Artikel

Mikroplast i fisk bringer virkeligheden ind i den åbne skole

17-04-2018
Artikel

Et samarbejde mellem Trekronerskolen og Boserupgård Naturcenter sætter fokus på problemerne med mikroplast, tager udgangspunkt i elevernes hverdag og bruger lokalmiljøet som afsæt.

”Jeg blev overrasket over, hvor meget plastik der var i fiskene, og hvor små stykkerne var – for man kunne ikke se dem med det blotte øje. Men hvis man selv skulle spise den fisk, så ville man spise plastik.” Sådan siger en elev i 8. klasse på Trekronerskolen i Roskilde efter at have dissekeret en fisk fra den lokale fjord. Det er ikke for deres fornøjelses skyld, at eleverne skærer i døde fisk. Opgaven er en del af et Åben skole-forløb om mikroplast.

Forløbet inddrager fagene geografi, biologi og fysik/kemi og er målrettet udskolingen. Før eleverne lagde kniven i fisken, vidste de ikke, om de ville finde plastikrester i kødet. Det var en del af læringen, at eleverne skal arbejde med usikre udfald og teste hypoteser, som man gør i et rigtigt laboratorium.

Forløbet er blandt de udviklingsprojekter, som Kulturministeriet og Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) opsamle erfaringer fra. Erfaringerne er formidlet i casebeskrivelser fra Roskilde og Hedensted udgivet i foråret 2017 ; et inspirationskatalog udarbejdet i efteråret 2017; samt en samlet rapport, der er færdig i foråret 2018.

Anne Katrine Blond, der er udeskolevejleder på Boserupgård Naturcenter uddyber:

"Vi vidste jo ikke på forhånd, om vi fandt noget mikroplast i fiskene. På dét punkt var forløbet meget autentisk, det var en reel hypotese, vi testede"
Forløbet var bygget op om to spørgsmål: Hvor kommer mikroplast fra? Og hvor ender det? Eleverne besøgte forskellige steder i lokalmiljøet for at opklare spørgsmålene. Sideløbende lærte de om nedbrydning af plastik og om de havstrømme, der transporterer mikroplast.

Ud over dissekeringen skulle eleverne, der deltog i forløbet, spille fodbold på den lokale kunstbane og gå tur langs stranden. Det første blev brugt til at sætte fokus på, hvor plastaffaldet kommer fra. Det gummigranulat, der anvendes til at sikre, at kunstgræsset står oprejst, udvaskes fra banerne. Derudover lærte eleverne om wellness og det usynlige mikroplast i ansigtspeeling.

På strandturen samlede eleverne plastaffald og sorterede plastikken efter nedbrydningstid. På den måde lærte de om det plastikaffald, der kan ses med det blotte øje. Når de undersøgte fiskenes indvolde i et mikroskop, blev de opmærksomme på det usynlige plastikaffald.

”Vi prøvede at tage udgangspunkt i elevernes hverdag. Hvordan kan mikroplast forbindes med og hænges op på noget, de kender fra deres hverdag? Hvilke kroge har vi?”, forklarer Petar Granic, der er lærer på Trekronerskolen.

Et nyt partnerskab

Forløbet om mikroplast er resultatet af et samarbejde mellem naturfagslærer Petar Granic fra Trekronerskolen og Anne Katrine Blond, der er udeskolevejleder fra Boserupgård naturcenter. De to har ikke tidligere arbejdet sammen, men forløbet har været en succes.

"Nogle gange nede i fysik er det meget svært for eleverne at se meningen i de enkelte forsøg, fordi de er så isolerede. Her opstod der en stemning af, at fysik, kemi og biologi giver mening", fortæller Petar Granic.
Ifølge eleverne gav det undervisningen en ekstra dimension at blive undervist af en, som er ekspert i emnet og kan svare på alt om mikroplast.

Blond og Granic mødte hinanden på en læringsdag arrangeret af Roskilde Kommune. Naturcentret bød ind med ideen om et forløb om mikroplast, som Blond havde stort kendskab til fra sit arbejde med Fjordformidling. De første møder handlede om at ”finde ud af, hvor vi ville hen, og prøve at skabe noget ud fra emnet” forklarer Granic.

