Dagplejen er en vigtig del af det danske dagtilbudssystem: Ét ud af fem børn i alderen 0-2 år, der er indskrevet i dagtilbud, går i kommunal dagpleje.
Her foregår hverdagen i små børnegrupper i dagplejerens eget hjem. Det giver særlige muligheder for nærvær og stabile relationer – men stiller også krav til ledelse og organisering, hvis kommunerne vil arbejde systematisk med at udvikle kvaliteten i dagplejen.
Den nationale kvalitetsundersøgelse fra 2023 har samtidig sat fokus på kvaliteten i dagtilbuddene til de yngste børn og peger på et behov for at styrke kvaliteten i dagplejen flere steder.
En ny undersøgelse fra EVA viser, at faglig ledelse er en vigtig løftestang for kvaliteten i dagplejen, men at kommunerne organiserer og prioriterer arbejdet meget forskelligt.
Chefer vurderer arbejdet med kvalitet i dagplejen mere positivt end dagplejeledere og dagplejepædagoger
Undersøgelsen viser, at der er forskel på, hvordan forskellige ledelsesniveauer vurderer arbejdet med faglig ledelse og kvalitetsudvikling i dagplejen.
63 % af dagtilbudscheferne vurderer, at udvikling af kvalitet i dagplejen i høj grad er et fokus i forvaltningen. Det samme gælder 32 % af dagplejelederne og 36 % af dagplejepædagogerne.
Samtidig oplever hver fjerde dagplejepædagog (26 %) kun i mindre grad eller slet ikke, at kvalitetsudvikling er et tydeligt forvaltningsfokus.
Undersøgelsen afdækker ikke, om der reelt er fokus på eller initiativer i forhold til at udvikle faglige ledelse eller kvalitet, men det kan konstateres, at jo tættere man kommer på dagplejehjemmet jo mindre opleves det, at der er fokus på det.
Knap halvdelen af dagplejepædagoger har ansvar for 15 dagplejere eller mere
Faglig ledelse i dagplejen varetages ikke af én person alene, men er typisk fordelt mellem dagplejelederen og dagplejepædagogen. Dagplejeledere har typisk ansvar for at sætte den overordnede faglige retning for dagplejen, mens dagplejepædagoger i højere grad står for den praksisnære understøttelse af dagplejernes arbejde gennem faglig sparring, vejledning og opfølgning på dagplejerens pædagogiske praksis.
Det betyder, at dagplejepædagogerne ofte spiller en central rolle i arbejdet med at omsætte faglige mål og retninger til dagplejeren til brug for den konkrete praksis i dagplejehjemmene.
Samtidig viser undersøgelsen, at rammerne for at arbejde med faglig ledelse varierer på tværs af kommuner. Det gælder blandt andet i forhold til ledelsesspændet – altså hvor mange dagplejere den enkelte dagplejepædagog har ansvar for at understøtte.
Knap halvdelen af dagplejepædagogerne har ansvaret for 15 dagplejere eller mere, mens 11 % har ansvaret for fem eller færre. Det betyder, at mulighederne for tæt faglig sparring og opfølgning på praksis kan være meget forskellige.
Hjemmebesøg er centralt for faglig sparring – men sker ofte kun få gange om året
Undersøgelsen peger på, at hjemmebesøg hos dagplejeren er en af de vigtigste rammer for faglig sparring og udvikling i dagplejen. Næsten 9 ud af 10 dagplejepædagoger (89 %) angiver, at de i høj grad bruger hjemmebesøg til at dele faglig viden med dagplejerne.
Selvom hjemmebesøg vurderes som et vigtigt udviklingsrum, viser undersøgelsen også, at de typisk gennemføres relativt få gange om året. I 70 % af kommunerne får dagplejeren seks hjemmebesøg eller færre årligt. Legestuen besøges derimod i mange kommuner ugentligt og er derfor det forum, hvor dagplejepædagoger og dagplejere mødes hyppigst.
“Dagplejen har nogle særlige rammer med små børnegrupper og tætte relationer, som rummer et stort potentiale. Men netop fordi dagplejere ofte arbejder alene, bliver faglig ledelse og løbende sparring afgørende for at udvikle og fastholde kvaliteten,” siger Christina Barfoed-Høj, direktør i EVA.