Case

Leder i dagtilbud: Vi skal se børn i stedet for at se drenge og piger

22-02-2024
Artikel Dagtilbud for børn

”Først når børn har mange og forskellige legeerfaringer, har de også frit valg til at lege det, de helst vil, og ikke bare det, de er vant til,” siger Sidsel Holst Jensen, daglig leder i den integrerede institution Ådalen, som er en del af Børnehusene Kokkedal.

Hvad er jeres motivation for at arbejde kønsrefleksivt?

”Vi risikerer, at børnenes køn får en forskelsgørende betydning for børnenes deltagelsesmuligheder, hvis vi ikke reflekterer over det. Når vi ser tilbage nu, kan vi se, at køn altid har spillet ind i vores samspil med børnene – uden at vi selv var bevidste om det. Fx kunne vi tidligere finde på at sige til børnegruppen: ’Vi har brug for nogle stærke drenge til at bære de her bøger’. Nu siger vi i stedet: ’Vi har brug for nogle stærke børn’. Vi behandlede utilsigtet piger og drenge forskelligt, når de var urolige under samling, eller når de skulle have hjælp til at få tøj på i garderoben. Drengene fik at vide, at de nok havde krudt i røven og skulle ud at løbe. Pigerne fik at vide, at de skulle fokusere og koncentrere sig. Og vi havde generelt højere forventninger til, at pigerne kunne selv uden hjælp – fx tage overtøj på.”

Hvad er jeres mål?

”At tilbyde alle børn de samme varierede lege- og læringsmuligheder. For at kunne det skal vi som pædagogisk personale se og møde børnene i stedet for at se piger og drenge.”

Har du et konkret eksempel på noget, I har forandret i jeres praksis?

”Første skridt har været, at vi som pædagogisk personale blev opmærksomme på, hvad vi tager for givet. Fx at drengene er dem, der skal med ud at spille bold eller arbejde i værkstedet. På den baggrund har vi oparbejdet en åben værkstedsaktivitet, hvor vi hamrer, borer og skruer sammen med alle børn. Vi har prøvet at indrette et værksted, så alle børn, også dem, der måske normalt ikke ville føle sig motiveret til at arbejde med træ, bliver inspireret til at gå derind. Vi laver ting ud af genbrugstræ efter børnenes ønsker og ideer. Der er fyrfadslys i syltetøjsglas på hylderne, der hænger mærkelige ting ned fra loftet, der er sikkerhedsbriller, handsker, maskiner, musik i højttaleren og blomsterkasser på væggene. Vigtigst af alt er det også her, relationerne mellem børn og pædagogisk personale, der bærer arbejdet. Pædagogerne er den motiverende faktor for både drenge og piger – så det er dem, der skaber mulighederne for børnenes erfaringer.”

Har du andre eksempler på, at I har ændret det fysiske legemiljø?

”Gryder, pander og dukker giver andre legeerfaringer end cykelbane og klatrestativ. Jeg har en tese om, at mange drenge leger for få lege, hvor de skal bruge deres sprog og sociale kompetencer. På legepladsen får de oftest flest erfaringer med kroppen, men færre sproglige erfaringer og færre kognitive og sociale udfordringer. Vi har derfor udbygget legepladsen med legekroge, så det er mere indbydende fx at lege rollelege. Vi har også arbejdet med de indendørs legehjørner, så de i højere grad motiverer hele børnegruppen. Fx inviterer legekøkkenet både til familieleg, pizzeria og restaurant. Vi kan se, at det har fået flere børn til at lege her og lege sammen på kryds og tværs. Det giver alsidige legeerfaringer og skaber andre relationer mellem flere børn end før.”

Kan du nævne nogen udfordringer ved arbejdet?

”Det vigtige er, at vi som pædagogisk personale ikke kommer til at tage noget fra børnene. De piger, der har lyst, får lov til at gå i prinsessekjoler og få neglelak på. Vi skal bare være opmærksomme på, at alle børn over tid får de samme muligheder for at udfolde sig forskelligt. Det kræver, at vi udfordrer og udvider børnenes interesser. Jeg ser det som en vigtig pædagogisk opgave at give alle børn mest muligt erfaring med forskellige bøger, materialer, ture ud af huset, lege. Det er jo først der, de faktisk har frit valg til at vælge at lege det, de helst vil, og ikke bare det, de er vant til.”

Relateret indhold

Marie Louise Poulsen
Kommunikationskonsulent
Kommunikation og Ledelsesstøtte