde med åbne opgaver eller fx vedlægge prompts og refleksioner over disse som bilag i projektarbejde.
- Mere mundtlighed: Flere lærere bruger mundtlige præsentationer som opfølgning på skriftlige opgaver (fx i videoer eller podcasts) for at sikre og bedømme, om eleverne har arbejdet selvstændigt med stoffet.
Skriftlige prøver kan give indblik i elevers faglighed
I kortlægningen kommer EVA med to bud på, hvordan skriftlige prøver i gymnasiet kan se ud, så de underbygger, at eksaminator og censor har mulighed for reelt at bedømme elevernes faglige niveau på trods af eksistensen af AI.
”Skriftlige stedprøver uden hjælpemidler og skriftlige prøveformer med digitale hjælpemidler som AI med et mundtligt forsvar er begge prøveformer, som kan give et retvisende indblik i elevernes faglighed og selvstændige præstation,” siger Kristian Quistgaard Steensen.
”Det kræver selvfølgelig, at lærerne i de fag, hvor AI eventuelt bliver tilladt som en del af den afsluttende prøve, har de rette kompetencer til fx både at kunne undervise eleverne i, hvordan de kan bruge AI som et konstruktivt hjælpemiddel til læring, og til at kunne tage højde for elevernes brug af teknologien i bedømmelsen af deres præstation til eksamen,” siger Kristian Quistgaard Steensen.
”Som ekspertgruppen for ChatGPT og andre digitale hjælpemidler også pegede på, står gymnasiesektoren altså over for en vigtig og fundamental diskussion om, hvorvidt og hvordan AI skal integreres i uddannelsen og bedømmelsen af eleverne, hvor svaret både kan stå på et analogt og et digitalt ben.”