De tog udgangspunkt i en brainstorm med ideer, der siden blev justeret, så de passede til de mål, som skolen skal leve op til. Udeskolevejlederen kom med ideerne til arbejdet med mikroplast, mens lærerne lavede koblingen til de konkrete læringsmål.

Forløbet skulle først og fremmest være med til at forberede eleverne til naturfagsprøven. Derfor blev det koblet til fokusområdet ”Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer til naturen”. Samtidig mødte forløbet kompetencemålene om modellering og undersøgelse. Helt konkret arbejde eleverne løbende med at opstille hypoteser og afprøve dem, eksempelvis hypotesen om, at der ville være mikroplast i fiskene. Derudover blev det besluttet, at forløbet skulle indeholde et praktisk aspekt, der skulle bestå i, at eleverne dissekere fisk i et laboratorium, men at de ikke selv skulle fange dem.

Partnerskabet mellem Trekronerskolen og Boserupgård Naturcenter resulterede i et godt og tæt samarbejde. Siden har duoen udviklet flere læringsmålsstyrede forløb med undervisning både på skolen og i uderum.

Forvaltningen faciliterer

Roskilde Kommune var i 2016 blandt de kommuner, der fik tildelt midler fra puljen Åben Skole, der er etableret af Undervisningsministeriet og Kulturministeriet. Kommunen har brugt nogle af midlerne til et brobygningsprojekt mellem kulturaktører og skoler.

Projektet et struktureret i tre trin. Først inviterede Roskilde Kommune kulturaktører til at udvikle længerevarende undervisningsforløb, hvor eleverne kom ud i lokalmiljøet og lærte i nye rammer. Det førte til et samlet katalog med både kendte forløb og helt nye.

Herefter indgik det undervisende personale og kulturaktørerne i makkerskaber for at videreudvikle undervisningsforløb. Disse samarbejder blev struktureret omkring fem læringsdage, hvor arbejdet i makkerskaberne understøttes af faglige oplæg og inspiration. Det var netop på en læringsdag arrangeret af Roskilde Kommune, at Anne Katrine Blond og Petar Granic fandt hinanden.

Kit Lindved Sværke, der er kommunal kulturkonsulent, forklarer, hvorfor kommunen faciliterer disse møder:

”Tidligere fik kulturaktørerne kun kontakt med ildsjælene. Nu er tanken jo, at det foregår via skolelederen, som har ansvar for, at man arbejder med åben skole”.

Gode råd til den åbne skole

Tænk lokalt

Lokalområdet er et oplagt uderum for den åbne skole, mange steder kan man komme rundt på cykel. Overvej, hvordan lokalområdet omkring skolen kan bringes ind i undervisningen. Ofte er der interessante historier i byen eller i naturen omkring skolen, der kan inspirere din undervisning.

Inviter kulturen ind på skolen

Mange lokale museer, foreninger og naturcentre opdaterer løbende deres tilbud, og de har ofte en skoleservice med korte forløb, der kan udbygges og tilpasses din undervisning.

Skab kobling til hverdagen

I samarbejde med aktører i lokalområdet bliver der mulighed for at skabe en tydelig kobling til steder, der er en del af elevernes hverdag. Det kan styrke motivationen og engagementet hos eleverne, som oplever, at abstrakte emner eller fjerne begivenheder bliver aktuelle på en ny måde.

Afstem forventninger og skab klare rammer

Det er en god ide at have en dialog om, hvad udbyttet af forløbet skal være – fx hvordan aktiviteterne kobler sig til elevernes øvrige undervisning, og hvad forløbet skal lede frem til. I forbindelse med forskellige typer af organisationer og frivillige foreninger er det vigtigt at planlægge konkrete forløb i fællesskab og afstemme hvilke roller og hvilket ansvar, hver især har i forløbet.

Vov kontakten

Det gode partnerskab handler om relationer. Den første kontakt er somme tider den sværeste. Men har I først samarbejdet en gang, er det ofte lettere at sætte gang i nye forløb.

Relateret indhold