Praksisfaglig undervisning har potentiale til at styrke elevers faglige forståelse, deltagelse og motivation i undervisningen – men stiller samtidig særlige krav til læreren

09-10-2025

Artikel Grundskole

En ny analyse fra EVA bekræfter, at der er store potentialer forbundet med at arbejde praksisfagligt, men peger samtidig på, at undervisningen stiller særlige krav til lærerne, der skal balancere forskellige behov i undervisningen.

Praksisfaglig undervisning kan styrke elevernes faglige forståelse, motivation og deres muligheder for at deltage i undervisningen. Men undervisningen stiller også særlige krav til læreren, der både skal sørge for, at de praktiske aktiviteter kan gennemføres, og sikre, at eleverne får et fagligt udbytte. Samtidig skal læreren finde en balance mellem at præsentere det planlagte faglige stof for alle elever og give målrettet viden og sparring dér, hvor det er relevant for den enkelte elevs eller gruppes konkrete opgaveløsning.

Det viser en ny analyse fra EVA, der samler erfaringer fra projektet Praksisfaglighed i udskolingen (PriU), som er gennemført i perioden 2022 – 2025 i de tre kommuner Guldborgsund, Holbæk og Svendborg med støtte fra A.P Møller Fondens folkeskoledonation og med fokus på fagene dansk og matematik i udskolingen.

Formålet med analysen er at belyse de potentialer og udfordringer, som kommer til udtryk i lærernes arbejde med at tilrettelægge og gennemføre praksisfaglig undervisning, samt belyse hvad praksisfaglig undervisning kan betyde for elevernes faglige forståelse, motivation og deltagelsesmuligheder.

Analysen bygger blandt andet på observationer og interviews blandt udskolingselever, lærere og ledere, der har deltaget i projektet, samt en spørgeskemaundersøgelse blandt udskolingselever i de deltagende kommuner.

Praksisfaglig undervisning kan styrke elevers faglige forståelse, deltagelse og motivation

Undersøgelsen viser, at praksisfaglig undervisning giver elever med forskellige styrker, behov og forudsætninger gode muligheder for at deltage, fordi undervisningen ofte rummer opgaver af både praktisk og faglig karakter og dermed åbner for flere måder at deltage på end den mere boglige og stillesiddende undervisning.

Samtidig rummer praksisfaglig undervisning et potentiale for at skabe engagement i undervisningen. Eleverne i undersøgelsen peger selv på tre karakteristika ved undervisningen, der motiverer dem: 1) at undervisningen ofte har relevans for deres hverdag eller på anden vis er autentisk, 2) at eleverne selv har stor indflydelse på undervisningen, og hvordan de vil løse en opgave og 3) at der ofte er mulighed for at arbejde i grupper uden for de vante rammer.

Erfaringerne fra læreres arbejde med praksisfaglig undervisning viser desuden, at praksisfaglig undervisning rummer et betydeligt potentiale for at give eleverne en dybere og bedre forståelse af det faglige stof.

To inspirationsfilm til lærere og ledere - På vej mod en mere praksisfaglig undervisning

Denne film giver inspiration til dig som lærer til, hvordan du kan inddrage praksisfaglige elementer i din undervisning. I filmen kan du møde to lærere og få konkrete eksempler på, hvordan de har arbejdet med praksisfaglige undervisningsforløb.

Denne film giver inspiration til dig som leder til, hvordan du kan arbejde med praksisfaglighed i et skoleudviklingsperspektiv. I filmen kan du møde to ledere og høre om, hvordan de konkret har arbejdet med praksisfaglig undervisning på deres skole.

Lærere skal balancere forskellige hensyn i undervisningen for at indfri potentialerne

Undersøgelsen viser samtidig, at praksisfaglig undervisning stiller særlige krav til lærerne, der skal balancere mellem forskellige hensyn i undervisningen for at indfri potentialerne ved praksisfaglig undervisning.

Lærerne oplever især to balancegange:

1. Balancen mellem rollen som praktisk facilitator og faglig vejleder

Praksisfaglig undervisning kræver, at læreren både får de praktiske aktiviteter til at fungere og samtidig sikrer, at eleverne får et fagligt udbytte.

