Hvad betyder mest for, om studerende får et godt fagligt udbytte, trives og gennemfører deres uddannelse?
Det kan du blive klogere på, når EVA inviterer til webinar onsdag den 27. maj kl. 9.30-10.15.
Webinaret tager afsæt i et flerårigt projekt, hvor EVA - med støtte fra Novo Nordisk Fonden - har undersøgt studerendes læring, trivsel og gennemførelse på universitetsuddannelser i Danmark.
På webinaret bliver du præsenteret for de fire FEST-faktorer: fagligt engagement, self-efficacy, samarbejde og tilhør, som hænger tæt sammen med studerendes trivsel, læring og gennemførelse.
Du får også inspiration til, hvordan man som underviser, studieleder og interessent kan skrue op for disse FEST-faktorer, fx gennem rammer og greb i undervisning, i organiseringen og det sociale miljø på studierne.
Vi præsenterer desuden resultater fra en helt ny spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere, studieledere og studerende, som har fokus på, hvordan de ser på arbejdet med undervisning og studiemiljø på universiteterne.
Program:
- Velkomst ved Christina Barfoed-Høj, direktør på EVA
- Introduktion til FEST-faktorerne ved Bjarke Hartkopf, områdechef på EVA
- Undervisning og studiemiljø i praksis ved Mette Pless, chefkonsulent på EVA
- Spørgsmål
Webinaret er gratis at deltage i.