Der skal flere specialpædagogiske kompetencer ud på skolerne

Indlægget blev bragt i Skolemonitor 27/11 2023

Ni ud af ti PPR-ledere oplever ifølge en undersøgelse fra EVA fra juni 2023, at skolerne i deres kommune de seneste tre år i stigende grad efterspørger individuelle udredninger af elever.

Det kan for eksempel være elever, der udviser tegn på autisme, ADHD eller angst, og som derfor måske har brug for støtte i undervisningen.

Det øger presset på PPR, hvor lederne oplever, at man bruger meget tid på enkeltsager og ’brandslukning’, mens der er for lidt tid tilbage til den rådgivning og sparring, der handler om at forebygge mistrivsel og til at udvikle læringsmiljøerne i en mere inkluderende retning.

Ifølge EVA’s undersøgelse optager sager om enkeltelever knap halvdelen (48 procent) af PPR-medarbejdernes tid, til trods for, at næsten alle (95 procent) PPR-ledere ønsker at opprioritere ressourcer til forebyggende arbejde, og 74 procent ønsker at nedprioritere ressourcer til udredning af enkeltelevers behov for specialundervisning eller anden støtte.

PPR kommer ind på bagkant

Når vi ser flere henvendelser til PPR, handler det om, at skolerne står over for en mere kompleks undervisningsopgave end tidligere. Eleverne har flere forskelligartede behov i undervisningen, og skolerne savner såvel rådgivning som specialpædagogiske kompetencer for at kunne støtte.

PPR peger på, at de tit bliver inddraget for sent. Når PPR kommer ind på bagkant, kan lærerne opleve, at de tiltag, PPR foreslår, allerede er afprøvet, og PPR oplever, at skolerne er for pressede til at være nysgerrige på deres eget læringsmiljø, og at de ønsker, at PPR skal komme og ’løse problemet’.

Hvis der skal dæmmes op for udviklingen, er der behov for at styrke såvel PPR’s som skolernes muligheder for at arbejde fællesskabsorienteret og forebyggende.

Her er et vigtigt trin, at vi betragter PPR og skole som ét samlet støttesystem, hvor parterne tilsammen har kompetencerne til at sætte rettidigt og effektivt ind.

Det betyder blandt andet, der skal være de rette specialpædagogiske kompetencer hos personalet på skolerne, som jo har med eleverne at gøre i det daglige, så de selv kan give eleverne mere af den støtte, de har behov for i det læringsmiljø, de er en del af – og for eksempel kunne identificere elever med behov og igangsætte forløb på skolen.

Når der er behov for at ’kalde på PPR’, er det desuden vigtigt, at administrative procedurer ikke står i vejen for en tidlig indsats.

Kompetencerne skal ud og virke i tide

Hvis vi skal have et velfungerende støttesystem, er der blandt andet brug for, at lærere og pædagoger på skolerne er klædt godt på på forskellige områder:

• For det første skal lærerne selv i en vis grad, sammen med skolens ressourcepersoner (for eksempel inklusionsvejledere), kunne give eleverne noget af den støtte, de har brug for.
• For det andet skal lærerne være i stand til at vurdere (sammen med en leder), hvornår der er brug for eksperter udefra (fra PPR).
• For det tredje skal de være rustet til at kunne omsætte den rådgivning, de får fra PPR, til deres egen pædagogiske praksis.

Men vi er der desværre ikke helt endnu:

57 procent af skolelederne og 85 procent af PPR-lederne vurderer, at det pædagogiske personale har utilstrækkelige specialpædagogiske kompetencer.

Samtidig har de lokale ressourcepersoner (for eksempel inklusions- eller AKT-vejledere) ifølge 53 procent af skolelederne og 89 procent af PPR-lederne for lidt tid.

Hvorvidt kompetencerne primært skal ligge hos udvalgte lærere og pædagoger i vejlederfunktioner eller som for eksempel støttepersoner, eller om der er brug for at få bredt denne viden ud blandt flere, må bero på en lokal vurdering.

Det afgørende er, at kompetencerne er til stede på skolerne og virker til gavn for eleverne – så vi får færre brande at slukke i fremtiden.