Formativ evaluering og feedback er et kerneelement i lærernes pædagogiske arbejde i gymnasiet. Det er en nøgle til at styrke elevernes læring – og dermed øge deres faglige udbytte. Samtidig medvirker det til at give eleverne nøglen til at reflektere over deres egen faglige udvikling og udvikle gode læringsstrategier, nu og i fremtiden. Derfor spiller formativ evaluering og feedback en central rolle i undervisningen og i elevernes læreproces i gymnasiet, men også for den studiekompetence, som eleverne skal udvikle og have med sig fra gymnasiet.
Med denne nye vidensopsamling fra EVA får du indblik i, hvordan du, ifølge forskning og undersøgelser, som lærer kan arbejde med feedback som en integreret del af undervisningen, der understøtter elevernes læring.
Feedback er et samarbejde mellem lærer og elev
Feedback er ikke noget nyt, men noget alle lærere arbejder med på forskellig vis og i forskelligt omfang. Men feedback har fået fornyet fokus i og med, at den nye gymnasiereform, som er trådt i kraft netop nu, lægger større vægt på formativ evaluering og feedback. Eleven skal have klare anvisninger på, hvordan hun eller han kan forbedre sig.
Det kræver, at feedback i højere grad er en del af den daglige undervisning på gymnasiet og er et systematisk arbejde, alle lærere indgår i. Skolerne står derfor over for et arbejde med at skabe en praksis med øget fokus på evaluering og feedback inden for de nye rammer.
Men tidligere EVA-undersøgelser viser, at der ude på gymnasierne er udviklingspotentiale i forhold til i højere grad at gøre feedback til en integreret del af undervisningen, og at der er rum for at videreudvikle og gentænke feedbackpraksissen. Særligt feedback i forbindelse med den mundtlige dimension er der rum for at udvikle. Sarah Richardt Schoop, evalueringskonsulent hos EVA, forklarer:
”Lærernes feedback til eleverne i gymnasiet er ofte centreret omkring karakterer og bedømmelse, og kan derfor komme til at blive udtrykt i bedømmelsesvendinger frem for som en mere fremadrettet hjælp til at komme videre. Derfor ser nogle elever feedback som et vurderingsredskab frem for et fremadrettet læringsredskab, hvilket udhuler formålet med feedback, som netop er at få eleverne til at reflektere over deres egen faglige udvikling”.
Med andre ord må feedback ifølge Sarah Richardt Schoop ikke kun være en tilbagemelding fra lærer til elev, men derimod et samarbejde mellem lærer og elev, hvor begge parter giver, modtager og anvender feedback fra hinanden for på den led at styrke elevens faglige udvikling.
En god feedbackkultur skabes af lærere, ledelse og elever i fællesskab
En formativ evaluerings- og feedbackkultur er ikke noget, lærerne skaber alene, men noget, ledelsen, lærerne og eleverne skaber i fællesskab. Kernen i arbejdet er selve feedbacken mellem lærer og elev eller eleverne imellem. Men skal feedbacken udvikles og understøtte eleverne bedst muligt, kræver det de rette organisatoriske og pædagogiske rammer. Derfor involverer arbejdet med feedback ifølge Sarah Richardt Schoop fokus på tre niveauer ud over selve feedbacken:
”På ledelsesniveau handler det om, at der skabes tid og rum for at udvikle feedbackpraksis. På klasseniveau er et trygt og nysgerrigt udforskende læringsmiljø en forudsætning for virkningsfuld feedback. På elevniveau er der behov for, at eleverne bliver klædt på til og får mulighed for at øve sig i at indgå i feedbackarbejdet – det er ikke noget, de kan fra dag 1, når de træder ind af døren i 1.g”, forklarer Sarah Richardt Schoop.
De 3 centrale ingredienser i feedback, der styrker elevernes læring
Her får du som lærer en smagsprøve på de tre ingredienser, som ifølge EVAs nye vidensopsamling kan gøre feedback til en integreret del af undervisningen:
1. Feed up: Sæt i fællesskab forståelige, opnåelige og meningsfulde læringsmål
Den første ingrediens handler om, at lærer og elev i fællesskab udvikler og anvender forståelige, opnåelige og meningsfulde læringsmål med udgangspunkt i fagets faglige mål og formål. Det er vigtigt for eleven, at feedbacken er fremadrettet og formålet med denne del af feedbacken er at besvare spørgsmålet, hvor skal jeg hen?
