DEBAT

Vejen til en erhvervsuddannelse kan være snørklet

24-04-2024

Unges uddannelsesvalg er en proces, ikke en engangsforeteelse. Her er tre ting, vi kan gøre for at give de unge en bedre valgproces på den snørklede vej mod erhvervsuddannelserne.

Indlægget var bragt i Altinget d.  24. april 2024

Af områdechef Christina Laugesen og seniorkonsulent Marie Seliger, området for ungdomsuddannelser, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Det gamle Kierkegaard-citat ”Livet forstås baglæns, men må leves forlæns” er måske fortærsket, men det forklarer, hvorfor så mange unge går i gymnasiet, inden de vælger en erhvervsuddannelse.

En ny EVA-analyse viser, at over hver 10. student hvert år vælger en erhvervsuddannelse kort tid efter studentereksamen. På hf gælder det hver fjerde elev og på hhx hver femte.

Men hvorfor ser vi dette mønster? Kan vi få unge til at vælge ’rigtigt’ i første hug? Det korte svar er, at det ikke er et realistisk mål at opstille for alle unge. For som flere undersøgelser viser, har mange unge svært ved træffe et valg om erhverv og branche. Derfor vil mange vælge gymnasiet, blot fordi det giver flere valgmuligheder og tid til at finde ud af, hvem man er og hvad man vil.

Men der er ting, vi kan gøre, for at give de unge en bedre valgproces mod erhvervsuddannelserne, viser en ny interviewundersøgelse, hvor EVA har talt med 21 unge, der har gået i gymnasiet, inden de startede på en erhvervsuddannelse.

Det er viden, der er central i overvejelserne om nye strukturer i ungdomsuddannelseslandsskabet, hvor der tales om HPX som en ny ungdomsuddannelsesvej.

1. Erhvervsuddannelse kan også være en uddannelsesvej efter gymnasiet

Først og fremmest kan vi se på rammerne for vejledning til erhvervsuddannelserne undervejs i gymnasiet.

EVA’s undersøgelse viser, at mange unge i gymnasiet er uafklarede om, hvad de vil bagefter. Derfor er der potentiale i at gøre studiepraktik på erhvervsuddannelserne mulig for gymnasieelever, og i at overveje, om formålsbestemmelsen for gymnasier udelukkende skal fokusere på at forberede til videregående uddannelse. Endelig bør det overvejes, om gymnasier kun skal måles på overgangen af studenter til de videregående uddannelser og ikke til erhvervsuddannelserne. Uanset hvordan de politiske forhandlinger lander, vil det være hensigtsmæssigt at indtænke muligheder for at bevæge sig imellem ungdomsuddannelserne.

2. Ufaglærte jobs er en vigtig rekrutteringsvej

Der er ligeledes potentiale i at styrke vejledningen af studenter, som har ufaglærte jobs. Det kan fx ske gennem en mere opsøgende indsats, end hvad Studievalg Danmark har mulighed for i dag, så de unge ikke skal bruge årevis på at prøve sig frem i forskelligt ufaglært arbejde, før de finder en relevant uddannelse. Der er et oplagt potentiale i, at kommuner, uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer og virksomheder i fællesskab har fokus på studenter i ufaglærte jobs som rekrutteringsvej til områder med mangel på arbejdskraft. Fx gennem indsatser, hvor studenter i ufaglærte jobs får mulighed for at snuse til uddannelsesforløb inden for den konkrete branche. Sabbatårene kan tænkes aktivt ind i den indsats, for det er i disse år, at mange af de unge, som har afskrevet videregående uddannelse, finder inspiration til at tage en erhvervsuddannelse.

3. Udskolingen skal åbne de unges øjne for erhvervsuddannelserne

Endelig tyder meget på, at vejledningen i udskolingen kan blive bedre til at vise hele paletten af erhvervsuddannelser, så det ikke opleves som et valg mellem ”håndværker” eller ”gymnasiet”. Der skal være blik for alle de andre typer erhvervsuddannelser inden for fx handel, ernæring, sundhed og design.

Samtidig ved vi, at det har stor betydning for de unge at få så bred en erfaringshorisont som muligt at træffe ungdomsuddannelsesvalget ud fra. Derfor er det en udfordring, at den praksisfaglige undervisning fylder mindst i udskolingen. Den obligatoriske praktik, der kommer med forliget på skoleområdet, kan forventes at bidrage positivt til at give flere unge et indblik i forskellige fag og brancher, men der er fortsat potentiale i at styrke samarbejde mellem skolerne og det omgivende samfund.

Alle tre perspektiver er vigtige at handle på, når nu vi ved, at unges uddannelsesvalg er en proces og ikke en engangsforeteelse.

Relateret indhold

Christina Laugesen
Områdechef
Ungdomsuddannelse
Marie Seliger
Seniorkonsulent
Ungdomsuddannelse