Tre fagfolk om ny FGU: ”Vi skal passe på den tætte relation mellem elev og lærer”

Peter Schantz, centerchef for Ungdommens Uddannelsesvejledning i Københavns Kommune, bl.a. med ansvar for at vejlede unge til ungdomsuddannelser og målgruppevurdere til FGU.

Hvad ser du af muligheder med den nye FGU?
"Det bliver lettere at skifte uddannelsesspor. Hvis en lærer på produktionsgrunduddannelsen på et køkkenværksted på FGU oplever, at en elev er dygtig til at samarbejde og trives med sit køkkenfag, kan læreren i dialog med vejledere foreslå, at eleven skifter til temaet Køkken på erhvervsgrunduddannelsen. På den måde forbliver eleven på FGU, men kan arbejde mere i dybden med mad og ernæring og fx bruge uddannelsen som springbræt til en ordinær erhvervsuddannelse på Hotel- og Restaurantskolen."

Hvad håber du, at den nye FGU tager med videre fra de tidligere forberedende forløb?
"Ud over den høje faglighed håber jeg, at nærheden og den tætte relation mellem lærere, skole og elever følger med. Hver gang, vi slår noget sammen og gør det større, er der en fare for at miste de små trygge miljøer. Tidligere ville en lærer eller vejleder kunne hjælpe en elev med praktiske ting, der er nødvendige for at komme i praktik, fx at indberette løn til SKAT eller bruge NemID. Den nærhed håber jeg, at de nye FGU’er bevarer. For et nært og inkluderende undervisningsmiljø er helt afgørende for at hjælpe de her unge videre."

Mit bedste råd til FGU-lederne:

Prioriter arbejdet med at skabe relationer og tillid mellem lærer og elev.
Overvej, hvordan lærerne bedst skaber det trygge miljø, der er afgørende for at hjælpe de unge videre."

Ene Wolfsberg, forstander på FGU Syd- og Midtfyn (tidligere forstander på Sydfyns Erhvervsforskole)

Hvad er nyt i jeres arbejde fra august?
”Didaktikken bliver revolutioneret med et nyt fokus på en helhedsorienteret og praksisrelevant skoledag. Som dansklærer skal man nu arbejde dansk ind i elevens fagtema som fx mad og ernæring eller omsorg og sundhed, og omvendt skal fagtemaerne også rumme dansk og matematik. Det betyder, at lærerne skal arbejde tæt sammen i teams for at føre visionen om en sammenhængende og praksisrelateret skoledag ud i virkeligheden. Samtidigt bringer vi kompetencer fra både produktionsskoler og VUC sammen på de nye skoler, og det kan styrke undervisningen. Sidst, men ikke mindst skal den enkelte elevs uddannelsesplan danne grundlag for undervisningen.”

Hvad tager I med videre fra jeres hidtidige arbejde?
”Vi vil selvfølgelig bygge videre på mange års værdifuld erfaring. Vores skoler har velfungerende værksteder og materialer, og derfor underviser vi i de samme temaer som sidste år og er stadig opmærksomme på at tilbyde lærerpladser og praktik tæt på. Det betyder en tæt dialog med fx virksomheder i området. Men for mig er det vigtigste at bevare lærernes imponerende arbejde med at skabe en tæt og tillidsfuld relation til hver enkelt elev. Fx spiser vi morgenmad og frokost sammen her på skolen. Det giver lærere og elever mulighed for at se hinanden i øjnene uden for værksteder og undervisningslokaler og forpligte sig selv og hinanden på fællesskabet.”

Hvad mener du kan blive en udfordring i den nye FGU?
”Vores lærere skal arbejde på en helt ny måde, og det kræver først og fremmest, at vi som ledelse og personale har fælles viden og en koordineret forståelse af, at den nye didaktik og de nye linjer vil styrke vores mulighed for at give alle unge uddannelse og jobmuligheder. I næste omgang kræver det kompetenceudvikling af alle vores lærere. Pengene er sat af i 2019- 2020, men vi skal ville den nye didaktik og smøge ærmerne op for at lære den.”

Mit bedste råd til politikerne
"Giv os tiden til at udvikle den nye skoleform med et helt nyt indhold og ny national målsætning. Træk ikke gulerødder op hele tiden for at se, om de er vokset."

Ulla Nistrup, pædagogisk konsulent, der i samarbejde med professionshøjskolerne har udviklet de første kompetenceudviklingsforløb til lærerne på FGU

Hvad skal lærerne gøre anderledes end i deres hidtidige arbejde?
”Den helt store ændring er, at undervisningen skal være helhedsorienteret og praksisrelateret. Uanset om eleverne vælger AGU, EGU eller PGU skal det give mening at lære dansk og matematik. Derfor skal både lærere i almene fag og i faglige temaer som mad og ernæring tænke undervisningen om.

De skal se på, hvordan deres eget fag kan styrke elevernes udvikling i andre fag, og de skal planlægge undervisning sammen med kolleger med andre fagligheder og ressourcer.

Fra i år skal al undervisning desuden pege frem imod, at eleverne skal bestå en afsluttende prøve. Sådan har det ikke tidligere været for produktionsskoler.”

Hvad bliver den store gevinst for eleverne?
”Nogle af de elever, der har haft svært ved at lære matematik og dansk, vil forhåbentlig opleve, at fagene giver mening i sammenhæng med praksisrelaterede fag. Hvis en gruppe elever på PGU er dygtige til at sy og fx har et projekt, hvor de skal lave gardiner til en børnehave, skal de opleve, at matematik gør dem i stand til selv at måle stoffet op. Tidligere har læreren taget sig af den slags, men fra i år skal almene fag også udvikle elevens praksisrelaterede faglighed. Omvendt skal elever på AGU opleve, at praksis også finder vej ind i engelsk og matematik.”

Hvad bliver den store udfordring for lærerne?
”På produktionsskolerne har lærerne været dygtige til at samle de skoletrætte elever op, skabe relationer til dem og genfinde deres motivation. Derfor bliver mere fokus på almene fag og en afsluttende prøve nyt for produktionsskolelærerne. Her kan de måske lade sig inspirere af almenlærerne fra fx VUC. Men de nye store skoler betyder, at alle lærere skal være særligt opmærksomme på at opbygge nære relationer til eleverne. Tillid og kendeskab er nemlig afgørende for, at de unge kommer godt igennem og videre fra deres FGU.”

Mit bedste råd til de nye FGU-lærere
Se jeres fag som en del af en større helhed og som et middel, eleven skal bruge for at nå sit mål. Søg viden om jeres kollegers fag og gå nysgerrige ind i samarbejdet med dem."