7 ud af 10 elever, der har fuldført FGU, kommer videre på en ungdomsuddannelse eller i job i umiddelbar forlængelse af deres FGU-forløb, men en del falder fra igen – især fra hf. Det viser ny evaluering af FGU.
Meget går i den rigtige retning på FGU-skolerne, men alle mål er endnu ikke nået. Det er den overordnede status på den nye uddannelse, der siden 2019 har været det primære tilbud til unge, der ikke er klar til at begynde på en ungdomsuddannelse eller få et job efter grundskolen.
En ny evaluering fra EVA viser, at 71 procent af de elever, der gennemfører deres FGU-forløb, går på en ungdomsuddannelse (46 %) eller er i beskæftigelse (25 %) fire måneder efter, at de har taget afsked med FGU.
Men evalueringen viser også, at en del falder fra igen. Et år efter fuldført FGU-forløb er andelen af tidligere FGU-elever, der går på en ungdomsuddannelse, faldet fra 46 til 31 procent. Andelen i beskæftigelse er steget fra 25 til 33 procent i samme periode, hvilket formentlig hænger sammen med, at nogle af de frafaldne elever begynder i job i stedet.
”Det er positivt, at der er mange FGU-elever, som begynder på en ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af, at de har fuldført deres FGU-forløb, men der er en udfordring med fastholdelse, som både handler om, hvordan de tidligere FGU-elever oplever opstarten på deres nye ungdomsuddannelse og hvilke personlige, sociale og faglige forudsætninger, de unge har med sig i forhold til den konkrete uddannelse,” siger Kristian Quistgaard Steensen, der er seniorkonsulent hos EVA og har været projektleder for evalueringen.
Han påpeger samtidig, at resultaterne skal ses i lyset af, at det er en stor reform, man kun er fire år inde i.
”Målet er at hjælpe en gruppe af unge, hvor hovedparten af forskellige årsager har slået sig på at gå i skole tidligere i livet. I det lys er FGU generelt godt på vej, og eleverne giver i høj grad udtryk for at de trives og udvikler sig, mens de går der,” uddyber Kristian Quistgaard Steensen.
De fleste FGU-elever fortsætter på en erhvervsuddannelse (30 %), mens færre begynder på en gymnasial uddannelse (16 %), hvor hf er det klart mest udbredte tilbud. Et år efter de unge har fuldført deres FGU-forløb, går 25 procent stadig på en erhvervsuddannelse, mens der kun er 6 procent tilbage på de gymnasiale uddannelser.
”Der er en tydelig udfordring med at fastholde tidligere FGU-elever på gymnasiet, mens det går bedre på erhvervsuddannelserne. Det er derfor et vigtigt fokus, hvordan FGU, de gymnasiale aftagerinstitutioner og den kommunale indsats i fællesskab kan styrke de tidligere FGU-elevers forudsætninger for at falde til og forblive på gymnasiet i overgangen fra FGU. Ifølge de gymnasiale aftagerinstitutioner handler frafaldet først og fremmest om elevernes faglige afsæt og udfordringer med at bevare motivationen pga. arbejdsmængden, de møder i gymnasiet. Men vi ved også, at overgangen væk fra de trygge rammer med velkendte sociale fællesskaber og lærere på FGU generelt er et sårbart tidspunkt, hvor de unge kan have brug for ekstra støtte for at falde til i deres nye hverdag” siger Kristian Quistgaard Steensen.
Han peger samtidig på, at man skal overveje, hvad succeskriteriet er for FGU-eleverne.
”Man kan fx diskutere om hf på fuld tid er det rigtige for alle i denne gruppe, eller om en uddannelse på nedsat tid i nogle tilfælde er mere relevant, hvis det kan øge sandsynligheden for, at den unge fastholdes i og gennemfører sin hf-uddannelse,” siger Kristian Quistgaard Steensen.
En ting, der til gengæld går rigtig godt på FGU-skolerne er sporet for erhvervsgrunduddannelse (egu), hvor eleverne veksler mellem undervisning på deres FGU-skole og praktik i en lokal virksomhed. De unge på egu-sporet klarer sig bedst, både når det kommer til overgang til beskæftigelse og overgang til uddannelse.
Et år efter gennemført FGU, er 44 % af de unge, der har fuldført en egu, i beskæftigelse, mens det samme gør sig gældende for 35 % af de unge på agu-sporet og 32 % af de unge på pgu-sporet. Samtidig er 36 % af de unge fra egu-sporet i ungdomsuddannelse et år efter. Det gælder 35 % af de unge, der har fuldført deres FGU-forløb på pgu-sporet og 30 % af de unge fra agu-sporet.
”Egu ser ud til at fungere godt i forhold til at få de unge i beskæftigelse og videre på en erhvervsuddannelse, men det er en meget lille gruppe af det samlede antal FGU-elever, der går på egu-sporet, og også færre end det oprindeligt var tiltænkt. Derfor er det værd at være opmærksom på, om ikke sporet kunne være relevant for en større gruppe elever, der kunne nyde godt af den modningsproces, som følger af at opleve et ansvar over for en arbejdsgiver og skulle leve op til forventningerne i et kollegialt arbejdsfællesskab,” siger Kristian Quistgaard Steensen fra EVA.
I den nye rapport beskriver EVA også status på arbejdet med didaktik og opbygningen af en fælles profession på FGU-institutioner og følger op på kommunernes del af arbejdet med FGU under KUI.
Forberedende Grunduddannelse består af basis og tre spor: almen grunduddannelse (agu), produktionsgrunduddannelse (pgu) og erhvervsgrunduddannelse (egu).
