Taletid

Fem stærke stemmer: Derfor er det vigtigt, at vi taler om betydningen af køn i dagtilbud

22-02-2024
Artikel Dagtilbud for børn

EVA TEMA har spurgt BUPL, Sex & Samfund, en områdeleder, en underviser og en forsker om betydningen af køn i dagtilbud i dag.

Marie Louise Poulsen
Kommunikationskonsulent
Kommunikation og Ledelsesstøtte

Underviser Janne Jørgensen: Pædagoger er med til at definere barnets forståelse af køn

Med modulet køn, seksualitet og mangfoldighed vil studieleder og lektor på Københavns Professionshøjskole Janne Jørgensen gøre nye pædagogstuderende bevidste om, at de har en stor magt til at definere betydningen af barnets køn.

Hvad er i fokus, når du underviser i køn, seksualitet og mangfoldighed?

”Jeg vil gerne vise pædagogisk personale, hvor stor magt de har til at forme børnenes forståelse af sig selv, også når det gælder børnenes opfattelse af deres eget køn, og hvad det giver af muligheder og begrænsninger. Derfor er det vigtigt, at de også bliver bevidste om de normer og kategorier, de selv er vokset op med og måske reproducerer, når de italesætter verden for børnene. Mange studerende oplever modulet som et forstyrrende modul, hvor noget af det, vi tager for givet, bliver pillet fra hinanden.”

Hvad håber du, at de studerende og børnene får ud af modulet?

”En pædagogisk bevidsthed om, hvad man anerkender som rigtig og forkert opførsel for det enkelte barn. En case, jeg benytter, er en dreng i et dagtilbud, der flere gange i løbet af ugen går til det pædagogiske personale og siger, at hans bukser er blevet våde. Det viser sig, at han gerne vil have nogle bestemte glimmerstrømpebukser på, men bliver ved med at finde på undskyldninger for hvorfor. I sådan en situation er mit håb, at drengens ønske ikke kræver en forklaring om, at han er blevet våd, men at han bare kan komme til pædagogisk personale og bede om at få strømperne på – og så blive mødt i det.”

Janne Jørgensen er lektor og studieleder på Pædagoguddannelsen Bornholm på Københavns Professionshøjskole

Områdeleder Kristina Avenstrup: Sæt fokus på de spejlingsmuligheder, børn får i dagtilbuddet

I Børnehusene i Kokkedal har over 100 medarbejdere haft fokus på at sørge for, at drenge og piger på lige fod inviteres ind i aktiviteter forbundet med de seks læreplanstemaer.

Hvorfor skal man prioritere at arbejde kønsrefleksivt i sit dagtilbud?

”I min optik er det ikke muligt for pædagogisk personale at skabe læringsmiljøer af tilstrækkelig høj kvalitet uden at arbejde kønsrefleksivt. Man skal være villig til at tale med sine kolleger om køn, og så skal man være klar over, at køn spiller en uundgåelig rolle i dagtilbuddet. Første skridt er at blive klogere på, hvor det får betydning. Hvad sætter man selv i spil? Hvilke spejlingsmuligheder får børnene i fx legetøj, bøger og det, vi gør sammen?”

Hvordan har I konkret arbejdet med køn i børnehaverne i jeres børnehuse?

”I Børnehusene i Kokkedal bestræber vi os på hele tiden at reflektere over, hvordan køn og kønsforståelser er med til at forme vores praksis. Mere end 100 medarbejdere har deltaget i en række udviklingsprojekter, hvor formålet har været at udvide børnenes deltagelsesmuligheder. Fokus har skiftet mellem kollegiale refleksioner over egen praksis og prøvehandlinger. Fx har vi set på, om piger og drenge på lige fod inviteres ind i aktiviteter forbundet med de seks læreplanstemaer. Vi er også opmærksomme på, om vi møder piger og drenge med forskellige forventninger til selvhjulpenhed og behov for trøst. Noget handler også om, at vi skal give hinanden og os selv spillerum som pædagogisk personale. Fx kan en af de pædagogmedhjælpere, der er dygtige til at spille fodbold med en masse drenge, også prøve at invitere dem med ind i en tegneaktivitet, ligesom en pædagog, som mange af pigerne er trygge ved, kan starte en aktivitet udenfor.”

Kristina Avenstrup er områdeleder for Børnehusene Kokkedal, der består af seks børnehuse i Fredensborg Kommune.

Freja Mannov Olesen, Sex & Samfund: Sæt fokus på normer – ikke på børn, der falder uden for dem

Vi mener, det er vigtigt at rette opmærksomheden mod de normer, der får os til at problematisere børn i dagtilbud, der vil noget andet, end hvad disse normer foreskriver, siger Freja Mannov Olesen fra Sex & Samfund.

Hvad møder I, når I taler med pædagogisk personale og forældre om børn og køn?