Læreren skal altså både løse praktiske opgaver – fx hente materialer, hjælpe elever med lavpraktiske udfordringer og sørge for oprydning – og samtidig understøtte, at eleverne får et fagligt udbytte af undervisningen ved at binde ”faglige sløjfer”, understøtte elevernes faglige refleksioner og vise eleverne sammenhængene mellem de praktiske aktiviteter og det faglige tema, de omhandler.

2. Balancen mellem et planlagt fagligt fokus og at følge elevernes processer

I praksisfaglig undervisning har eleverne ofte større indflydelse på opgaver og arbejdsformer end i en mere boglig og stillesiddende undervisning. Det betyder, at elevernes arbejde kan gå i forskellige retninger, selvom de arbejder med den samme overordnede faglige problemstilling, og at de kan have brug for forskellig hjælp fra læreren undervejs.

Læreren skal derfor balancere mellem at præsentere det planlagte faglige stof for alle elever, så de får det samme faglige afsæt for at indgå i undervisningen og gå til prøve, og samtidig give eleverne den viden og sparring, de har brug for dér, hvor det er relevant for elevernes konkrete opgaveløsning.

Det kræver både overblik og fleksibilitet fra lærerens side at sikre, at alle elever får væsentlige faglige input, samtidig med at undervisningen tilpasses deres forskellige behov og processer.

Ikke alle elever deltager i det faglige arbejde

Selvom praksisfaglig undervisning kan give flere deltagelsesmuligheder, viser analysen også, at, at ikke alle elever nødvendigvis tager del i det faglige. Nogle elever kobler de praktiske aktiviteter til faglige begreber og dialoger, mens andre deltager mere løst i de praktiske opgaver eller mister fokus undervejs og deltager slet ikke.

Det stiller derfor krav til læreren om at støtte eleverne og designe opgaver, der giver alle elever mulighed for at være aktive i både det faglige og praktiske arbejde.

Praksisfaglig undervisning kan være krævende i en skolehverdag

Selvom praksisfaglig undervisning kan være en vej til at styrke elevernes motivation og faglige læring, kan det være en udfordring at finde plads til i en skolehverdag. Det peger lærerne på i undersøgelsen.

Det er blandt andet krævende at arbejde med praksisfaglig undervisning på en måde, så det bliver en integreret del af skolehverdagen, og noget der bidrager til elevernes faglige læring, og ikke blot et ekstra element, eller et ”krydderi”, der kan skrues op eller ned for.

Undersøgelsen peger på, at ledelsesopbakning, samarbejde mellem kollegaer og faglig sparring er afgørende for, hvor overskueligt det er at planlægge og gennemføre praksisfaglig undervisning.

Det handler blandt andet om at få mulighed for at drøfte ambitionen med praksisfaglig undervisning og hvilken rolle, den skal have i undervisningen. Det handler også om mere lavpraktiske forhold som mulighederne for at sammenlægge moduler, være flere til stede i undervisningen og få adgang til nødvendige materialer i undervisningen.

Hvad er praksisfaglig undervisning?

Praksisfaglig undervisning er en praktisk og virkelighedsnær undervisning med et klart fagligt sigte. I praksisfaglig undervisning får eleverne mulighed for at arbejde med det faglige stof på en praktisk og konkret måde, samtidig med at de lærer noget i faget.

Det er en undervisning som typisk vil være kendetegnet ved tre elementer:

Krop – at bruge kroppen eller sanserne til at erfare og opleve faget
Produkt – at arbejde med eller om noget konkret, fx et produkt eller en begivenhed
Virkelighed – at koble det faglige stof til sammenhænge, hvor det kan bruges, eller til temaer fra virkeligheden

Vi anskuer praksisfaglighed som noget, der kan være til stede i undervisningen i større eller mindre grad. Det centrale er, at de praksisfaglige elementer indgår som en integreret del af den daglige undervisning, og at der skabes kobling mellem det praktiske og det faglige. På den måde understøtter de praksisfaglige elementer elevernes faglige forståelse og læring i stedet for blot at fungere som et ekstra indslag – et krydderi eller en variation af undervisningen uden tydeligt fagligt formål.