Da Mette Frederiksen åbnede Folketinget i starten af oktober, var det med et opråb om at nytænke uddannelsessystemet ved at lade skoletrætte elever i udskolingen skifte skoleundervisningen ud med arbejde i en virksomhed et par dage om ugen og på den måde stimulere til, at flere tager en erhvervsuddannelse i direkte forlængelse af folkeskolen.
Andre politikere har tilsvarende rettet fokus mod, hvordan vi sikrer, at vi ikke mister de børn og unge, der er skoletrætte.
Eux er attraktivt for de skoletrætte
Det giver rigtig god mening at rette blikket mod, hvad vi kan tilbyde skoletrætte unge i uddannelsessystemet. En spritny undersøgelse fra EVA viser, at den gymnasiale erhvervsuddannelse eux kan være en af vejene.
Eux er et attraktivt tilbud til unge, som er bogligt stærke, men som måske er ramt af skoletræthed eller af anden grund har lyst til at prøve kræfter med en mere praktisk orienteret undervisning og muligheden for at kombinere et fag med en studentereksamen.
Som en ung eux-tømrerelev er citeret for i undersøgelsen:
”Der er rigtig mange af mine venner i 2. og 3.g, der er skoletrætte. Jeg er bare sådan: ’Hvorfor valgte du så ikke en eux som mig?’ Det er, som om det er lidt for de ukloge at vælge eux. Jeg tror, at hvis man kunne få den fordom ud af folks hoveder, så ville der være rigtig mange gymnasieelever, der havde været meget gladere, hvis de havde valgt eux”.
De tekniske eux-forløb tiltrækker en ny elevgruppe til erhvervsuddannelserne
Flere og flere unge vælger en eux: I 2021 var det cirka en ud af tre unge, der søgte ind på en teknisk erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, der søgte ind på en eux.
Og netop eux-forløbene er afgørende for, at de faldende søgetal til erhvervsuddannelserne er vendt, og siden er stagneret omkring 20 pct. pr. årgang. Eux tiltrækker især mange unge, som gerne vil uddanne sig inden for et fag og samtidig have mulighed for at læse videre senere i livet – ofte med henblik på at opkvalificere sig inden for deres fag.
Adskiller sig fra andre eud-elever
Eleverne på de tekniske erhvervsuddannelser med eux adskiller sig ifølge EVA’s undersøgelse fra eleverne på de tilsvarende ordinære erhvervsuddannelser (eud) på flere parametre: De unge på eux har generelt højere dansk- og matematikkarakterer med sig fra grundskolen end eleverne på eud, de er yngre ved uddannelsens start, deres forældre har mere uddannelse, og de falder sjældnere fra end eud-eleverne.
Mangler praktikpladser
Selvom eux-uddannelsen altså er et attraktivt tilbud for en gruppe unge med lyst til at gå den erhvervsfaglige vej, er der også områder, hvor eux’erne desværre udmærker sig negativt.
For det første er det sværere for eux-eleverne at finde en læreplads, og de ender derfor oftere i skolepraktik end eud-eleverne. Inden for fx bygge- og anlægsområdet har 53 pct. af eux-eleverne således været i skolepraktik i deres første lærepladsperiode mod 26 pct. blandt eud-eleverne inden for samme område.
Selvom det er forståeligt nok, at virksomhederne kan have en forsmag for eud-eleverne, fordi de tilbringer mindre tid på skolebænken og dermed er mindre væk fra virksomheden, er det også et strukturelt problem, som kan være med til at undergrave kvaliteten af og dermed søgningen til eux’en.
Sammenhængen i uddannelsen vakler
En anden udfordring for eux’en er, at mange elever ikke oplever en tilstrækkelig sammenhæng i deres uddannelse. 33 % af eleverne på de tekniske eux-forløb er uenige i, at deres lærere skaber sammenhæng mellem de gymnasiale og erhvervsspecifikke fag på uddannelsen.
Udfordringen skyldes i høj grad de nuværende krav til udformningen af eux-forløb end lærernes indsats. Det er et problem, da det netop er en af de centrale pointer med eux, at de gymnasiale og erhvervsspecifikke fag skal befrugte hinanden.
Hvis disse udfordringer håndteres, vil der være endnu større sandsynlighed for, at eux indfrier sit fulde potentiale og i endnu højere grad bliver en vej at gå for unge, inklusive de mere skoletrætte af slagsen, der dermed får det bedst mulige afsæt for deres uddannelses- og arbejdsliv. Og samtidig vil de unge eux’ere bidrage til, at vi i Danmark får løst en del af problemet med mangel på faglært arbejdskraft.
Lad os se nærmere på rammevilkårene
Så der skal lyde en opfordring til, at politikere og parter i fællesskab får set nærmere på rammevilkårene for eux - både for at forbedre erhvervsskolernes mulighed for at skabe sammenhængende uddannelser og for at styrke virksomhedernes motivation for at ansætte eux-elever i lærepladsforløb.