I disse uger går landets udskolingselever til eksamen i dansk, matematik og andre af folkeskolens fag. Her får de deres afsluttende karakterer, som har stor betydning for deres adgang til ungdomsuddannelserne.
Netop karakterer fylder meget i folkeskolen. Elever i Danmark får flere eksamenskarakterer og har flere afsluttende prøver end deres nordiske jævnaldrende.
Udskolingen er derfor præget af et stort fokus på karakterer – ikke bare ved de afsluttende eksamener, men allerede fra starten af udskolingen, hvor 83 % af eleverne i 7.klasse har et ønske om at få karakterer, og lidt over halvdelen allerede har prøvet at få karakterer.
I en ny undersøgelse belyser EVA, hvilken betydning karakterer har for elevernes motivation, trivsel og deltagelse, samt hvilke overvejelser lærerene gør sig om karakterers betydning. Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af elever i 7. og 9. klasse samt observationer og interviews på syv folkeskoler i 7. og 9. klasse.
Elever bliver mere fokuseret på karakteren end læring
Undersøgelsen viser, at karakterer kan have betydning for elevernes motivation i skolearbejdet, da de ofte bliver mere optagede af, hvad de skal præstere for at få en god karakter end af at lære.
64 % af eleverne i undersøgelsen er enige i, at når man får en karakter, kan man blive mere fokuseret på karakteren end på det, man skal lære.
”Over halvdelen af eleverne i 7. og 9. klasse svarer, at de vælger aktiviteter og opgaver, som de forventer at klare godt, frem for dem de kan lære meget af. Særligt eleverne i 9. klasse ser ud til at vægte resultatet højere end selve læringsudbyttet. Og eleverne fortæller i interviewene om flere andre strategier, de bruger, når de målretter deres deltagelse i undervisningen efter det, de tror, der trækker op i karaktergivningen,” siger Ditte Nissen Storgaard, chefkonsulent på grundskoleområdet på EVA.
Eleverne peger også på nogle positive aspekter ved karakterer. Blandt andet at karakterer giver et mere entydigt billede af deres faglige niveau, og bidrager til at de gør sig mere umage med skolearbejdet.
Elever - særligt piger - er mere bange for at svare forkert, når de får karakterer
Selvom karakterer kan få eleverne til at gøre sig mere umage og yde en målrettet indsats, kan karakterer også få eleverne til at holde mere tilbage med at deltage i undervisningen.
65 % af eleverne i undersøgelsen mener, at man bliver mere bange for at lave fejl eller svare forkert, når man får karakterer.
Samtidig svarer 23 % af eleverne, at de altid eller ofte er bange for at sige noget forkert i dansk- og matematiktimerne. Der er markant flere piger (34 %) end drenge (12 %), der svarer, at de har det sådan.
Undersøgelsen peger også på, at en gruppe af elever undlader at søge hjælp, selv når de har brug for det. Knap hver tiende elev spørger sjældent eller aldrig om hjælp, når de har brug for det. Det gælder særligt fagligt svagere elever. Blandt elever med et fagligt niveau under middel svarer 11,7 %, at de sjældent eller aldrig beder om hjælp. Til sammenligning gælder det kun for 4,7 % af elever med et fagligt niveau over middel.
Lærernes dilemmaer med karakterer
Undersøgelsen viser, at lærerne særligt oplever to dilemmaer i rollen som bedømmer.
Det ene dilemma handler om, at lærerne på den ene side forsøger at nedtone betydningen af karakterer for at mindske presset på eleverne og rette fokus mod læring. På den anden side er karakterer et vilkår i vores uddannelsessystem, og eleverne efterspørger karakterer, og lærerne forsøger derfor at klæde eleverne godt på til at kunne leve op til karakterkravene.
”Trods lærernes overvejelser om at nedtone betydningen af karakterer, står eleverne tilbage med en forståelse af, at karakterer vigtige. Eleverne peger fx på, at nogle lærere bruger karakterer til at sige, at de skal ’stramme sig an’. Andre elever fortæller, at lærerne taler betydningen af karakterer ned – men at de samtidig opfordrer eleverne til at gøre sit bedste og giver eleverne strategier til at få gode karakterer,” siger Ditte Nissen Storgaard.
Lærerne oplever også et dilemma mellem at bestå eller dumpe elever, som ligger på vippen mellem to karakterer. De fortæller, at det kan være svært, hvorvidt de skal bestå elever på vippen for at sikre videre adgang i uddannelsessystemet - selvom eleverne måske ikke helt lever op til kravene og derved risikerer et nederlag senere – eller dumpe dem og bremse deres videre forløb.