Tildeling af specialpædagogisk støtte til studerende kan forenkles

Bjarke Tarpgaard Hartkopf og Bella Marckmann, hhv. områdechef og chefkonsulent i enheden for videregående uddannelse i Danmarks Evalueringsinstitut

Antallet af studerende med behov for specialpædagogisk støtte (SPS) er i vækst på landets videregående uddannelser. Det er derfor mere end nogensinde vigtigt at forholde sig til, hvordan vi bedst lykkes med at støtte denne gruppe studerende og være optaget af, om vores nuværende system, både hvad angår SPS og øvrige indsatser i undervisningen, er skruet rigtigt sammen.

Flere studerende, der har brug for SPS, resulterer blandt andet i flaskehalsproblemer i forbindelse med studiestart, hvor rigtig mange studerende skal igennem en individuel sagsbehandling, der afgør, om de kan få støtte eller ej.

Det trækker store veksler på sagsbehandlerne og giver en uhensigtsmæssig lang ventetid til studerende i en særlig sårbar tid omkring studiestart. En periode, som vi ved er vigtig for de studerendes tilknytning til studiet.

Flere ting peger på relevansen af at overveje en forenkling af systemet.

Fast track kan reducere flaskehalsen

For det første viste EVA’s nylige undersøgelse af, hvordan studerende oplever specialpædagogisk støtte på de videregående uddannelser, at 70 procent af de studerende, der havde søgt om støtte på deres videregående uddannelse, også havde fået støtte på deres ungdomsuddannelse.

Det er altså unge, der allerede én gang inden for få år har dokumenteret, at de har for eksempel ordblindhed, et fysisk handikap eller angst i en grad, som går ud over deres forudsætninger for at leve op til kravene på deres studie.

Det er unødigt omkostningstungt for samfundet og for den unge, at alle disse unge skal gennem en omfattende og ny individuel sagsbehandling, når mange allerede har dokumenteret et behov for støtte.

Et fast track eller en større grad af automatisering af genoptagelsen af støtten vil ikke blot reducere flaskehalsen op til studiestart, men også gøre det betydeligt lettere for uddannelsesinstitutionerne at planlægge og tilrettelægge den nødvendige støtte i overgangen til videregående uddannelser.

Forsimpling kan frigive vitale ressourcer

For det andet viste undersøgelsen, at mange studerende, der vurderer, at de har brug for hjælp, oplever det nuværende ansøgningssystem som svært at gennemskue. For nogle betyder det endda, at de helt dropper at søge støtten.

Der kan være gode grunde til indførslen af forskellige krav om dokumentation og sagsgange, men som ved al anden regulering er det godt at genbesøge reguleringen en gang imellem for at vurdere, om alle krav og sagsgange fortsat er meningsfulde i forhold til den udvikling, der i øvrigt har været, og om de står mål med tiden, der anvendes.

Det fremgår af undersøgelsen, at det kræver en betydelig administrativ indsats fra både studerende og uddannelsesinstitutioner. Der bruges tid og ressourcer på blandt andet gentagne ansøgningsprocesser for personer med permanente funktionsnedsættelser og på refusioner.

En del af denne tid kunne ideelt i stedet være brugt på at støtte de unge i deres uddannelsesforløb og sikre, at de får den nødvendige støtte til at trives, dannes og lære på deres uddannelse.

Mere inkluderende studiemiljø

Endeligt påpeger mange af de SPS-medarbejdere, som vi har talt med på uddannelsesinstitutionerne, at der er behov for en styrket helhedsorienteret tilgang, så vi i højere grad integrerer specialpædagogiske tiltag og indsigter i den almene undervisning og studiemiljø som en naturlig del af uddannelsesforløbet og samtidig sikrer, at den nødvendige individelle støtte er tilgængelig, når og hvor den er nødvendig.

Det vil kræve et målrettet fokus på, hvordan undervisning og studiemiljø kan gøres mere inkluderende for gruppen af studerende med funktionsnedsættelser som supplement til de mange gode individuelle støtteformer, som mange studerende oplever at blive hjulpet godt af i kraft af det nuværende system.

Indlægget har været bragt i Altinget