Artikel

Her er fordele og ulemper ved tre typer mellemformer

15-06-2022
Artikel Grundskole

En af de helt store opgaver for landets folkeskoler er at finde nøglen til god inklusion. EVA har analyseret tre af de mest gængse måder at indrette mellemformer på.

Flere og flere børn får stillet psykiatriske diagnoser, og lærerne oplever, at der generelt er flere elever i klasserne, der har brug for støtte i undervisningen. Derfor arbejder mange skoler på at finde de bedste måder at skabe inkluderende læringsmiljøer på.

I en ny undersøgelse analyserer EVA tre forskellige måder at organisere de såkaldte mellemformer på – hvor elever med specialpædagogiske behov undervises sammen med elever uden samme behov.

”Vores undersøgelse understreger, at det kan være ret betydningsfuldt, hvordan man vælger at indrette sin inkluderende undervisning. Den måde, man organiserer sit undervisningsmiljø, påvirker, hvilke elever man kan rumme, og hvilke slags fællesskaber eleverne får adgang til og dermed deres rummelighed og accept over for hinandens forskelligheder og særlige behov,” siger chefkonsulent Chantal Pohl Nielsen, der står bag EVA’s undersøgelse.

”Vores undersøgelse understreger, at det kan være ret betydningsfuldt, hvordan man vælger at indrette sin inkluderende undervisning.

Fordele og ulemper ved tre typer mellemformer

I undersøgelsen har EVA undersøgt tre mellemformer, som EVA kalder for Reden, Folden og Slusen.

Illustration med 16 figurer. Reden: Er inspireret af Nest-modellen. Her går maksimalt 16 elever sammen, og op til fire pladser i klassen er dedikeret elever med autismespektrumforstyrrelser (ASF) med milde symptomer. Eleverne undervises på fuld tid sammen, og pædagogikken, didaktikken og den fysiske indretning er tilpasset elever med ASF. Klassens øvrige 12 pladser tildeles elever, der ikke har ASF, men undersøgelsen viser, at modellen ikke egner sig til alle typer elever.

Reden

Er inspireret af Nest-modellen. Her går maksimalt 16 elever sammen, og op til fire pladser i klassen er dedikeret elever med autismespektrumforstyrrelser (ASF) med milde symptomer. Eleverne undervises på fuld tid sammen, og pædagogikken, didaktikken og den fysiske indretning er tilpasset elever med ASF. Klassens øvrige 12 pladser tildeles elever, der ikke har ASF, men undersøgelsen viser, at modellen ikke egner sig til alle typer elever.

Der er to fagprofessionelle i undervisningen stort set hele tiden.

”I Reden er der et lille og afskærmet fællesskab, som umiddelbart fungerer godt for eleverne med ASF, men hvor det på den anden side kan være svært samtidigt at rumme meget udadreagerende elever, uden at det går ud over netop eleverne med ASF. Desuden er Reden-klasserne små og forholdsvis beskyttede fællesskaber, og det er så også den type fællesskaber, eleverne bliver præsenteret for,” siger Chantal Pohl Nielsen.

Folden

Med denne organiseringsform indeholder alle klasserne på en given årgang både visiterede og ikke-visiterede elever. Klasserne undervises både samlet som årgang, og der arbejdes med udbredt holddannes efter forskellige kriterier. Folden tager afsæt i de elever, der nu engang er, og tager afsæt i en historik, hvor skolens tidligere specialklasser er blevet udfaset over en årrække. Målgruppen af visiterede elever er ikke afgrænset på forhånd.

I mange lektioner (især store fag som dansk og matematik) er det to lærere og en pædagog med specialpædagogiske kompetencer, der sammen varetager undervisningen.

Illustration som viser: Folden: Med denne organiseringsform indeholder alle klasserne på en given årgang både visiterede og ikke-visiterede elever. Klasserne undervises både samlet som årgang, og der arbejdes med udbredt holddannes efter forskellige kriterier. Folden tager afsæt i de elever, der nu engang er, og tager afsæt i en historik, hvor skolens tidligere specialklasser er blevet udfaset over en årrække. Målgruppen af visiterede elever er ikke afgrænset på forhånd.

”Med Folden, hvor miljøet består af elever med mange forskellige udfordringer og behov, vil elevfællesskabet være mere mangfoldigt, men det kan også være svært for nogle typer elever at begå sig socialt i klassen,” påpeger Chantal Pohl Nielsen

Illustration som viser: Slusen: Er et struktureret samarbejde mellem almen- og specialsporet, hvor elever med særlige behov både kan få undervisning i almenklasserne og i specialsporets klasser. Eleverne med særlige behov får individuelle skemaer, og det er deres aktuelle behov, der afgør, om de skal undervises i almen- eller specialklassen.

Slusen

Er et struktureret samarbejde mellem almen- og specialsporet, hvor elever med særlige behov både kan få undervisning i almenklasserne og i specialsporets klasser. Eleverne med særlige behov får individuelle skemaer, og det er deres aktuelle behov, der afgør, om de skal undervises i almen- eller specialklassen.

Målgruppen for Sluse-tilbuddets specialklasserække har generelle indlæringsvanskeligheder, og mange af skolens elever kommer generelt fra hjem med sociale udfordringer.

”Slusen er som udgangspunkt en ret fleksibel organiseringsform, hvor eleverne både kan indgå i et stort og et lille fællesskab med andre elever. Men det kan være svært for elever, der er udfordrede på deres sociale kompetencer, at kunne klare den omstilling der vil være ved at skulle indgå i de forskellige fællesskaber, der kendetegner denne type organisering, ” siger Chantal Pohl Nielsen.

Tydelig klasseledelse og stærk ledelse styrker inklusion

EVA’s analyse viser, at uanset hvilken organiseringsform man vælger, vil en række faktorer påvirke forudsætningerne for at lykkes med at skabe et inkluderede læringsmiljø.

For det første er der det, der foregår i undervisningen: Her trives mange børn med særlige behov med faste og genkendelige strukturer, som giver tryghed med, hvad der skal ske:

God klasseledelse er et vigtigt redskab, fordi det gør muligt at tage hensyn både til individet og fællesskabet.

”Vi kan se, at god klasseledelse med fx rammesætning af de daglige aktiviteter og klare forventninger til elevernes arbejde og opførsel, skaber tryghed, arbejdsro og fokus på det faglige. God klasseledelse er et vigtigt redskab, fordi det gør muligt at tage hensyn både til individet og fællesskabet,” siger Chantal Pohl Nielsen.

For det andet, viser EVA’s undersøgelse, spiller skolens ledelse også en stor rolle som dem, der sætter kursen og kommunikerer om målet og visionerne for skolens inklusionstilgang over for forældre og skolens andre lærere.

”En klar leder er med til at skabe den opbakning til det børnesyn og de grundværdier, der ligger bag skolens inklusionsstrategi, som er nødvendig for at få inklusionen til at fungere i hverdagen,” siger Chantal Pohl Nielsen.

Fakta om EVA’s undersøgelse

Undersøgelsen baserer sig på kvalitativ data fra tre skoler:

  • Observationer af undervisningen over to skoledage i otte klasser i indskolingen og på mellemtrinnet på de tre folkeskoler.
  • Interview med 37 elever - både visiterede og ikke-visiterede - fra alle otte klasser samt med de interviewede elevers forældre.
  • Interview med klassernes lærere og pædagoger samt med ledelsesrepræsentanter og de tilknyttede PPR-medarbejdere fra alle tre skoler.

Relateret indhold

En del af:

Mellemformer

Chantal Maria Pohl Nielsen
Chefkonsulent
Grundskole