Der er risiko for, at vi i vores fælles praksisfagligheds-crescendo ikke giver os tid til at udvikle en god og solid praksisfaglighed. Vi kan ende med mere praksis og ikke mere faglighed, mener dagens debattør.
Debatindlægget har været bragt i Skolemonitor 16. marts 2023
Skolens undervisning skal være mere praksisfaglig, hvilket vil sige mere praktisk og konkret – og mindre stillesiddende. Det er der bred enighed om.
Erfaringerne fra mange års skoleudvikling viser, at hvis vi går for instrumentelt til værks, når vi implementerer noget nyt i skolen, risikerer vi, at det nye går hen og bliver ligegyldigt og derfor ebber ud igen.
Hvis vi for eksempel primært fokuserer på at skabe mere praksisfaglighed fremfor på, hvordan man kan skabe praksisfaglighed på en god og meningsfuld måde sammen med fagene og det mere teoretiske, er der en risiko for, at praksisfaglighed bliver endnu en aktivitet, der skal findes plads til, inden man forenklet sagt kan vende tilbage til den almindelige undervisning.
"Erfaringerne fra mange års skoleudvikling viser, at hvis vi går for instrumentelt til værks, når vi implementerer noget nyt i skolen, risikerer vi, at det nye går hen og bliver ligegyldigt og derfor ebber ud igen."
Lise Tingleff Nielsen
Tænk for eksempel på erfaringerne fra 90’erne, hvor der blev lavet forsøg med mere tværfaglig undervisning eller skolereformens fokus på bevægelse og åben skole.
I begge tilfælde var intentionen at skabe en mere motiverende og relevant undervisning. I begge tilfælde er der undersøgelser, der fortæller om gode undervisningsforløb.
Men der er også erfaringer fra tværfaglig undervisning, der mest af alt blev til aktiviteter uden faglighed eller åben-skole-initiativer, der lidt nedsættende er blevet kaldt ’sodavandsbesøg’, fordi mødet med den virkelige verden ikke i synderlig grad gav anledning til refleksion, faglig indsigt eller praktisk kunnen.
Nu gælder det så praksisfaglighed. Et begreb, som vi endnu ikke helt har styr på, eller ved, hvad vi præcis mener med.
Praksisfaglighed må derfor udvikles. Der er allerede mange gode erfaringer at tage afsæt i, for eksempel fra de praktisk musiske fag og fra tværfagligt og problembaseret arbejde.
På EVA har vi netop – støttet af A.P. Møller Fondens Folkeskoledonation – og i samarbejde med kommunerne Holbæk, Guldborgsund og Svendborg – sat gang i et treårigt projekt, hvor vi sammen med erfarne professionshøjskoledidaktikere og lærere i udskolingen skal udvikle konkrete praksisfaglige undervisningsforløb til dansk og matematik.
Forløbene skal afprøves, justeres og evalueres systematisk – og beskrives, så andre kan få glæde af dem. Andre kommuner, skoler og vidensmiljøer er ganske givet i gang med lignende processer.
"Dette udviklende arbejde, hvor vi bliver klogere på, hvordan man kan arbejde mere praktisk i den almindelige skolehverdag og i relation til skolens faglige formål, er uhyre vigtigt."
Lise Tingleff Nielsen
Når vi udvikler en mere praksisfaglig undervisning, skal vi se efter de situationer, hvor eleverne oplever, at det at kunne fantasere, konstruere, designe, bygge, bage, synge, tegne og male også er værdifulde kompetencer, som man skal lære sig, fordi det giver mening.
Fordi det er motiverende at skabe og få ting til ske. Fordi det kan sætte den mere abstrakte læring ind i en sammenhæng og hjælpe en dybere faglig indsigt på vej.
Fordi det kan gøre både den enkelte elev gladere for at gå i skole, men også bidrage til fællesskabet at skabe noget sammen.
Og forhåbentlig vil flere elever helt konkret erfare, at vi i vores samfund værdsætter både det at vide og det at kunne noget praktisk.
Derfor: Lad os blive klogere på, hvordan vi kan arbejde mere praktisk, konkret og skabende i skolens faglige undervisning – inden vi akut kommer til at instruere eleverne i at bygge flere fuglehuse eller automatisk taler om praksisfaglighed, hver gang en klasse er på besøg hos den lokale bager.
Lad os udvikle praksisfagligheden langsomt. På den måde skaber vi praksisfaglighed og ikke bare praksis.