”Når vi bliver bedt om at holde kurser om køn i dagtilbud, handler det ofte om, at pædagogisk personale og forældre ønsker sparring, fordi nogle børn i deres øjne falder uden for normen i dagtilbuddet. Det kan være en dreng, der gerne vil være mor i legen eller klæde sig ud i prinsessetøj, og det kan være lege i børnegruppen, der handler om at eksperimentere med køn. Vores perspektiv vil så ofte være at rette opmærksomheden mod de normer, der bestemmer, at vi problematiserer de børn, der falder udenfor.”

Hvad er i din optik vigtigt at være opmærksom på som pædagogisk personale?

”Noget af det, der kan fylde i et børneliv, er voksnes, også pædagogisk personales, forventninger til køn. De forventninger lever fx i kønsopdelte aktiviteter og forskellige måder at tale til og om drenge og piger på og kan påvirke børnenes lege. Derfor er det vigtigt, at pædagogisk personale i lege og aktiviteter er bevidste om at forstyrre fx ideen om, hvem der kan være en prinsesse, og hvad en prinsesse kan. Og som personalegruppe være klar over og tale om, at køn også kan være noget af det, børn leger og eksperimenterer med, når de er sammen, og at det kan ske på mange måder – også måder, som måske kan falde uden for de normer, mange voksne lever efter.”

Freja Mannov Olesen er pædagogisk projektmedarbejder i Sex & Samfund

Johnny Gaardsdal, BUPL: Det kan være svært at få øje på de fastlåste forståelser af køn, der kan spænde ben for lige deltagelsesmuligheder

Vi oplever, at alle pædagoger har en opmærksomhed på, hvordan de skaber lige deltagelsesmuligheder for alle børn, men at der samtidig ikke altid er enighed om, hvor stor en rolle køn spiller i den forbindelse, siger Johnny Gaardsdal, medlem af forretningsudvalget i BUPL.

Oplever I, at kønsrefleksiv praksis indgår i det pædagogiske arbejde i dagtilbud?

Det er meget forskelligt, hvor meget køn fylder i den pædagogiske praksis i de enkelte dagtilbud. I 2014 blev modulet ’køn, seksualitet og mangfoldighed’ en del af pædagoguddannelsen, og det har selvfølgelig givet pædagogerne mere viden og skabt mere fokus hos dem.

I hvilken grad oplever I, at alle børn, uanset køn, kan deltage på lige fod i aktiviteter og leg i dagtilbud?

Vi oplever, at alle pædagoger har en opmærksomhed på, hvordan de skaber lige deltagelsesmuligheder for alle børn, men at der samtidig ikke altid er enighed om, hvor stor en rolle køn spiller i den forbindelse.
Uanset om man er pædagog eller ej, kan det være svært at få øje på de ofte usynlige fastlåste forståelser af køn, som kan medvirke til at spænde ben for lige deltagelsesmuligheder. Derfor er det afgørende, at der i alle daginstitutioner er en stærk faglig kultur, som understøtter fælles faglig refleksion og stærk pædagogisk dømmekraft.

Forsker Steen Baagøe Nielsen: Mænd i dagtilbud kan opleve at blive anbragt i kønstraditionelle roller

Mandlige pædagoger oplever, at de bliver trukket ud på fodboldbanen eller kaldt på, når der skal leges vildt – også selvom de måske synes, at deres kompetencer ligger et helt andet sted. Det fortæller Steen Baagøe Nielsen, der bl.a. forsker i mænd og maskulinitet i dagtilbud.

Du har i din forskning bl.a. fokuseret på mænd i dagtilbud. Hvad kendetegner deres erfaringer?

Når jeg taler med mandlige pædagoger, der arbejder i daginstitutioner, så har de ofte valgt arbejdet, fordi de gerne vil understøtte børns udvikling og skabe trivsel og yde omsorg for dem – ligesom deres kvindelige kolleger. Men mange af dem oplever, at det bliver forventet, at de varetager kønstraditionelle opgaver, hvor de fx skal spille fodbold, ud at tænde bål og lege vildt med drengene. Som en mandlig pædagog sagde til mig engang: ”Ja, jeg kan jo godt spille fodbold, hvis det er det, jeg skal, men jeg er altid offside.” Han var ikke særlig vild med fodbold, og han ville fx hellere arbejde i nære relationer med inklusion og støtte eller lave perleplader og være kreativ sammen med børnene.

Så hvad bør ledelsen i dagtilbuddet overveje i forhold til køn i personalegruppen?

Det handler ikke om, at de absolut skal ansætte et bestemt antal mænd. Ledelsen opgave er her især at understøtte en kønsrefleksiv praksis, så man undgår at genskabe uheldige kønstraditionelle handlemåder og stereotype syn på børnene. Men også om at reflektere over, at vi ofte er trygge ved at gøre det kendte, og at daginstitutioner afspejler en historisk virkelighed, hvor det typisk har været kvinder, der varetog omsorgen. Derfor kan det mange steder i sig selv være vigtigt at vise både børn og forældre, at mænd selvfølgelig også kan og vil trøste, udøve omsorg – og at de kan gøre det på fuldt ligeværdige og fagligt kvalificerede måder.

Steen Baagøe Nielsen er lektor, Ph.d. ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC.

Relateret indhold