Kandidatreform kan give universiteterne en dobbelt udfordring

Regeringen har dels en ambition om at styrke kvaliteten gennem mindre hold, mere undervisning, vejledning og feedback og dels et ønske om at give uddannelserne en tydelig kobling til arbejdsmarkedet. Det første vil alt andet lige løfte kvaliteten. Det andet kan til gengæld risikere at udfordre den, hvis ikke man er opmærksom på visse faldgruber i udmøntningen og implementeringen af reformen.

Litteraturen peger generelt på positive effekter af både feedback og mindre hold. Det er især afdækket grundigt på grundskole- og gymnasieområdet, men bekræftes også af flere studier om videregående uddannelser. Mange steder arbejder man målrettet og professionelt med feedback og vejledning i forvejen, ligesom der kan være stor forskel på holdstørrelsen på forskellige uddannelser. Behovet for ændringer er derfor ikke lige stort alle steder.

Mange studerende efterspørger dog mere feedback. For eksempel oplever kun en ud af tre førsteårsstuderende, at deres undervisere beskriver, hvordan de kan komme op på et højere fagligt niveau.

Selvom feedback kan antage mange former og samspillet med studerendes læringsudbytte kan afhænge af flere forhold, vil flere ressourcer til feedback og undervisning alt andet lige styrke institutionernes forudsætninger for at tilbyde uddannelser af høj kvalitet. Herunder vil uddannelserne også i højere grad kunne tilpasses forskellige behov blandt de studerende, hvilket er blevet mere aktuelt i kølvandet på optaget af en mere mangfoldig studenterpopulation end for år tilbage.

Høj produktivitet og lav ledighed

Ambitionen om at skabe en tydelig kobling til arbejdsmarkedet er i sin grundessens helt forståelig. Afhængigt af hvordan reformen bliver udmøntet, er der dog risiko for, at det kan udfordre kvaliteten af uddannelserne.

Hvis man ud over at afkorte kandidatuddannelserne stiller krav om at man på alle uddannelser skal inddrage cases eller projektforløb fra virksomheder eller offentlige arbejdsgivere, kan det efterlade væsentligt mindre plads tid til den grundfaglighed, som erfaringsmæssigt har vist sig at være meget værdiskabende.

Som flere har peget på, kan rigtig meget afhænge af implementeringen. Den er naturligvis central. Men spørgsmålet er, om man ved at stille for håndfaste krav til bestemte former for arbejdsmarkedsorientering risikerer at miste noget af det, som grundlæggende fungerer godt i dag?

Det rejser et andet spørgsmål om reformens omfang. Det er forståeligt, at man ønsker uddannelser som også leder frem til et arbejde. Men som beskrevet ovenfor, så har flere af de omfattede uddannelser i udgangspunktet høj produktivitet og lav ledighed.

Ønsket om et øget arbejdsudbud er også forståeligt, men hvis det er usikkert om det i det lange løb vil gavne produktiviteten (hvad nogle økonomer vurderer), ville det så være mere hensigtsmæssigt med en mere forsigtig tilgang, hvor man starter med at prøve det af i mindre skala? I forlængelse heraf kunne beslutningen om en mere omfattende reform baseres på mere solid viden.

Reformen kan risikere en dobbelt udfordring

Hvis man kan lykkedes med at få flere studerende ind på erhvervskandidatuddannelser eller få flere til at vende tilbage efter de er kommet ud på arbejdsmarkedet og tage en ny kandidatuddannelse, er det oplagt, at det vil kunne styrke koblingen mellem uddannelse og arbejdsmarked.

Så hvis man med reformen lykkedes med at fjerne væsentlige barrierer for disse målsætninger kan det både fremme ambitionen om livslang læring og en stærk kobling mellem uddannelse og arbejdsmarked.

Det bør til gengæld overvejes, hvor store ambitioner man kan have for de etårige kandidatuddannelser, som ligger i udspillet. Ved både at afkorte og stille krav om en markant tydeligere kobling til arbejdsmarkedet kan reformen risikere at medføre en dobbelt udfordring af institutionernes rammer for at opretholde et højt fagligt niveau.

Derfor er det væsentligt, at der sker en tæt inddragelse af universiteterne og af interessenter i sektoren, når reformen skal præciseres og implementeres – sådan som regeringen klogeligt også har lagt op til.

Indlægget har været bragt i Altinget  den 11. april 2023