Sådan formulerer I brugbare læringsmål
Arbejdet med feed up er ikke gjort af at skrive undervisningens mål op på tavlen. Det vigtige er, hvordan lærer og elev bruger målene aktivt som et redskab til at arbejde med elevens læreproces, lede eleven i rigtig retning og give feedback i forhold til. Det er afgørende, at læringsmålene er forståelige, anvendelige og meningsfulde for eleven. Derfor kan det være en god idé, at du som lærer har fokus på disse 4 elementer, når du udformer læringsmål for og med eleven:
- Let forståelige mål formuleret i et sprog, så eleven forstår dem.
- Operationaliserbare mål, så såvel lærer som elev kan anvende dem i praksis. Læreren skal kunne anvende dem til at give eleven fremadrettet feedback, og eleven skal kunne anvende målene til at evaluere sig selv eller hinanden, og på den måde være refleksiv i forhold til egen og andre elevers læreprocesser.
- Realiserbare mål sådan at eleven har muligheden for at opleve udvikling i forhold til målene og arbejde med dem i undervisningen.
- Meningsfulde og motiverende mål både ved at være forståelige og realiserbare, men også ved at eleven kan se formålet med at arbejde med disse mål.
2. Feedback: Reflektér i fællesskab over, hvor eleven befinder sig i sin læreproces
Den anden ingrediens i virkningsfuld feedback handler om at give eleven feedback på, hvor han eller hun befinder sig nu i sin faglige udvikling. Formålet med denne feedback er at besvare spørgsmålet; hvor er jeg nu og hvad kan jeg nu?
Læringsmålene bliver først aktive redskaber i elevens læreproces, når lærer, elev og klassekammerater løbende reflekterer over, hvad eleven kan og hvordan eleven arbejder i relation til målene. Det er derfor vigtigt, at læreren tilrettelægger undervisningen og igangsætter aktiviteter, sådan at eleverne får mulighed for at vise såvel som reflekterer over, hvad de kan og hvordan de har udviklet sig.
Hvis feedbacken skal styrke elevens læringsudbytte, er det vigtigt, at feedbacken ikke kun drejer sig om, at lærer og elev skal finde ud af, hvad eleven ved og kan, men også at begge parter bliver klogere på, hvorfor eleven har eller ikke har lært og forstået, og på hvordan eleven har arbejdet med at tilegne sig faget. Her er det også vigtigt, at feedbacken ikke kun fokuserer på, hvorfor eleven ikke har lært stoffet, men at læreren også får feedback på undervisningen og reflekterer over han eller hendes didaktiske og pædagogiske praksis.
3. Feed forward: Hjælp eleven med selv at få øje for, hvad næste skridt i deres faglige udvikling er
Den tredje og sidste ingrediens handler om, at feedbacken skal være fremadrettet og handlingsanvisende. Det vil sige, at den hjælper eleven til at blive klogere på, hvordan han eller hun konkret kan arbejde med og omsætte den feedback, vedkommende har fået, i sit videre arbejde. Den viden, om hvor eleven aktuelt befinder sig i sin læreproces, skal med andre ord bruges til at pege fremad på de næste skridt i elevens faglige udvikling.
Feedbacken skal ikke kun gives på opgaveniveau, men også i relation til elevens arbejdsproces og læringsstrategier i fremtidigt perspektiv. Det er derfor vigtigt, at feedbacken knytter sig til faktorer, som eleven har mulighed for at arbejde med og udvikle på. Samtidig må feedbacken formuleres på en måde, der giver eleven tiltro til egne evner og til at eleven - ved at gøre sig umage og arbejde med tingene - kan blive klogere og udvikle sig. Feedbacken må derfor inkludere feed forward, der besvarer spørgsmålet, hvordan kommer jeg videre?
Udviklingen af arbejdsformer og læringsstrategier handler også om, at eleverne skal opbygge studiekompetence, så de er klædt på til videre uddannelse, den dag de står med studenterhuen i hånden. En del af det at være studiekompetent er netop at besidde nogle af de kompetencer, som trænes, når eleverne involveres i arbejdet med formativ evaluering og feedback. Det drejer sig bl.a. om at kunne give, modtage og anvende feedback og at udvikle selvstændige læringsstrategier, ligesom det drejer sig om at opbygge en tiltro til egne evner og være vedholdende.