At holde karakterfri i 1. g ser ud til at have indflydelse på, hvor mange elever der kommer igennem gymnasiet og starter på en uddannelse bagefter. Det viser et effektstudie af et forsøg med karakterfritagelse, hvor elever på 15 gymnasier ikke fik karakterer i hele 1.g., bortset fra karakterer i de første grundforløbsprøver, samtidig med at de i stedet fik mere løbende feedback. De fik karakterer i 2. og 3. g.
Effektundersøgelsen viser, at elever, der blev fritaget for karakterer i 1.g. og har fået feedback, har 4,6 procentpoint større sandsynlighed for at gennemføre gymnasiet sammenlignet med en tilsvarende kontrolgruppe, der fik karakterer i 1. g. Det svarer til, at 4-5 ekstra elever gennemfører gymnasiet ud af en gruppe på 100, hvis de har gået i en karakterfri 1. g.-klasse.
Derudover har eleverne i forsøgsgruppen 4,7 procentpoint større sandsynlighed for at starte på en uddannelse efter gymnasiet.
Camilla Thorgaard, chef for EVA’s område for ungdomsuddannelse, der står bag undersøgelsen, kalder resultaterne for markante:
”Det er meget markant, at karakterfritagelse og mere feedback i starten af en ungdomsuddannelse har en så stor effekt på, at færre elever falder fra gymnasiet, og ikke mindst at en højere andel starter på en uddannelse efterfølgende."
"Det er tilmed en effekt, som kunne nås, samtidig med at gymnasierne levede op til de formelle krav om afsluttende eksamenskarakterer. Selvom forsøget har været afgrænset til 1.g., dokumenterer vores undersøgelse, at de positive effekter rækker langt ud over selve forsøgsperioden og har en positiv virkning på eleverne ved, at flere kommer igennem gymnasiet, og flere kommer videre i uddannelse,” siger Camilla Thorgaard.
Størst effekt for elever med lave karakterer og mandlige elever
Undersøgelsen viser, at det er elever med lave karakterer fra folkeskolen og mandlige elever, der har størst gavn af karakterfritagelsen.
Forsøget fremmer især markant, hvor mange elever med lave grundskolekarakterer der gennemfører gymnasiet. Karakterfritagelsen øger gennemførelsen med henholdsvis 16, 11 og 8 procentpoint for elever med henholdsvis 4, 5 og 6 i grundskolekarakterer.
Karakterfritagelsen har også større effekt på de mandlige elevers evne til at gennemføre gymnasiet sammenlignet med kvinderne. Effekten af forsøget for de mandlige elever er 7 procentpoint, mens det ligger på 2,8 procentpoint for kvinderne.
En blødere landing og en investering i gymnasiet
Undersøgelsen giver ikke svar på, hvorfor karakterfritagelsen ’vaccinerer’ mod frafald og styrker overgangen, men EVA har flere bud på, hvad det er, der virker, bl.a. baseret på en tidligere undersøgelse af samme forsøg, hvor elever blev interviewet om deres oplevelser med det.
”I forsøget skulle eleverne ud over mindre bedømmelse også modtage mere feedback, og det ved vi kan styrke elevernes faglige engagement, motivation og personlige mestringsforventninger, som tilsammen har stor betydning for evnen til at gennemføre gymnasiet,” siger Camilla Thorgaard og fortsætter:
”Det kan også handle om, at eleverne får en blødere landing i gymnasiet, fordi der opstår et større fokus på relationsdannelse og fællesskaber frem for på karakterer og præstation. En tredje mulig forklaring er, at eleverne laver en tidsmæssig investering i det karakterfri år, som har en psykologisk betydning for, at de får lyst til at fortsætte og færdiggøre gymnasiet, når de møder karakter og skrappere faglige krav i 2. og 3. g.,” siger Camilla Thorgaard.
Ingen effekt på afgangskarakterer eller trivsel
Karakterfritagelsen påvirker til gengæld ikke elevernes afsluttende karakter, viser undersøgelsen, hverken generelt eller for elever med lave grundskolekarakterer. Det ville ellers være forventeligt, hvis man antager, at færre karakterer og mere feedback styrker motivationen og giver eleverne bedre forudsætninger for at kunne præstere. Camilla Thorgaard:
”Det kan handle om, at mens karakterer kan være demotiverende for nogle elever, kan de også være motiverende for andre, som får lyst til at lægge en arbejdsindsats for at få en tydelig belønning. Den manglende effekt på karakterer kan tyde på, at de to virkninger har trukket i hver deres retning og har udlignet den samlede gennemsnitseffekt på karakterer,” siger Camilla Thorgaard
Umiddelbart kan der heller ikke findes en effekt på elevernes trivsel på baggrund af det karakterfrie første år. Men det kan afspejle, at undersøgelsen trækker på data fra de nationale trivselsmålinger, som blev gennemført, kort tid efter forsøget var gået i gang, og dermed havde forsøget kun haft begrænset tid til at påvirke elevernes trivsel.
Elever med ikke-vestlig baggrund stikker ud
Elever med ikke-vestlig baggrund reagerer lidt anderledes på forsøget end elever med dansk oprindelse.
For det første har forsøget særlig stor effekt på de ikke-vestlige elevers sandsynlighed for at gennemføre gymnasiet, som øges med 9 procentpoint i forsøget. Til gengæld kan man se en negativ effekt på de ikke-vestlige elevers afgangskarakterer, som ligger 0,58 karakterpoint lavere, når de har haft en karakterfri 1.g.
”En mulig forklaring kan være, at elever med ikke-vestlig indvandrerbaggrund i højere grad drives af ydre motivationsfaktorer, hvor man bliver motiveret til at gøre en indsats på baggrund af det resultat eller den konsekvens, der kan komme ud af det. Karakterer kan for nogle elever virke motiverende, fordi de kan opleves som en tydelig belønning af en indsats, og resultaterne kan tyde på, at det at fjerne karaktererne især for gruppen med ikke-vestlig baggrund fjerner en motivationsfaktor til at yde en ekstra indsats for højere karakterer,” afrunder Camilla Thorgaard.